Sandvig

Den første tur:
Ingen af os havde tidligere fisket i Sandvig, da vi pga. af en tiltagende nordenvind besluttede at flytte os fra vores hotspot ved Vesterskov.
Beslutningen skulle vise sig at blive rigeligt belønnet.

Sandvig har en klassisk leopard plettet bund - jeg er sikker på at billederne i lærebøgerne alle er taget her ;-)
Vi fandt os en plet nedenfor et stykke skov, der dels gav og læ, dels betød at vi var herligt uforstyrrede.

Vi havde ganske rigtigt læ, og vandet var meget roligt. Men der skulle ikke gå længe, førend den første havørred lavede uro i overfladen. En havørred omkring 50 cm måtte lade livet og hænger og pynter under træet ved hvilestedet:

Vejret skiftede fra overskyet vindstille til kraftig regn og sidevind, til høj himmel, vindstille og bagende varmt. Vi fangede fisk under alle forhold.
Inden vi forlod Sandvig hang der 4 havørreder på 50+ cm. under træet!

Herunder et kig hen langs Sandvig mod vest fra vores hvilested. Jeg har markeret de 4 punkter på stranden, ud for hvilke de 4 fisk der overholdt målene blev taget.
Som det ses, fiskede hele strækket fint.


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk