30. december 2006, Fornæs og Glatved
Hm, kun en måned skulle der gå før jeg mistede endnu en havørred.
Denne gang én, der havde potentialet til at kunne have været mit livs fisk :-(

Når jeg siger potentialet, så er det fordi jeg ikke nåede at få den helt ind på livet, men ud fra det jeg så (bekræftet af min fiskekammerat denne dag, Ham Med Hatten) var den anslået 3 kg.

Vi var taget til Glatved efter et par timers resultatløst fiskeri ved Fornæs, da fisken huggede på en fantastisk flot ophængerflue.
Så langt, så godt.

Det der ikke var så godt var, at jeg havde været doven. Der er ingen måde at (bort)forklare det på. Desværre.
I hvert fald knækkede linetjavsen som ophængeren var bundet i under et af de spring, som den store fisk foretog. Det er jo hvad det er, men det der ikke huer mig er, at jeg havde bundet ophængeren på en linetjavs som jeg havde ladet sidde siden min seneste fisketur!

Jeg vidste jo allerede da jeg bandt fluen på, at det ikke var optimalt. Og da jeg med rystende knæ og adrenalin pumpende i kroppen eksaminerede linen efterfølgende, kunne jeg også tydeligt mærke at den var meget slidt.
Og nu var det ikke ligefrem fordi fiskene havde hugget vildt denne dag (det var mit eneste hug i dag), så forklaringen kan kun findes i min dovenskab.

En erfaring rigere ser jeg frem imod 2007 og et stort havørredår.
Forhåbentlig får jeg rigtig gang i kajakfiskeriet, samt ram på en af de rigtig store.
Det føles som om det snart er min tur :-)

 

19. november 2006, Sangstrup Klint og Fornæs
Vinden den samme, men vejret væsentligt bedre end i mandags, og end vejrudsigten havde forudsagt. For anden gang i træk tog Hatten og jeg til Sangstrup og Fornæs.

Vi startede ud ved Sangstrup. Væsentligt mere lavvandet og mere klart vand end i mandags, men ingen fisk.

Fornæs, nord for fyret. En sæl fulgte igen ivrigt med i vores anstrengelser, inden for kastehold så vi skulle være opmærksomme på hvor vi lagde vores kast. Vandet var klart og uden de store dønninger vi oplevede for en uge siden, så det var muligt at stå yderst på et lille rev og fiske ud for det. Revet har en klar kant, hvor bunden falder stejlt ½ meter eller mere, så det er bestemt en fordel at vandet er klart, så man kan se hvor det sker. Denne gang undgik vi vandgang.

Vi mærkede ikke meget liv, men sidst på eftermiddagen havde jeg bid. Fisken huggede på 4 meter line, så der var ikke megen tid til en udtrættende fight. Det var en frisk og kampivrig fisk, jeg forsøgte at lande i fangstnettet, og det var nok ikke så godt. Jeg havde undervurderet afstanden ned til vandet - jeg stod kun i vand til knæene, på kanten af revet uden mulighed for at gå dybere, og der var altså langt ned til fisken. Jeg fik kun næsten nettet under den, og da den baskede på netkanten røg den op i luften og ud i vandet - og kystwobleren dinglede alene og forladt for enden af linen... Øv!

Havørreden var anslået 50 cm, så det ville have været en fin fisk at tage med hjem til familien.


Pilen viser hvor fisken slog sig af. Læg mærke til hvordan bælgen rejser
sig umiddelbart før revet rejser sig brat ½ meter.

Oplevelsen fik mig til at overveje pointskalaen igen:
Bør en havørred, der slår sig af på netkanten, tælle flere point end én, der rusker lidt for enden af linen men som man aldrig ser?
Hvis den f.eks. er væsentligt over målet, bør den så tælle flere eller færre point end en undermåler, der genudsættes?

Når alt kommer til alt ønsker jeg med mit pointsystem at se om der er en sammenhæng mellem de forskellige fiskepladser jeg frekventerer, om der er hold i at der er nogle jeg tænker på med større forventning end andre. Pointene skal gerne afspejle hvor "produktiv" en given plads er for mig.
Efter nogen overvejelse og en diskussion hvor Hatten gav sit besyv med, endte jeg med at tildele en "Havørred der slår sig af på netkanten" 10 point.

På denne måde får Fornæs nogle point der afspejler, at der rent faktisk har været havørred for os på stedet - og samtidig afspejler det at jeg stadig har en hel del teknik jeg skal have finpudset.
 

13. november 2006, Sangstrup Klint og Fornæs
Vind omkring 10 m/s fra SV - hmm, ikke den mest perfekte dag til fiskeri ved f.eks. Jernhatten. Da Hatten og jeg skulle bestemme dagens destination havde vi lyst til at prøve noget nyt, og valget faldt på to af Djurslands mest kendte kystpladser, Sangstrup Klint og Fornæs Fyr.

Vi kom i læ for vinden (det meste af tiden), men ikke for dønningerne. Høj vandstand og store dønninger var dagens menu.
Ikke så mange fisk - min gode ven "Hatten" fangede en enkelt havørred på målet, derudover var der ingen liv i vandet - som vi fik øje på i hvert fald...

Dagens historie er vel at Hatten kom en tur under vand, da han trådte ned i et af de huller, som al litteratur om emnet advarer om i netop dette område :-)
Bunden er kalkbund, og ligesom ved klipper kan man opleve at bunder uden varsel dykker ½ meter eller mere. Vadestok anbefales. Især dage som denne, hvor vandet nær land er grumset og bunden ikke kan ses!

På billedet herunder står Hatten og svinger stokken i (hav)stokken - godt pakket ind som forsvar mod den kolde vind. Fornæs Fyr i baggrunden, hvor han senere ufrivilligt skulle få lejlighed til at studere livet under vand på aldeles nærmere hold...

En sæl fulgte interesseret vores anstrengelser fra betryggende afstand lige uden for kastelængde ved klinten.
Vi så også to marsvin der jagede kun 5 meter fra strandkanten!
 

7. november 2006, Jernhatten og Glatved
En af de meget sjældne 0-ture til Jernhatten. Jeg syntes ellers det lovede godt da jeg ankom; højt vand, pæne men absolut fiskbare dønninger, forholdsvis læ fra en sydvestlig vind, vandet var ikke grumset fra stormen i sidste uge som det var på seneste tur til Kysing.
Alligevel måtte jeg for en gangs skyld tage herfra uden så meget som at se eller mærke noget til fisk.

Sidst på eftermiddagen valgte jeg at tage konsekvensen og prøve lykken lidt længere mod nord. Jeg tog til Glatved strand, men her var vandet grumset, i hvert fald tæt ved kysten. Jeg havde en times fiskeri tilbage inden jeg skulle hjem, men desværre: heller ikke her var der gevinst.


Er det ikke mærkeligt at der ikke vrimler med fisk på sådan en dejlig dag sådan et dejligt sted? ;-)

 

2. november 2006, Kysing Næs
Efter den første voldsomme november storm var der i dag et fantastisk flot vejr. Hist og her lå der stadig sne og temperaturen var lav, men stormen havde lagt sig - jeg kunne ikke dy mig for at tage ud og bruge et par timer på kysten.
Jeg valgte at fiske strækket fra naturist campingpladsen ved Kysing Strand op imod Kysing Næs. Om vinteren er det oplagt at parkere her og gå ned over den tomme plads
til vandet.

Jeg havde forventet en høj vandstand efter stormen, men havde ikke lige tænkt på at vandet nok ville være grumset af den udvaskede jord. Og det var det. Meget endda.

Eftersom jeg nu var taget af sted valgte jeg at fiske alligevel, i håbet om at wobleren måske ville fiske effektivt længere ude i kastet hvor vandet muligvis ikke var grumset. Af denne grund, og på grund af den tiltagende hårde vind blev fiskeriet hverken intensivt eller effektivt.
Det hele endte med ½ kande lunken kaffe og et par velrullede smøger i læ ved Næsset. Uden fisk.
 

30. oktober 2006, Als
Da både jeg og min gode fiskekammerat "Madpakken" havde en hel dag fri til fiskeri og da vi begge har en mor på Als, var det med stor forventning at vi tog afsted tidligt mandag formiddag.
Als har været god ved os i år, så vi var meget forventningsfulde.

Første stop var Vesterskov i Als Fjord. Det er et af de steder der rangerer højt på tabellen over gode fiskepladser, jeg kan ikke huske at vi nogen sinde har fisket her uden at mindst én af os har haft fast fisk. I dag var ingen undtagelse: min kammerat landede en undermåler og havde flere hug, selv havde jeg et enkelt hug.
Vandet var højt, og vi fiskede i læ fra vestenvinden.


Smuk oktoberdag ved Vesterskov. Fiskene er derude...

Næste stop var Position 1 syd for Sønderborg Lufthavn.
Jeg har kun fisket her én gang før, i april i år, men det var til gengæld en fin oplevelse. Historien gentog sig fra om formiddagen: Madpakken havde flere hug og én undermåler på land, jeg selv havde et enkelt hug. Hm, det er vel forhåbentligt ikke ved at blive en vane?

Også Position 1 lå dejligt i læ for vinden, der ikke ligefrem var lun denne oktoberdag. Men heller ikke handskekold.

Sidste stop skulle have været Nygård i Nørreskoven. Herfra har vi også rigtig gode minder fra Aprils-turen. Vi valgte noget overmodige at køre en ny vej ind i skoven og køre efter fornemmelsen, og det var måske ikke det smarteste træk vi har lavet endnu... i hvert fald fandt vi ikke Nygård. Tiden var ved at flyve fra os, så vi besluttede at køre ned til vandet dér hvor vi nu var, og så fiske der - efter sigende fisker Nørreskoven godt hele vejen, så "det kunne vel ikke gå helt galt?", tænkte vi.
Nu endte det faktisk med at går rigtig godt i stedet :-)


Læ for en kold vestenvind samt springende og netsprællende havørred - det var, hvad
tilfældet bød os, da vi for vild - øh, jeg mener: tog på opdagelse - i Nørreskoven

Den plads tilfældet havde valgt til os vrimlede med fisk, over og under vandet.
Madpakken trådte på en fladfisk: det var den første. Kort efter var der hug, tydeligt en havørred der dog slog sig af igen.
Men minsandten om ikke der ganske kort efter springer en ørred midt imellem os. Et par minutters fiskeri, og Madpakken har den på krogen. Den holder muligvis målet, men bliver forsigtigt sat ud igen.

Og endelig lykkedes det også for mig at få en fisk helt op til nettet. Fisken huggede på ganske kort line. Vandet var utroligt klart, så jeg havde heldigvis set en skygge bevæge sig et sted dernede, så i stedet for at begynde at løfte wobleren fri af bundet drejede jeg mig lidt og lod den fiske et par meter mere - og jeg så ørreden da den for ud af tangskoven og huggede wobleren! Det var et herligt syn, og første gang at jeg selv har oplevet at se en havørred hugge.
Efter en kort fight kunne jeg genudsætte en havørred lige under målet.


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk