Hvorfor fiske med bombardaflåd?

Bombardaflåddets fordele er, at man med den kan flytte en let agn langt ud i et kast, og med forskellige flåd og varieret indtag kan man fiske sin agn i lige nøjagtig det tempo/den dybde, man ønsker.
Man kan med andre ord fiske med flue, selvom man spinnefisker - og det er jo rart på dé dage, hvor ørreden smasker sig i f.eks. tanglopper,  og fluefiskerne ser ud til at stå med de bedste kort på hånden. Og for dem, der ikke har råd til eller lyst til at investere i et komplet fluesæt, men alligevel gerne vil fiske med flue. Også muligheden for let at skifte mellem fiskemetoder uden at have mere end én stang med, er en fordel, og ikke mindst muligheden for at præsentere havørreden for en saftig orm eller Gulp tobis eller lignende.

Ulemperne ved at fiske med bombarda er ... tjaeh, jeg kan ikke rigtig komme i tanker om nogle. Hm, måske er det en svag ulempe, at man fisker bedst med bombarda med en forholdsvis lang stang (for mit vedkommende 10' og opefter). Den er tungere at gå med en lang fiskedag, i forhold til eksempelvis en fluestang eller en let spinnestang.

Linekludder - det er let at stifte bekendtskab med, når man giver sig i kast med fiskeri med bombarda.

Det kan dog minimeres/undgås, se hvordan længere nede på siden

Selv fik jeg øjnene op for fiskeri med bombardaflåd på en fisketur til Als tilbage i 2006. Lige nu (år 2010) er fiskeri med bombarda min mest anvendte fiskemetode.

Historien bag:
Sammen med "Hatten", "Den Lange" og "Madpakken" var jeg på vores årlige 4-dages fisketur til Als.
En eftermiddag fiskede vi på strækket ved Sottrup Vesterskov i 3 timer uden at mærke fisk. Vi havde haft fast fisk samme sted dagen før, og vi var meget overbeviste om at de stadig var der - men kroge dem, kunne vi altså ikke. Vejret, guderne, tidspunktet, strømmen - der var masser af undskyldninger til rådighed, og de blev flittigt anvendt.

Da vi mente at have gennempløjet fiskevandet så effektivt med vores blink, at eventuelle havørreder om ikke andet så i hvert fald var blevet ramt i halen af vores blink, og derfor besluttede at pakke sammen, kom en tysker vandrende langs kysten med sin spinnestang. Vi skelede til ham imens vi pakkede grejet sammen - han skulle være velkommen, der var ikke noget at komme efter!

MEN: Han havde været indenfor syne i mindre end 5 minutter, da han havde bid første gang. Det krævede en forklaring, og jeg gik hen til ham for at få en sludder. Det viste sig at han fiskede med bombardaflåd og flue. Øv. Det var der ingen af os der havde tænkt på... én ting er, hvad man læser om i artikler og i bøger, noget andet er hvad man rent faktisk går ud og praktiserer....

Jeg fik et par tips og forklaringer, ønskede ham "Hals- und Beinbruck" og gik tilbage til vennerne. Da jeg kom hen til bilen havde tyskeren allerede fast fisk igen!

Denne oplevelse viste os mere tydeligt end nogen artikel, at det kan være givtigt for fiskeriet at variere sin fiskemetode.



Hvordan fisker man med bombarda?

Et bombardaflåd kan fås i forskellige kastevægte fra 10 til 40 g. De kaster utrolig godt, og det er derfor muligt at fiske med flue uden at mestre fiskeri med fluestang, samtidig med at du kan få fluen ud, hvor du ellers ikke kan nå med en fluestang.


Bombardaflåd fås med forskellige vægte og synkehastigheder.
Her flydende 20g, hurtigt synkende 15g, intermediate 30g, alle fra ABU

Jeg bruger selv et af de tungere (30 eller 40 gram) bombardaflåd til Gulp og hvis der er megen vind.
De lettere flåd (op til 25 gram) er ofte rigeligt når man fisker med flue eller orm.
Samtidig findes flåddene i forskellige synkehastigheder. "Flydende" kan være godt til f.eks. natfiskeri med streamende fluer i sommernatten, "Hurtigt synkende" kan være effektivt, når agnen skal gå dybt som den f.eks. skal om vinteren, eller ved bundfiskeri. "Intermediate" eller langsomt synkende er en slags all-round, der dur til det meste og som man ofte kan nøjes med.
Der findes modeller som kan fyldes med vand alt efter, hvor meget opdrift og vægt man ønsker de skal have.

Det lange rør sikrer at bombardaflåddet ikke flakser i luften under kast, og forhindrer at forfang og hovedline snor sig om hinanden lige så ofte, som jeg har oplevet det under fiskeri med traditionelt bobleflåd. Men helt at undgå linekludder synes svært. Én løsning, som bl.a. vises af Thomas Hansen i DVD'en "Havørredens Hemmelighed", er at montere et bomba-stick efter bombardaflåddet. Bomba-stick'en er et rør af forholdsvis stift plastic.

Det kommer til at se således ud:


Øverst det "almindelige" bombarda-rig, nederst er der indsat en bomba-stick

1. Hovedlinen føres igennem bombardaflåddet, eventuelt igennem en bomba-stick, igennem en perle, og bindes i en svirvel.
2. Forfanget bindes på svirvlen, og fluekrog / ormekrog / Gulpkrog monteres.

Perlen hjælper til at afbøde slaget ved kastet fra bombardaflåddet, og er altså med til at skåne knuden.
Svirvlen kan eventuelt være en triplesvirvel. Det kan være en fordel hvis din agn roterer (f.eks. Gulp tobis på Slow Death ormekrog!), men giver muligvis linekludder lidt oftere?
Når fisken hugger vil bombardaflåddet glide op ad hovedlinen, og derfor mærker fisken ingen unødig modstand.
 

Tips: I stedet for at købe de relativt dyre bomba-sticks
kan du lave dem selv af rørfluerør. Andre har haft positive erfaringer med at lave dem af rør fra vatpinde, men de
gange jeg har prøvet, er de gået i stykker efter få kast.

Forfangets længde er ikke en fast videnskab, og der er delte meninger.
Selv bruger jeg fluorocarbon ud fra en ide om, at det alt andet lige burde være en stor fordel at linen er mindre synlig for fisken, og at det i hvert fald umuligt kan skade.
Cirka en stanglængde virker for mig - det er tilpas langt til at fluen/ormen/Gulp'en kommer på afstand af bombardaflåddet ved indspinning, og tilstrækkelig kort til at jeg kan styre en kroget fisk ind i fangstnettet.
Om natten, eller ved kraftig vind, er det for mig en fordel at korte forfanget noget ned.

Både jeg og flere af dem, jeg fisker med, har oplevet at se havørred, der angriber bombardaflåddet. Formentlig i den tro, at bombardaflåddet er en tobis eller lignende. Sådanne episoder taler imod udsagnet om, at "jo længere forfanget er, des bedre". Måske er det nogen gange sådan, at "uroen" fra bombardaflåddet netop ikke skræmmer, men ligefrem tiltrækker fisk?
Der er ingen nem måde at komme til vished i slige sager, og det er efter min mening netop en af charmerne ved lystfiskeri.

Kastet - for at minimere kludder, hvor forfanget snor sin om hovedlinen, er det en god ide at bremse udløbet kort før bombardaflåddet rammer overfladen. Derved opnår man, at bombardaflåddet stoppes og forfanget strækkes. Det kan gøres med en let finger på spolekanten, idet kastet skal stoppes.

Generelt skal man bruge et blødt kast, når man fisker med bombarda. Et hurtigt, hårdt ryk betyder efter min erfaring alt for meget kludder, og det giver alligevel ikke længere kast. Samtidig risikerer man at rykke ormen af, hvis man fisker med orm. Et blødt svirp med det rigtige lille "ekstra" svirp i slutningen virker efter min erfaring bedst - men det er naturligvis en smagssag, hvordan netop dét kast udføres bedst af netop dig og din stang. Når alt kommer til alt er det et samspil mellem mange faktorer, der tilsammen afgør om et kast er "godt", og jeg tror ikke at der findes to, der kaster ens.

Med min Fenwick Silverwings 12'6'' kan jeg let kaste et 25 gram bombardaflåd 80-90 meter. Men nu om dage fisker jeg mest bombarda med en Fenwick Ironfeather Momentum 10' 8-32 g. Min foretrukne vægt på bombardaflåddet er 30 g intermediate, og den lidt tungere vægt hænger sammen med, at der skal lidt ekstra til for at få løftet den relativt tungere Gulp agn ud over stepperne, set i forhold til for eksempel en flue. Med IF Momentum stangen, 30 g bombarda og Gulp agn kaster jeg lige så langt som de fleste spinnefiskere gør med blink. Dog lidt kortere med de tungeste af slagsen, som for eksempel Gulp Tobis Alive.
 
De lange kast udnytter jeg gerne på pladser, hvor jeg tror at havørreden findes helt derude for enden, men egentlig er det paradoksalt at gå så meget op i kastelængde, som jeg nogen gange gør - alt andet lige, så hugger de fleste fisk når det kommer til stykket ganske tæt på land, og fluefiskere, som ikke kaster længere end et par og tyve meter, fanger jo masser af fisk, såeh...

Men igen og på den anden side: i 2010 krogede jeg en havørred på 4,5 kg helt ude i kastet, på en længde der langt overgår hvad en fluefisker ville have kunnet opnå, og som et 30 grams bombardaflåd kun netop kunne. Og det er indtil dato min flotteste fisk.
Læs om fangsten af min hidtil flotteste havørred her.

I mit bombarda-rør medbringer jeg 25, 30 og 40 grams bombardaflåd, så jeg kan vælge efter vind og vejr.


Gulp tobis fisket efter bombarda gav i 2009 denne havørred på 4,5 kg - hvilket i væsentlig grad var med til at sætte skub i mit bombarda-Gulp fiskeri.

Indspinning:
En af fordelene ved at fiske med bombardaflåd er, at du kan præsentere din agn væsentligt langsommere end det er normalt ved spinnefiskeri (blink). Dermed ikke være sagt, at bombardafiskeri altid skal være langsomt fiskeri...

Selv varierer jeg indspinningen meget: jeg fisker nogle gange forholdsvist hurtigt med 4 runder på hjulet - pause - 2 runder på hjulet - pause - 3 runder - pause osv. I næste kast prøver jeg måske at vippe med stangspidsen imens jeg spinner ind i et forholdsvist jævnt tempo. Ofte bruger jeg også at dreje hele kroppen under indspinningen.

Når jeg fisker med Gulp tobis varierer min hastighed også, sådan at jeg både fisker meget langsomt, og ligeså hurtigt som ved blinkfiskeri. Som krog vælger jeg en Okuma Aberdeen ormekrog i størrelse 1/0 eller 2/0 alt efter hvor stor en tobis jeg fisker med. Ved at variere hvor på kroppen krogspidsen trænger ud, er det muligt at variere tobisens gang i vandet fra vildt vrikkende til lige som en streg.


 


Fluer, orm og Gulp til fiskeri med bombarda

 
Fluerne til fiskeri med bombarda
er de samme, som fluerne til kystfiskeri i øvrigt.

Nogle af de klassikere jeg kan navnene på er: Grå Magnus og Polar Magnus, Kobberbassen, Pattegrisen, Juletræet.
Til højre ses nogle af de fluer, der findes i min egne kystæske.

Særlig Pattegrisen (øverst til venstre på foto til højre) har fået meget omtale på det seneste, men om den er mere effektiv skal jeg ikke kunne sige.
Det er jo også sådan, at jo flere der fisker med et bestemt fluemønster, jo flere fisk fanger samme mønster :-)

Nederste flue er Kobberbassen, en anden populær flue på de danske kyster. Ifølge Kystfluer.dk en af de bedste fluer nogensinde.

 
For mange flere ideer og mere kvalificeret input om kystfluerne vil jeg henvise til Kystfluer.dk:


Pattegrisen og Kobberbassen - to populære fluer
Foto
© Kystfluer.dk
 


En håndfuld målsørreder der kunne lide regnorm

Orm er fortræffelig agn til at fange havørred med - også ved kysten. På billedet til venstre illustrerer Ormesvingeren det ved at fremvise sin kvartet, alle taget på bombarda og orm.

Et par af ulemperne ved orm er efter min mening, at
- de skal være levende for at virke efter hensigten, hvilket bl.a. betyder at man ikke nødvendigvis altid har dem på lager
- de dermed også har en "udløbsdato"
- de har en tendens til at falde af i kastet (Ormesvingeren beviser dog, at det ikke behøver være tilfældet).

Uvidenskabelige test har vist, at orm og Gulp tobis over tid har stort set lige mange hug og tilnærmelser, i hvert fald når Ormefiskeren og jeg har fisket side om side med de bemeldte agn.

Bombarda, Gulp og Havørred kan være en fortræffelig blanding. Gulp hører til gruppen af soft baits som samtidig har smag og duft. De kan fiskes aktivt med bombardaflåd, sådan at de provokerer stort set alle fiskens sanser på én gang. Jeg synes at det er godt fundet på, jeg tror på ideen, så jeg fisker en del med det - og fanger følgelig også fisk med det.

Gulp fiskes efter bombarda på samme måde som f.eks. fluer, men det er min erfaring, at bombardaflåddet hellere må være til den tunge end til den lette ende.

Jeg har oftere linekludder end min ormefiskende og/eller fluefiskende "nabo", hvilket jeg tilskriver at den tungere agn har en større tendens til at ramme hovedlinen under kastet, og derved folde en gang om denne eller om bombardaflåddet ved indspinning.
Sker det, så klinker forfanget uundgåeligt, og det må ind til udretning, eller om nødvendigt skiftes.

Personligt synes jeg at fordelene ved at fiske med Gulp overstiger ulemperne.


Gulp's orme er meget livagtige, og har samtidig duft
og smag. Denne havørred faldt for fristelsen sept. 2011

Det er en stor fordel, at Gulp har lugt og smag, ligesom f.eks. orm har, men at de ikke som disse skal ligge i køleskab for at overleve - og dermed har en væsentlig længere holdbarhed end orm. Det med køleskabet er min kone og min datter meget enig i :-)
I og med at det er dødt, er det også lettere at agne, og det skal man ikke kimse af: det kan være en stor fordel især for børn, folk med stive fingre eller andre, der ikke kan/har lyst til at kroge en livlig orm.


Havørred og Gulp Tobis
Samtidig kan Gulp fiskes som en orm, hvis det er dét, man vil, eller som et blink hvis det er dét, man vil.

Jeg har mange gange oplevet, at fiskene har nappet til Gulp uden rigtig at få fat. I nogle situationer har et spinstop hjulpet og fiskene er blevet kroget, men min pointe er mere, at i de situationer hvor det er forekommet, har det været tydeligt, at fiskene på ingen måde blev skræmte af Gulp'en. Hvert nyt kast har i disse situationer, hvor stimen er fundet og fisken hugvillig, resulteret i flere nap.

Meget ofte har det vist sig, at det var små fisk (undermålere) der sådan gik til biddet uden at blive kroget, så efterhånden er jeg gået over til en erkendelse af, at det ikke altid kan betale sig at gøre alt for meget postyr ud af lokke disse forsigtige fisk til hug, f.eks. ved

at skifte til en flue, til orm, eller at klippe Gulp'en kortere. Med andre ord: hvis de er ikke er store nok til at hugge på Gulp, så er de ikke store nok til at tage med hjem. Men det gælder jo kun nogle gange...
Andre gange har jeg haft på fornemmelsen at det var store fisk der gik derude, men at de bare var überforsigtige. Det er baggrunde for at jeg udviklede et system med stinger krog til Gulp.

Læs meget mere om hvordan jeg fisker med bombarda og Gulp:


Fiskeri med bombarda og ophængerflue

Som ved blink/wobler fiskeri antager jeg, at det må være en fordel at fiske med ophænger. 2 fluer på linen giver alt andet lige fisken 2 muligheder for at hugge, og du kan oven i købet præsentere 2 forskelligartede fluer for fisken.
Min egen erfaring siger mig dog også, at risikoen for kludder er væsentligt større. Så må man jo vælge om man mener det er det ekstra besvær værd.

I en snak med en erfaren bombarda-flue fisker blev jeg præsenteret for en metode til ophænger, som jeg aldrig kunne være kommet på selv, og som han havde fin succes med at bruge. Den er vist i illustrationen som "Metode 1".

Selv bruger jeg "Metode 2" - fast ophængerknude. Jeg vurderer, at den faste knude ikke på samme måde som ved blink/wobler fiskeri har den ulempe, at endeagnen kan sætte sig fast i tangen, alene fordi endeagnen ikke er så tung som et blink jo er.


Knuder, æskerne og grejet

Knuden til fluen
Det er overhovedet ikke ligegyldigt, hvilken knude man bruger til sin flue. Det står lysende klart for mig, efter at jeg har set undervandsoptagelser af en bombardafisket flue på DVD'en "Havørredens hemmeligheder 1" af Niels Vestergaard.
Her ses tydeligt hvordan Rapala knuden medvirker til at tilføre fluen liv under indspinningen. Den (relativ) store løkke, som krogøjet hænger i, betyder at fluen er meget mere fri i bevægelserne. Det kommer endnumere til udtryk, hvis fluen er vægtbelastet med f.eks. kuglekædeøjne.
En flue bundet med en blinkknude forekommer nærmest livløs sammenlignet med en flue bundet med Rapala knuden.

Selv bruger jeg også Rapala knuden når jeg fisker med Gulp i stedet for fluer.
Se knuden her: Rapala Knuden

Fluorocarbon - "usynlig" line til forfang...

Et eller andet sted har jeg læst, at normal nylonline har en lysbrydningsfaktor på 1,7 i forhold til vands 1,0, hvor fluorocarbon har en lysbrydningsfaktor på 1,1.
Nu har nylonline jo fanget masser af fisk i årenes løb, og vil fortsat gøre det. Alligevel virker det for mig som en god ide at anvende fluorocarbon line til forfanget.

Prisen på fluorocarbon betyder, at det i hvert fald ikke er hele spolen, der skal fyldes! Men anvendt som forfang giver det mening, idet vi alt andet lige må anse det for at være en fordel for fangsterne, at agnen virker så "ægte" som mulig - og med sin højere brydningsfaktor vil en nylonline være væsentlig mere synlig for fisken end fluorocarbon.

I en artikel i Fisk og Fri (April 2007) beskrives San Diego Jam Knot som den bedste knude til at knytte fluorocarbon til svirvel. En almindelig blinkknude virker også fint for mig.


Efterhånden har jeg prøvet mange forskellige æsker for at holde styr på alt mit medbragte grej. Jeg må erkende, at jeg er slem til at tage for meget med, så jeg kæmper en hård kamp for at minimere vægten og omfanget af det grej, som jeg jo i sidste ende selv skal slæbe på en hel fiskedag - også selvom det ikke kommer i brug. Derfor prøver jeg at få så meget som muligt puttet i så få æsker, som muligt.

Nedenfor ses en æske fra Plano, som jeg er blevet rigtig glad for. Som det ses, indeholder den alle de dimser (svirvler, perler m.m.) jeg kan få brug for, når jeg fisker med bombarda. Dertil et par gennemløbsblink i reserve, samt knot-a-knot og enkeltkroge til blink/wobler-fiskeri. Denne æske har mange små rum, og den fylder ikke meget når den er lukket.


Planos lille grejæske passer mig perfekt, der er plads til alle mine dimser i én æske

  
Bombardaflåddene opbevarer jeg i en flådbeholder (eller bombarda-rør) i ryglommen på min vadejakke. Jeg har som tidligere beskrevet altid flere flåd med, så jeg kan skifte vægt eller synkehastighed efter behov.

Imellem fisketurene kan forfanget, hvis det skal genbruges, rulles op omkring halsen på bombarda-røret. Når låget sættes på, fastholder det forfanget, så det ikke ruller ud.


Flådbeholderen, eller bombarda-røret, giver mulighed
for sikker transport af bombardaflåddene

  
Til venstre ses det for mig gældende mindstemål for udstyr til en fisketur med bombardaflåd.
Eller næsten - for der skal jo kun én rulle forfangsmateriale med, og det er muligt at undvære enten æsken med fluer eller posen med Gulp/orm.

Men da begrænsningens kunst ikke er min stærkeste side,
så vil jeg som alt overvejende regel alligevel oftest have begge
dele med :-)

 


Tilbage er at nævne, at ingen af de her beskrevne metoder kan anses som eviggyldige eller perfekte, blot er de et udtryk for mine erfaringer og hvad der virker for mig. Jeg forbeholder mig ret til at blive klogere, og eksperimenterer til stadighed selv for at optimere mit fiskeri og mine løsninger.

Knæk og bræk derude.


   
 

     

© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk