3. december 2009, Rolsøgård og Ebeltoft Vig  
Der var ikke mange fisk ude i dag - eller også var de det et andet sted end jeg var... En fri eftermiddag gav mig mulighed for at prøve en times tid ved Rolsøgård og en lille time i Ebeltoft Vig. Måske ville det give bedre fangster en dag med 10 m/s fra SØ og regn på grænsen til slud?
Næe, det gjorde det ikke, men fiskeren blev temmelig våd og temmelig kold inden det gik for ham...

Hvis jeg havde fået fisk som fortjent, burde det have givet bare lidt - sådan var retfærdighedsfølelsen i hvert fald, da jeg stod i vand til lårene, hvor bølgerne alligevel var så høje at de knækkede midt på ryggen, og sendte kaskader af iskoldt vand ind over mig, mens jeg med ryggen til vinden forsøgte at samle op på linebugten, som den kraftige sidevind havde skabt.

En anden "fisker" så ud til helt at have taget konsekvensen af de manglende fangster:


Selvdød sæl i Ebeltoft Vig

Nå, spøg til side, den så nu ikke specielt underernæret ud, så det er nok ikke mangel på føde der er skyld i denne (sæl)døde sæl. Ingen ydre tegn på vold eller andet gav vidnesbyrd, så det må forblive ganske uvist hvad der har forårsaget det.
 

1. december 2009, Rugård  
Årets første vinterdag kom med først med nattefrost og siden med sol fra en skyfri himmel. Da lykken skulle prøves ved Rugård var det derfor iført handsker og masser af tøj - som jeg senere måtte lide under at slæbe svedende rundt på, fordi solen varmede uvant meget under den blå himmel.
Se det kunne jo alt sammen være meget godt, hvis der bare havde været nogle fisk at slæbe rundt på også. Men det var der ikke. Ganske som i går var der på en hel dags fiskeri en enkelt gang en fisk, der puffede lidt til agnen, og det var så det.

Men så kan jeg da bringe et par billeder jeg havde tid til at tage fra toppen af skrænten ved pynten. Bladene er faldet af træerne, og det er muligt at se, at selvom vandet ser leret og usigtbart ud ved kysten, så klarer det op ikke så langt ude.


Tæt på er der plumret vand, lidt ude er det klart


Rugård pynten set fra oven. Dønningerne hvirvlede bunden op tæt under land
  

30. november 2009, Havknude  
Årets sidste efterårsdag var en fridag, altså en fiskedag. Forsøget blev gjort ved Havknude, hvor forholdene på overfladen så ganske gode ud. En enkelt fisk der puffede lidt til agnen én gang på 6 timer taler dog sit tydelige sprog: det vrimlede altså ikke med fisk derude...


Gråt vejr men fint vand - dog uden det ekstra krydderi: fisk
 

25. november 2009, Vosnæs Undermålere i Bugten
Vestlig vind indbød til fiskeri ved yderkysten, men da vandet på den første plads vi besøgte var kaffebrunt langt ud, valgte vi fra spids at køre mod bugten alligevel.


Gåturen ud mod pynten var smuk - og varm...

Ved Vosnæs var der høj vandstand, men fin sigtbarhed og i det hele taget gode forhold. Som da vi var der for en lille uge siden, fik både Ormesvingeren og jeg selv en del undermålere op til afkrogning og genudsætning - 5 stk. hver. Vi prøvede begge også at fiske med woblere og blink, uden resultat. Det var orm og Gulp der tog fiskene i dag.


Stemningsbillede fra Vosnæs i efterårsfarver

Endnu en gang skønt at opleve en solfyldt efterårsdag på nærmeste hold - altså at være midt i den, i stedet for bag et skrivebord. Så gør det mindre, at den store blanke lader vente på sig. Den tager vi næste gang ...
 

21. november 2009, Kobberhage Snurrebassen
Ganske som i går var der høj vandstand ved yderkysten, men i dag var vandet noget roligere. Jeg tog til Kobberhage med en kasse af mine nyeste Snurrebassen gennemløbsblink i lommen - i klart vand og stående på den store firkantede sten skulle det være en perfekt dag at se hvordan de forskellige vægte kaster og går i vandet. Og hvordan de forskellige indspinningsteknikker (f.eks. spinstop) får blinket til at flakse eller snurre rundt mens det falder i vandet.


Roligt og dybt vand ved Kobberhage i dag

I dagens anledning havde jeg hjemmefra monteret forskellige vægtklasser på hver sin gennemløbs-rig - en svirvel, 30 cm fluorocarbon med gennemløber og perle, og sluttelig en enkeltkrog. Så kunne jeg let og hurtigt skifte mellem de forskellige vægtklasser. Det er alligevel lettere og hurtige med nylon/fluorocarbon, når man på forhånd ved at der skal bindes mange knuder, end det er med fireline.


Med et gennemløbs-rig kan gennemløbsblinket være monteret hjemmefra

Fælles for alle vægtklasser er, at de kaster formidabelt. No. 5 slog op i vinden et par enkelte gange, da jeg kastede skråt imod den i  nogle middelkraftige vindstød - på trods af det må jeg sige, at jeg er imponeret af kasteegenskaberne. Både for den brede model og den slanke, men generelt tror jeg at de slanke modeller skærer sig bedre igennem vinden når den er kraftig.
Det betyder jo bl.a. at man kan fiske i kraftig sidevind med mindre linebugt til følge, så det er ikke helt lige meget.

Ved indspinning i jævn fart har Snurrebassen en livlig gang i vandet. Indlagte spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse mens det falder i vandsøjlen, kan yderligere lokke havørreden til hug. Det er med det sigte, at blinket er udviklet og har derfra den har fået sit navn - Snurrebassen.
Det var tydeligt at mængden og hyppigheden af spinstop slet ikke er ligegyldig i forhold til hvor dybt man fisker, det siger også nærmest sig selv. Der ligger altså en begrænsning dér, man kan ikke have alt for hyppige eller lange spinstop over lavt vand, uden at risikere at plukke lidt planter.
Jeg synes det virker oplagt at indlægge spinstop ved indspinning af Snurrebassen, man må så afpasse vægtklassen og antallet samt hyppigheden af spinstop efter hvor man fisker og den aktuelle vandstand.

Det er min fornemmelse at den går en anelse dybere end Fladbukken, men med samme livlige gang i vandet. Det betyder blandt andet, at man via stangspidsen hele tiden fornemmer hvordan blinket går, og det betyder også at ved lavt vand er Snurrebassen ikke førstevalg.


Snurrebassen i UV-lys. Til højre en grøn, ikke UV-malet wobler til sammenligning (jo, øjet er)

Snurrebassen er malet med UV-maling. På billedet ovenfor fornemmer man, at de lyse og røde blink tydeligst lyser op i UV-lygtens skær. Fisk kan opfatte farver i disse bølgelængder, så måske kan det have en positiv effekt på fangsterne at male blinkene med dem? Sandsynligvis, testfiskeri med trollingblink har vist, at blink med UV-maling havde bedre fangster end blink uden.

Det ville have været prikken over i'et at fange en fisk sådan en dag, hvor man prøver et blink af, men det skete desværre ikke i dag.
 

20. november 2009, Sangstrup, Vosnæs  
Madpakken måtte melde forfald til dagens fisketur, så her er en udførlig beskrivelse han kan lune sig på :

Er det 14 dage siden vi senest have blå himmel og solskin? Jeg tror det, det føles sådan, så det var et dejligt sammentræf at det skulle blive solskin netop i dag, hvor jeg havde taget fri fra arbejde for at kunne fiske. Skønt at være ude i det, i stedet for at sidde inde og kigge ud på det.

Dagen skulle tilbringes i godt selskab med Ormesvingeren, en af hans kammerater og en masse havørred - det var tanken.
Sådan så det bare ikke ud til at skulle være, da vi ankom til første stop ved Glatved. Vandet var langt over normal vandstand, stranden stort set helt væk, og store bølger cruisede ind mod land i lange og alt for hyppige træk. Ikke noget godt fiskevejr.


Bølgerne overskyllede hele stranden, der ved
normal stand er mange meter bred her

Vi fortsatte mod nord, og ankom til Sangstrup samtidig med en masse andre fiskere, det sandsynligvis som os er blevet presset nordpå af vind og vejr. Det korte af det lange er: her var dejligt at fiske, men ikke meget liv at mærke for enden af linen.


Der var anderledes stille vand ved Sangstrup

Hemming fik og genudsatte en lille blank fisk på ca. 32 cm, det var alt vi mærkede her, inden vi besluttede at skifte plads og køre til Gjerrild.

Her var ingen fiskere.
Det var så nok fordi vandet var farvet helt brunt af udvasket ler et godt stykke ud fra kysten.
Vi opgav på forhånd, og nød nogle medbragte forfriskninger mens vi besluttede hvor vi nu skulle hen.

Efter et par stop ved andre pladser med for plumret vand, endte vi ved Vosnæs. Vinden var stærkere end vi havde regnet med, og den var gået næsten helt i syd, men her var der fint læ og et rimeligt godt sigte i vandet. Vi havde kun 1½ times fisketid tilbage, men på den tid nåede vi at fange 10 havørreder tilsammen. De 9 var under målet, den tiende kun lidt over.


Så blev det alligevel til varm mad denne dag. 42 cm havørred fra Vosnæs taget af
Ormesvingeren. Mærket på siden er formentlig en gammel garnskade.

Selvom det var små fisk var det ganske underholdende, og det var rart at ende med at finde fisk på afslutningen af en fiskedag, der bød på ikke-optimale betingelser og mange skift imellem pladserne.
 

15. november 2009, Kobberhage  
En arbejdsdag der sluttede tidligt gav tid til at jeg kunne mødes med Ormesvingeren og lufte bombarda-flåddene. Orm og Gulp Tobis blev dyppet først i Ebeltoft Vig, senere ved Kobbergårde. Det resulterede i et par fine små fisk, begge to blev overlistet af Gulp ved Kobbergårde.


2 blanke 45'ere med deres "banemand", en pink Gulp Tobis


Den ene af de to havørreder havde 3 tobiser i maven

 

7. november 2009, Århus Bugten  
Denne vedholdende østlige vind gør det ikke specielt attraktivt at tage ud til den åbne kyst. I dag vendte jeg derfor mod Århus Bugten, hvor jeg fiskede 2 steder.

Første plads gav 3 fisk, men alle under mål. Dem er der altså rimelig mange af for tiden. De tog alle en Kobberbassen.


Denne størrelse fisk (lige omkring målet) har jeg set rigtig mange af de seneste måneder

Næste plads gav ingenting, men fik heller ikke rigtig chancen. Da det begyndte at blæse op valgte jeg at slutte dagen og lade det blive ved det: en dag med en masse frisk luft....
  

30. oktober 2009, Jernhatten  
Fiskede sammen med Ormefiskeren først ved Jernhatten, senere ved Rugård. Vi fik begge undermålere på land, men der var ikke nogen kontakt til større fisk på denne dag, der ellers så lovende ud - over overfladen.
 
23. oktober 2009, Århus Bugten  
Det blev en dag i Århus Bugtens tegn... DMI havde forudsagt østenvind på 10 m/s, og selvom det langtfra holdt stik, holdt Ormesvingeren og jeg fast i en aftale om at tage til Rolsøgård, fremfor at opsøge de østvendte, men nærmere åbne kyster.
Ormene var sluppet op, så det blev 2 x Gulp Tobis der lokkede ørreden. Men det var nu så som så med lokkeriet - der er langt at gå, men denne dag ikke mage fisk, ved Rolsøgård, så vi valgte at skifte plads efter et par timer hvor vi tilsammen havde haft en enkelt undermåler til afkrogning.


En stille dag ved Rolsøgård

Et andet sted i Århus Bugten var der anderledes respons. Flere gange oplevede vi store hvirvler og dønninger fra storfisk tæt under land - de stak til søs da vi stak wadersstøvlerne i vandet. Det virkede umuligt at fiske efter de kystnære (stor)fisk, men selvfølgelig forsøgte vi. Uden held. 3 gange så vi de statelige dønninger fra en større fisk, der trak fra 30cm vand mod dybere vand, når vi skæmte den med vores skridt.

Dagen var uden storfangst, men ikke uden fangst. Ud over "U-bådene" vi så kaste anker og søge mod dybet, så vi flere fisk springe, og i to tilfælde fik vi lokket dem til hug. Det lykkedes os således hver især at kroge en fin fisk på 42-44 cm.
Det er jo rigtig fint - men hold da op, hvor var de store, dem der ikke bed på krogen i dag ...


44 cm og 42 cm havørred fra Århus Bugten
   

21. oktober 2009, Ebeltoft Vig  
Jævn, østlig vind, drivende skyer med sol ind i mellem, klart vand med brydninger - egentlig gode forhold for at få et par havørreder på krogen, skulle man mene. Men ikke i dag. Gulp Tobis narrede en enkelt undermåler til hug, mens ormen for en gangs skyld ikke gav hug.


Orm eller Gulp Tobis?
Indtil videre er fangsterne nogenlunde ligeligt fordelt


Snakkede med en tysker, der havde fisket í formiddags og i går - også han havde (haft) kontakt til mange fisk, men alle for små.
 

18. oktober 2009, Glatved  
En kort smuttur til Glatved sidst på eftermiddagen - den chance lod jeg ikke gå fra mig. I forhold til lørdag havde vinden lagt sig, og den vind der var, var i vest. Vandet ved Glatved var næsten spejl og spritklart. Hm, måske ikke de bedste forudsætninger, men meget smukt og fredeligt. Meget fredeligt faktisk, for der var for en gangs skyld ikke en eneste lystfisker ud over mig på strækket. Det vil sige, ikke udover fiskekollegaerne Marsvin, Sæl og Skarv, der ligesom jeg syntes at dagen skulle bruges fornuftigt...

Måske havde alle andre end jeg luret lunten? I hvert fald blev det ikke til mere end den for tiden "sædvanlige" enkelte undermåler.
 

17. oktober 2009, Begtrup Vig  
Med en forholdsvis kraftig og dertil nordlig vind måtte en "ny" plads opsøges. Valget faldt på Begtrup Vig.
Madpakken, Dieter og jeg lagde pænt ud med at lande et par undermålere, og senere stødte Ormesvingeren til som forstærkning. Men andet og mere end en enkelt undermåler blev det heller ikke til for ham.

Konklusionen på dagen var at det var en fin fiskedag på trods af den dårlige vind, og vi fik gået på et spændende stræk vi ikke fisker så ofte. Men der var bare for lidt respons fra fedtfinnerne. Nu må de store gerne snart komme ud af busken - eller skulle jeg sige bølgen?
 

15. oktober 2009, Ebeltoft Vig  
Næste fisketur til samme plads i Ebeltoft Vig gav heller ikke samme heftige fiskeri som for en uge siden - vi fangede atter undermålere, men ikke i nær samme antal. Godt det samme. Desværre heller ingen større fisk.
 
9. og 10. oktober 2009, Ebeltoft Vig Ormesvingeren slår til
Som ved Gjerrild fiskede jeg disse dage side om side med Ormesvingeren. Vi fiskede med henholdsvis orm og Gulp Tobis, hvilket begge viste sig at kunne lokke fisk til hug. Især fik Ormesvingeren våde fingre af at afkroge fisk: 14 stk. på en eftermiddag fortæller om et til tider livligt fiskeri!
De fleste var dog under mål, "kun" 4 sneg sig over. Alle fisk blev fanget i løbet af to forholdsvise korte og hektiske perioder, hvor det virkede som om vi kastede lige ned i en stime.


Ormesvingeren med en kvartet fra Ebeltoft Vig på en dag,
hvor mange - men små - fisk lod sig lokke

Det virkede som en god ide at gentage succesen - eventuelt med lidt større fisk for enden af linen - om lørdagen, men ak! På trods af, at forholdene på mange måder virkede bedre, oplevede vi ikke det samme hektiske fiskeri som dagen før. En enkelt meget lille fyr kunne ikke nære sig og overfaldt ormen, men den blev nænsomt søsat igen.

Det virkede disse to dage som om orm og Gulp Tobis var nogenlunde lige effektive.
  

5. oktober 2009, Gjerrild Dejlig dag, meeen ....
Ed og jeg tog i dag turen op til Gjerrilds sagnomspundne kyster. Efteråret kan være rigtig godt ved Gjerrild, men det var det bare ikke i dag. Forholdene var som sådan gode nok, med lidt vind og lidt gang i vandet, drivende skyer og lidt sol ind imellem. En enkelt havørred omkring målet blev taget i øjesyn og sendt videre ud på eventyr, ellers var det overraskende lidt liv vi mærkede.

Sidst på dagen tog vinden kraftigt til, og det var nærmest umuligt at fiske videre. For en gangs skyld gjorde det ikke så meget.
 

2. oktober 2009, Rugård En dykkerbøje fundet og hjemtaget
Solopgang og havørred - en skøn drøm, der også er dejlig, når den drømmes i efterårsfarver.
Sådan én havde jeg, og det var anledningen til at jeg denne halvkolde morgen stod og så solen stå op væsentlig mere sydlig, end da jeg senest havde fornøjelsen.
Tiden er gået, kunne jeg konstatere. Også fordi jeg faktisk fandt anvendelse for de handsker, jeg i et lyst øjeblik havde husket at tage med.
(Det var først senere jeg opdagede det meget uheldige ved at lade sine solbriller ligge i bilen, når man solopgangsfisker ved en østvendt kyst... Ikke mit mest lyse øjeblik!)

Det var nu ikke drøm, som havørreden delte, viste det sig. Vel havde jeg små nap til min Gulp Tobis, men jeg tolker dem som alt andet havørrednap. Hornfisk, småsej, småtorsk, fjæsing... det er ikke godt at vide, for de blev derude.

Eneste "fangst" var en dykkerbøje, som formentlig er glemt at en UV-jæger, der nok heller ikke føler at han har haft et af sine mest lyse øjeblikke, da han pakkede sine sydfrugter efter jagt.
På en måde er jeg glad for at UV-jægeren ikke var der. For det var med rystende hænder og bankende hjerte jeg trak i den wire, der hang og duvede i vandet under bøjen, da jeg gik ud for at tage den ind.
Hvis han havde ligget dér for enden af den wire, var han blevet godt våd og meget lidt livlig, for der var gået cirka en time fra jeg første gang så bøjen på afstand, og mistolkede den som en sæl.

Selvom jeg synes det var heldigt, at UV-jæger og dykkerbøje således ikke var sammen, er det nok ikke sikkert at UV-jægeren mener det samme. Og hvis det er dig, og hvis du læser dette, så send en mail så du kan få dit udstyr tilbage.
(Otto har nu henvendt sig )
 

1. oktober 2009, Holme Strand Fladfiskeri blev sej(t)
Jeg kan dårligt huske, hvornår jeg sidst har siddet i en stol og fisket?
Det gjorde jeg så i aften - jeg havde fra min arbejdsdags fisketur en pakke børsteorm i overskud, og den fandt anvendelse ved min lokale strand. Udstyret med stol, lommelygte, kaffe, paternoster-tackle med fluorescerende perler og børsteorm, hengav jeg mig til 2 timers lænestolsfiskeri efter fladfisk i aftenmørket.

Eller rettere, det var det, der var tanken.
Virkeligheden viste sig at være -  sej.
Ualmindelig mange sej i størrelsen 15 - 25 cm overfaldt de sagesløse børsteorm, der således helt mistede muligheden for at lokke de meget mere eftertragtede fladfisk til biddet.

Altså var der ingen fisk til middagen, men hyggeligt, det var det.
 

September 2009  
Det vil være synd at sige at jeg har overrendt kysterne i september måned. Til gengæld har jeg bygget en terrasse og et drivhus.

Set fra et lystfisker-synspunkt er der flere fordele ved at skifte lidt fisketid ud med lidt byggetid.
F.eks. er terrassen et glimrende sted at spise hjemmefanget fisk sammen med resten af familien. Jeg forestiller mig en dejlig sommeraften med et køligt glas hvidvin til.
I drivhuset kan der passende dyrkes tomater, agurker og andet godt, som kan blandes i salaten der følger fisken på dens sidste rejse.
Og ikke mindst har jeg forhåbning om, at der hos familien er (gen)opbygget en vis portion goodwill, der er nødvendig når farmand vælger at tage ud og fiske midt i putte-tiden o.lign.

Jeg vil dog nævne en fisketur jeg havde i Ebeltoft Vig, hvor jeg fiskede sammen med Ed. Vejret var oplagt bombarda-vejr mente vi, og da Ed riggede til med sin velkendte bombarda og regnorm. Den kombination har budt mange fisk op til deres sidste dans i tidens løb. Jeg valgte bombarda og Gulp Tobis, og nu var chancen der jo for at (næsten)teste om den kunstige agn lever op til deres egne ord om, at de lokker bedre end naturlig agn. "Næsten" fordi regnorm og tobis jo ikke det samme, men hvad? - Forsøget var jo sjovt nok.

Vi fiskede altså tæt sammen, jeg gik "efter" Ed og fiskede over det vand, han havde fisket et par minutter før jeg.
Resultatet er vel uafgjort: Regnorm gav 1 havørred (under mål) og 5-6 hornfisk. Gulp Tobis gav 3 havørreder, hvoraf den ene næsten sneg sig op på 40, de to andre var tydeligt under mål.

Man kan naturligvis ikke drage nogen egentlig konklusion ud fra en enkelt tur, og da slet ikke med det resultat vi fik. De kommende måneder vil forhåbentlig give os flere lejligheder til at fiske sammen, og så er det da muligt at der vil vise sig et mønster. Hvis der gør, så vær sikker på at jeg nævner det her :-)
 

August 2009  
Det har været sommerferie, men alligevel er det da blevet til et par kystture i august. Et par stykker er det blevet til ved de hjemlige yderkyst, men desværre har de været temmelig havørredløse.
En enkelt på 43 cm er hvad det kunne blive til.


Den nye Snurrebassen fra OGP med en fin lille fangst

Jeg havde sat håbet mod Livø, hvor jeg for andet år i træk skulle fiske 3 dage i arbejdsmæssig sammenhæng - kan det være bedre?
Sidste år fandt jeg jo ud af at der var fisk, og at de lod sig fange, så forventningerne var denne gang høje. Og ærgrelsen stor, da jeg opdagede at jeg havde glemt røgeovnen. Jeg var faktisk lige ved at omdirigere bussen, så vi kunne have købt en substitut ved fiskebutikken i Fausing - og hvor var det godt at jeg ikke gjorde det! For vi havde absolut ingen kontakt til havørred de 3 dage vi fiskede. Mega ærgerligt. Den eneste dag jeg så nogle var da jeg den første aften gik en solotur på nordsiden af øen, men selvom de viste sig i overfladen, ville de ikke lege med mig.

Anderledes gik det med mit første aftendyk med håndspyd: 4 søtunger, 1 skrubbe og 1 slethvarre er det kontante udbytte af en højst interessant tur. Nu har jeg de seneste mange fisketure set UV-jægere i vandet, og det ser unægtelig tillokkende ud at svømme rundt derude.
Ed tog mig med, og lånte mig sin 5 mm dragt, undervandslygte og et spyd.  Første tur var som sagt med håndspyd, men Ed så en multe han gerne ville have skudt - den var STOR, sagde han. Jeg så en torsk, der var en del større end de småtorsk, jeg normalt ser når jeg fisker med bombarda og flue. Den var nok for lille til at skyde efter, men da den stille og roligt svømmede uforstyrret under mig i længere tid, ville jeg lige prøve om jeg kunne tage den i halen!
Selvfølgelig kunne jeg ikke det, til gengæld tabte jeg snorklen ud af munden i "tumulten", og det hele endte med host og hark :-)
Fjæsing og tobis så jeg enormt mange af. Tobis viste sig bl.a. som lysglimt, når de med lynets hast ræsede ud af lygtens skær, og kun efterlod sig indtrykket af et undervands stjerneskud.

Sjovt var det at svømme rundt på jagt efter de flade. Der gik lidt tid inden vi fandt dem - eller inden de blev aktive - men da vi først havde øje for dem, var der faktisk en del fisk at se. Flest tunger. En del var for små, men der var endnu flere, der var store nok. De rigtig store har jeg stadig til gode.

Det er ikke sidste gang jeg skal på UV-jagt, det er helt sikkert. Jeg vil bl.a. glæde mig til at svømme med harpun og møde (store) pelagiske fisk, og jeg vil se nærmere på bundforholdene på de pladser, jeg normalt kun ser på overfladen. Jeg tror jeg får et bedre kystfiskeri med et større kendskab til forholdene under vandet.
Og så er det helt elementært rigtig sjovt, at svømme rundt med en lommelygte og se på livet under vandet. Mere af det :-)
  

18., 20., 27. og 30. juli 2009, Djursland yderkyst  
Okay, træerne vokser ikke ind i himlen, således heller ikke kombinationen bombarda-Gulp tobis. På 7 ud af 8 af de seneste fisketure har jeg fisket med bombarda-Gulp tobis, og jeg har haft kontakt til havørred 3 af gangene. Så selv om det bevisligt kan fange fisk - og store fisk - er det ikke et universalmiddel, der bare lokker fisken til hug hver gang.
(På en måde heldigvis, for hvis det var så let ville det jo ikke være så sjovt).
30. juli var der i hvert fald helt sikkert fisk i vandet, men alligevel var der meget lidt kontakt til fisk med fiskeri med bombarda-Gulp.

2 UV-jægere havde fået samme ide som Madpakken og jeg, nemlig at det var på tide med en sommernat ved (i) vandet. Aftenfiskeriet kastede en enkelt havørred af sig til Madpakken. Den blev taget på bombarda-flue.
UV-jægerne ankom til pladsen til natfiskeriet.


Gevinst til Madpakken: ca. 1½ kg og flot kondition.

Nat- og morgenfiskeriet gav ikke fisk over målet til os stangfiskere. Specielt er jeg meget overrasket over, at jeg stort set ikke havde kontakt til noget som helst hele turen, selvom jeg brugte Gulp tobis med lugt og smag, og ved at jeg fiskede det med lokkende bevægelser i vandet. Madpakken fik kontakt til et par fisk under målet, som han genudsatte.
Hvad kan det mon skyldes?

Var det fordi der ikke var nogen fisk?
Næ, de 2 UV-jægere vi mødte, fortalte at der var mange fisk derude. En 5 kilos, en 4 kilos og 2 stk. 2-3 kilos fisk i galgen vidnede om at de havde ret. De fortalte endda, at de havde set fisk derude, som var endnu større end de 5 kilo.


En UV-jæger fremviser sin 5-kilos havørred

Fiskede vi med det forkerte?
Måske. Igen kan viden fra de 2 UV-jægere måske sætte os på sporet. I hvert fald fortalte de, at fiskene svømmede rundt med åben mund og guffede ganske små mysis i sig, som der var overvældende mange af.
På den anden side var der en tobis i maven på den ene vi fik på land, og som blev taget på flue...


Havørredens maveindhold var en tobis, men den blev taget på flue

Selv fiskede jeg konsekvent hele tiden med bombarda-Gulp tobis, mens Madpakkens skiftede mellem blink/kystwobler og bombarda-flue. Så set over aften-nat-morgen blev alle muligheder afprøvet.

Bliver fiskene skræmte af UV-jægere?
Tja, det er vel svært at vide.
Lystfiskeri kaster vældig mange teorier af sig, og det er vel meget naturligt når der ikke er nogen facitliste til at fortælle os hvad der virker og hvorfor. En af teorierne går på, at hvis der er sæler i farvandet, er der ingen havørreder, og man kan ligeså godt holde kaffepause. En anden går ud på, at hvis der er marsvin, så bliver havørreden aktiv i kølvandet på marsvinene, fordi de efterlader tobis i deres kølvand, som er skræmte og forvildede og derved lettere at fange for havørreden.

Set i det perspektiv, så kan man spørge: opfattes en UV-jæger af havørreden som en sæl, et marsvin eller noget tredje?
Det er vel værd at ofre nogle tanker på, om ikke for andet så fordi antallet af UV-jægere er stigende, så vi vil støde på flere af "arten" i de kommende år. Og så er der jo muligheden for, at man selv skal på UV-jagt engang?

Hvis vi antager, at havørreden opfatter UV-jægeren som en sæl, så skulle det betyde at den gemmer sig eller forsvinder fra området, jvf. opfattelsen af at man lige så godt kan holde pause i fiskeriet når der er sæler i nærheden.
Det taler  på en måde for sådan en opfattelse, at vi stort set ingenting fangede, mens vi (fra UV-jægerne) vidste, at der var masser af fisk derude. Men på den anden side er en enkelt tur alt for lidt at lave statistik ud fra - bare tænk på alle de nulture, vi som lystfiskere en vant til.
Og selvom mange havørreder vel svømmer væk, eller holder sig tilpas langt ude fra skudhold, når der kommer en UV-jæger, så tyder antallet af de fisk de skyder jo på, at havørreden trods alt ikke er alt for bange for dem.
Jeg tror at det kunne være lærerigt at snakke mere med UV-jægerne om dette.

Hvis vi antager, at havørreden opfatter UV-jægerne som marsvin, skulle det betyde at havørreden blev mere interesseret i at hugge, og var at finde i UV-jægernes kølvand.
Én fisk fanget i kølvandet på UV-jægerne er ikke nogen stor statistik, men alligevel: Madpakken fangede (en undermåler godt nok) i et område, de to UV-jægere lige havde forladt, og imens han stadig kunne se lyset fra deres lygter.
Den var i hvert fald ikke ret skræmt.

Men måske opfattes UV-jægeren blot som - et menneske på afveje. Og som sådan hverken som specielt farlig eller interessant.
Måske er det helt og aldeles uden betydning for stangfiskeriet, at der lige har været et par UV-jægere forbi - hvem ved?

Det kunne under alle omstændigheder være ret interessant at komme i dialog med UV-jægerne om nogle af ovenstående forhold. Derudover er der meget at lære om forholdene i vandet på netop det sted, hvor man selv står og fisker, hvis man er så heldig at møde en UV-jæger, der har lyst til at dele sine iagttagelser.


Madpakken står yderst på pynten og pynter, mens solen står op.
  

17. juli 2009, Blakshaven  
Den korteste fisketur med den største fangst: første kast gav havørred på 4,5 kg!


4,5 kg og 74 cm. Og en glad fisker med sin hidtil største fangst :-)

Optakten var ellers ikke specielt lovende. Vejrudsigten lød på masser af regn, og dertil vind fra øst, så yderkysten virkede ikke tillokkende. Jeg besluttede mig for at se om jeg kunne nå en hurtig tur ved Blakshaven, inden regnen og vinden satte for hårdt ind.
Men vandstanden viste sig at være rimelig høj, så jeg var i overhængende fare for at tage vand ind, da jeg vadede ud hvor jeg plejer at kaste fra.
Ærgerlig trak jeg mig langsomt indad på mere sikker grund - herude ville en lille bølge betyde at jeg tog vand ind - og overvejede om det overhovedet var værd at fiske. Jeg kunne jo knapt kaste ud over tangen med bombarda og Gulp tobis, tænkte jeg. Og så kastede jeg lige for at se, hvor langt jeg egentlig kunne kaste med det rig...

Siden første gang jeg fiskede med bombarda og Gulp tobis, har jeg skiftet til et bombardaflåd på 25 g. Det er væsentlig bedre egnet i kombination med ovennævnte gummidyr end det lettere flåd jeg ellers har brugt til fluerne, så det viste sig at jeg faktisk godt kunne komme 10-15 meter ind over det bælte, hvor jeg forventede at havørreden ville være, hvis den var der.
Det var den - mens jeg listede mig indad fornemmede jeg ud ad øjenkrogen, at der var aktivitet i nærheden af nedslagsstedet, og da jeg strammede op, mærkede jeg fisken - og den føltes nøjagtig så stor, som den var.


En Gulp tobis ser pludselig lille ud...

Det var først da, at jeg opdagede, at mit forfang var blevet temmelig langt - enhver tanke om at lande fisken i nettet blev skrinlagt, og jeg trak mig baglæns mod stranden. Der var langt ind, men jeg kunne se fisken og let styre den udenom de enkelte sten og tangbuske, der var. Vel inde fightede jeg fisken forsigtigt, idet jeg taktisk afventede dønningerne fra Molslinien, som jeg kunne se ville komme inden længe - og da de endelig kom, kunne jeg ved deres hjælp kane fisken på sikker grund uden alt for stor usikkerhed.

Ét kast - 4,5 kg havørred. Det kan næsten ikke gøres bedre. (Nå jo, jeg kunne have husket kamera, så fisken kunne være blevet fotograferet ved vandet...)
Det varede da heller ikke mange kast, inden jeg vendte snuden hjemad. For en gangs skyld i ordentlig tid, så hele familien kunne glædes over den flotte fangst :-)

Hjemme vejede fisken 4,5 kg, og da den kun var 74 cm var det samtidig ny PR. Tidligere største fangst vejede også 4,5 kg, men var 80 cm lang.
Da jeg rensede fisken dukkede der et par ægte tobiser op - det var altså ikke så mærkeligt, at netop denne fyr lod sig overliste af gummidyret.
  

16. juli 2009, Rugård
En lille kort aftentur for at prøve at fiske med frosne tobiser. Det var bestemt ikke let: efter ikke ret mange kast blev de slatne og ville gerne knække/falde af, og det selvom jeg kastede meget forsigtigt. Af samme grund havde jeg meget korte kast.
En pænt stor hornfisk guffede den ene tobis så eftertrykkeligt i sig, at jeg ikke havde mulighed for at fjerne krogen, der sad helt nede i maven på den.

Opgav efter 3 stk. tobiser, og gik over til at fiske med flue. Jeg så en større fisk springe, men havde ikke andet end små nap til fluen.
  

11. juli 2009, Rugård  
En lille aftentur kunne der da godt blive plads til i aften, så jeg tog til den nærliggende Rugård for at se om den Gulp Tobis, jeg "glemte" at levere tilbage til Hatten i forgårs mon også duer her?
Trods pæne bølger så jeg relativt hurtigt en fisk fri af vandet, og det gav da mod på fiskeriet selvom der skulle tang af bombardaflåddet, linen eller krogen ved hvert eneste kast i de første 1½ time.
Det gik stille og roligt. Efter noget kludder med ophængerfluen blev den klippet af, og forfanget var nu temmelig kort. Jeg håbede at det ikke betød det store, idet jeg pga. tangen regnede at sigtbarheden ude i kastet alligevel ikke var for god.
Det første hug faldt efter 2 timers fiskeri, hvor jeg indimellem så fisk springe, men altså ikke mærkede noget til dem - og det faldt netop, som jeg speedede indspindingen op, for at få agnen hurtigt hjem. Jeg kunne nemlig mærke, at det var en af de sjældne gange, hvor forfanget var klinket om hovedlinen...
Resultatet var ikke overraskende at aftenens eneste faste havørreder sprang forfanget, og nu tygger på "min" Gulp Tobis derude et sted. Jeg håber at den får den gumlet i stykker inden der går alt for længe.

Efterfølgende kastede jeg til springende havørred med Fladbukken, men kun 2 småtorsk lod sig overliste.
Nu må jeg have investeret i en pose Gulp Tobiser så jeg kan aflevere én til Hatten, og jeg tror da også jeg er nødt til at give det lidt flere chancer. Foreløbig har de kunstige agnfisk udløst hug på 2 ture ud af 2, og det er da meget pænt.
 

9. juli 2009, Glatved  
Et par ture siden Hatten fik sin pæne 4 kg.s fisk har ikke givet noget nævneværdigt, og det var derfor med blandet forventning at vi lagde an til at fiske lidt natfiskeri sammen med Madpakken, der havde forvildet sig fra storbyens larm og trængsel ud i det vilde Østen.
Men selvom vi "kun" fiskede aften - vi skulle alle på arbejde dagen efter - blev det en rigtig god aften.

Udover at vi et par enkelte gange så større fisk springe, fik vi 2 fisk på land og 1 fisk næsten på land.
Hatten er inde i en stime - hvis du ser en mand der kører rundt i en gammel rød bil med armene strittende ud af soltaget, så er det Hatten, der ikke har fået armene ned endnu: Han brillerede ved at fange en flot 2,1 kg.s havørred allerede inden vi rigtig var begyndt :-)


55 cm og 2,1 kg havørred. Taget på bombarda-flue tidlig aften.

Senere fik jeg denne 43 cm.s havørred. Mest bemærkelsesværdigt er, at det er den første fisk jeg har fanget på bombarda og Gulp Tobis, som jeg her forsøgte første gang. 10 kast skulle der til.


43 cm 0g 0,9 kg - min første havørred taget på Gulp Tobis, fisket efter bombarda

Gulp Tobis'en fik yderligere kroget en torsk og en hornfisk, og der var adskillige nap uden krogning, men ikke flere havørreder denne aften. Krogen til Gulp'en var en
Som de gode værter vi er, serverede vi en 2½ kg.s havørred for enden af Madpakkens flue. En intens fight sluttede til fordel for fisken, og en lettere frustreret Madpakken, der lige nu sidder ved taktikbordet og lægger planer for landingen af næste fisk. Måske skal vi nøjes med at tilbyde ham en fisk på under 2 kg. næste gang? ;-)
 

2. og 3. juli 2009, kajakfiskeri efter flade  
Kajakken og forfanget har været dyppet - dagbogsnotater endnu ikke noteret, men når de kommer, kommer de her.
20. juni 2009, Glatved  
Endelig storfisk!
Hatten og jeg havde valgt at fiske natten igennem, og det viste sig at være en rigtig god ide. Kl. 2 huggede en havørred på ca. 78 cm og 4,4 kg på Fladbukken, og kort efter kunne Hatten lande sin hidtil største kystfangede havørred:


Hatten med 4,4 kg havørred fra sommernatten

Lidt senere faldt en anden større havørred (ca. 2 kg) af efter en 10-15 sekunder, men udover disse 2 så eller mærkede vi ikke mere til havørred denne aften/nat/morgen.
De seneste fisketure har det været på den allermørkeste tid af natten, at huggene er faldet. Det kan være tilfældigt, men det vil være indarbejdet i planlægningen af de næste fisketure. Hvor der én, er der flere - og jeg kunne også godt tænke mig at fange sådan én, så der er ingen vej udenom: natfiskeriet kalder.
 

15. juni 2009, Rugård  
Udstyret med masser af mad, væske og liggeunderlag tog jeg sent ned til vandet. Tanken var at fiske fra kl. 3 til så længe jeg havde lyst, og hvile mig lidt inden. Den lovede vestenvind skulle der være læ for - troede jeg. For det blev en kold fornøjelse. Vinden foretog et aldeles uhensigtsmæssig venstresving, og kom som følge deraf fra syd langs stranden - og den var kraftig.
Kl. 2 opgav jeg ideen om at sove - det var koldt, jeg kunne lige så godt fiske for at få varmen.

Mit første valg af blink var Fladbukken, men vinden betød at kastet var meget uregelmæssigt og uforudsigeligt. Det er ikke velegnet til fiskeri i mørke. Jeg kunne måske være gået op på 25g, men i stedet skiftede jeg til Snurrebassen, der går en anelse dybere, men til gengæld kaster meget bedre, især i vind.

Varmen fik jeg så en halv time senere, da den første havørred tog fejl af Snurrebassen og en natmad. Fisken var 42 cm, 800 g, og den var i god form. En time senere kom det andet havørredhug, denne gang 45 cm og 1 kg. Også den kæmpede hårdt for friheden. Det er altså en anderledes og noget sjovere oplevelse at fighte med en havørred - også selvom de ikke er de allerstørste - i stedet for hornfisk og småtorsk, som der har været rigtig mange af på det seneste.


Snurrebassens første havørreder, taget på natfiskeri ved Rugård

Yderligere 2 gange observerede jeg springende ørred, men de var ikke i hugget. Men det er dog rart at vide at de er derude.
  

11. juni 2009, Rugård  
Vejrudsigten lød på masser af vind og masser af regn. Nu har jeg jo fisket en del uden de store fangster af havørred på det seneste, og som regel har det været i væsentligt mere roligt vejr - så i aften ville jeg prøve at se om ændringen i vejret skulle kaste flere fangster af sig. Og det blev en våd fornøjelse. Nogle gange var det ikke helt til at sige hvor vandet stoppede, og luften begyndte, for der var vand over det hele: under, over og omkring mig

Selvom den eneste fisk på land var en mindre sej, og antallet af reelle hug kan tælles på to hænder, var det alligevel ikke helt uden en vis optimisme jeg tog derfra. Kort efter ankomsten til fiskevandet så jeg en stor - og ja, den var stor - havørred springe fri af vandet 3 gange i træk på det samme sted - dog 4 kastelængder ude. Lidt senere så jeg den springe samme sted igen.
Selvom jeg ikke mærkede noget til det, så er de store altså stadig ved kysterne. Og det skal jo nok lykkes at komme i kontakt med dem igen på et tidspunkt.
  

8. juni 2009, Rugård  
Endelig en slags forløsning: 3 gange fik jeg lov til at opleve en fight med en kroget havørred, og selvom den største af dem (ca. 50 cm) slap fri og den ene var en undermåler (ca. 35), var det herligt endelig at opleve forskellen på havørredfight og torske/hornfiskefight.
Dagens (nattens) enlige landede fangst skal ryges i overmorgen.


Fladbukken med selvlysende perle tog stikket hjem i nat

I en halv times tid gik jeg og var bange for, at jeg havde fanget og dræbt den eneste havørred ved Djurslands kyster, men heldigvis havde jeg som sagt et par hug mere. Den ene af dem skal lige vokse sig stor, og den anden undslap som nævnt. Og heldigvis for det, for så ved jeg da, at der er mindst én at gå efter derude. Jeg er forsigtig optimist og håber på, at der endelig er ved at være flere havørreder ved kysten, end der ser ud til at have været de seneste par måneder.

Jeg havde flere tilbud fra formentlig havørred, der dog ikke blev kroget. Fælles for alle var, at der var en markant hugperiode mellem 22.30 og 24. Fra 24 til 1.30 mærkede jeg stort set ingenting. Før 22.30 fik jeg sej, hornfisk og torsk, men de huggede ikke i "havørred-perioden".


Flot så det ud, da månen stod op
    

3. juni 2009, Kobberhage

Her gik jeg og troede, at de små torsk skulle i seng lige efter solnedgang - og at havørrederne så ville komme og overtage det kystnære æderi. Men ikke i aften.
25 små torsk blev afkroget i løbet af aftenen, den seneste kl. 23.45. Jeg hverken så eller fornemmede andre arter, så jeg tog hjem ved midnat for at samle kræfter til en anden god gang.
  
1. juni 2009, Jernhatten  
Kl. 2.30 ringede vækkeuret, og kl. 3 stod jeg ved fiskevandet. Jeg synes selv at jeg gør et ihærdigt forsøg på at komme i tale med havørreden for tiden.
Torsk, sej og fjæsing underholdt mig mens jeg ventede på at solen skulle stå op. Det gjorde den så kl. 4.38:


Pinsesolen står op ved Jernhatten

2 gange sprang der havørred: lige inden dette billede blev taget, og sekunder efter. Fik jeg kontakt til nogen af dem? Næ.
Mærkværdigt nok fik jeg de næste 2 timer stort set ikke kontakt til en eneste fisk, hvor der for lidt siden var så mange. Det gode ved at fiskene ikke længere ville bide var jo så, at jeg havde relativ let ved at tage hjem og sove kl. 7 :-)
  

30. maj 2009, Blakshaven  
Min fiskemakker Hatten stillede et relevant spørgsmål efter gårsdagens aftenfiskeri: Gad vide, om havørreden er uddød som art?
Nu mener jeg jo nok, at jeg har set et par stykker springe på det seneste, men helt sikker på at det er havørred kunne jeg jo ikke være, når jeg ikke har haft dem en tur på land...?

Teorien er indtil videre tilbagevist, idet en enkelt undermåler (ca. 12 cm!) her til aften lod sig lokke af fluen. Den blev behørigt beundret - vel egentlig mere end dens beskedne størrelse berettige til - for selvom den var lille, var det rart at se at den fandtes.
 

28. og 29. maj 2009, Glatved  
2 aftenture til Glatved med samme udbytte som de efterhånden mange seneste ture: hornfisk, torsk og sej. På den ene af fisketurene så jeg springende havørred 3 gange. Men tættere kom de aldrig.
 
27. maj 2009, Rugård

Jeg havde en forestilling om, at hård vind, bølger, skyer og regn ikke var hornfiskevejr, men derimod havørredvejr. Teorien led sit nederlag i eftermiddag, da jeg fiskede ved Rugård. 8 hornfisk kom på land - og ud igen - og mange andre angreb blinket. Havørreden glimrede ved sit fravær. Der var overraskende lidt tang, i betragtning af bølgernes størrelse.

Startede ud med Fladbukken 20 g, men den flaksede flere gange i den kraftige sidevand, med uforudsigelige kast og meget stor linebugt til følge. Skiftede derefter til Snurrebassen No. 6. som beviste sine gode kasteegenskaber i kraftig vind: den gik lige gennem luften, uanset hvilken vinkel jeg kastede imod vinden. Det gjorde fiskeriet meget lettere, fordi det er muligt at vinkle kastet, så linebugten ikke bliver særlig stor.
Hornfiskene kan også lide den...
  

26. maj 2009, Jernhatten

Udbyttet af et par timers aftenfiskeri var et par nap til blinket, og en masse vind til håret. Ingen fast fisk.
  
25. maj 2009, Glatved
De for tiden "sædvanlige" små torsk og mange hornfisk bød sig atter til denne aften, men atter lod havørreden sig se. 3 gange observerede jeg springende havørred, alle inden for kastehold, men også alle kun lige omkring målet. Hvad der i øvrigt ikke betød så meget, da ingen af dem havde lyst til at lege med mig...
   
23. maj 2009, Glatved
Endnu en aftentur til kysten, og endnu en gang hornfisk og småtorsk på krogen. Til forskel fra de seneste mange tidligere ture så vi dog denne gang springende havørred (2 stk.), så der er da håb forude om, at der alligevel skulle gemme sig en lidt større havørred til os i år.
Snurrebassen blev atter testet, i en lidt lettere udgave. Havde masser af kontakt, der er ikke noget galt med blinkets tiltrækningskraft på fiskene - men som sagt, det var en anden slags fisk, vi var ude efter. Dem tager vi næste gang...
  
20. maj 2009, Jernhatten
Det er dejligt at have fødselsdag - bl.a. fordi man får gaver. I år var jeg så heldig, at der var en pakke med flere spændende blink og gennemløbere. Aftenens smut til Jernhatten var derfor først og fremmest tænkt som en "prøvetur", hvor jeg kunne danne mig et indtryk af deres gang i vandet og deres kasteegenskaber.


Øverst fra venstre: Kniven, Bornholmerpilen og Skærsilden
Nederst fra venstre: Snurrebassen + Fladbuk, Bornholmerpilen og Musen

Særlig interessant var Snurrebassen, en gennemløber fra OGP's værksted.
Snurrebassen er langtkastende og har en meget flaksende gang i vandet. Bevægelsesmønsteret varierer markant ved forskellige spinhastigheder. Det er mit indtryk fra denne første prøvetur, at den går en anelse dybere end Fladbukken, som den minder lidt om.
I selve kastet virker den dog lidt mere stabil end Fladbukken, der kan have en tendens til en gang imellem at flakse lidt i luften, og dermed kaste kortere.
Jeg tror at Snurrebassen bliver et meget fint bekendtskab, og et godt supplement til Fladbukken, som ellers er min favoritgennemløber. Den er endnu ikke i handel, men vil i første omgang kunne købes i Sport Dres fra cirka august.

At der faldt en enkelt hornfisk og en enkelt lille torsk af ved testfiskeriet, er så hvad der sker. Desværre udeblev den store havørred atter fra arrangementet, selvom jeg mener at jeg så ryggen af den på et tidspunkt.
Jagten fortsætter.
 

Weekend 9.-10. maj 2009, Glatved
Lørdag med Hatten, søndag med Hollænderen, begge gange ved Glatved. Små torsk og hornfisk var der masser af, dog endnu en gang ingen havørred på land.
  
7. maj 2009
Jeg har ryddet op i min bil.
Mens mine lejlighedsvise passagerer formentlig ser det som et af livets store kvalitetsløft, er min begejstring til at overskue.
For da jeg efter en sen fyraften besluttede mig for at få "luftet ud" ved Jernhatten med bombarda-stangen i hånden, var det en noget anti-klimatisk fornemmelse at opdage, at den plads i bagagerummet, der er forbeholdt min kasse med hjul og diverse vigtige småting, var gabende tom. Stang, fluer, waders, støvler, jakke, sågar pandelygte havde jeg husket - men ingen hjul.

Heldigvis smager aftenkaffen endnu bedre ved vandet, end i sofaen.
Kaffe over vandet, under månen, det var da meget dejligt :-/


Jernhatten i måneskin. Kaffen smagte dejligt...

  

5. maj 2009, Glatved
Da jeg ankom til fiskevandet ved 20.30 tiden, havde Hatten allerede landet og genudsat 10 hornfisk. Og ikke set eller mærket skyggen af havørred. Ganske som vi plejer, kunne man fristes til at sige, i disse tider...
Men det skulle ikke ødelægge det gode humør, og hvor Hatten valgte store og langsomt fiskende woblere, valgte jeg 2 fluer på forfanget efter en bombarda. Forrest Kobberbassen, bagerst en yngelimitation.

Jeg havde mange følgere, en del hug fra hornfisk, og genudsatte en enkelt, så selvom det var blevet mørkere, havde hornfiskene ikke helt indstillet jagten. Hornfisken tog Kobberbassen, der har vist meget effektiv til hornfisk. 3 små torsk blev senere overlistet, de tog alle 3 den bagerste yngelimitation.

Kobberbassen fristede også en sild over evne. Den første sild, jeg har fanget fra kysten nogensinde, så den går over i historien.


Silden var glad for Kobberbassen, og katten blev glad for silden

Havde jeg en ørred? Jeg tror det, men kan ikke være sikker - men det sidste overfald på fluen denne aften var markant anderledes end de hug, jeg tidligere har haft, og der var en tung fisk for enden af linen. Bare i alt for kort tid til at jeg kunne bestemme den - suk.
Men bare rolig, vi vender tilbage!
 

2. maj 2009, Glatved
Masser af hornfisk, og enkelte af dem var oven i købet store.
Det er i korte træk resuméet fra aftenens fisketur, der ellers strakte sig et stykke over hornfiskenes sengetid, i håb om at havørreden ville leve op til dåd. Hvis den gjorde det, var det i hvert fald et andet sted, for vi hverken mærkede eller så noget til den.


Min hidtil største hornfisk "dwarfer" ligesom de to mindre på dette billede

Men som sagt var der mange hornfisk, en enkelt lille sej og en hel del små torsk.
Havde vi fisket efter hornfisk og brugt silketråd, er det ikke til at vide hvor mange hornfisk, ville have haft med hjem, men det kunne have været mange. Som sagerne var, var vort egentlige mål havørred, kun et par enkelte horn kom med hjem til grillen i morgen eftermiddag.
Imens det stadig var lyst var der bud efter fluen eller ormen i stort set hver eneste kast - det var næsten for meget af det gode - men intensiteten i fiskeriet faldt kraftigt, da mørket først sænkede sig for alvor.

Vi fiskede med orm, med små fluer, med streamende store fluer - men som sagt, så udeblev den anden halvdel af den duo, der skulle have bestået af mig (eller nødtvungent Hatten) og en 3 kilos ørred. Sådan kan det gå.


Hornfisk kan slet ikke lade ormen i fred. Men det er ikke let at kroge dem...
(Foto: Casper Mønsted)

Det skal dog lige nævnes, at mens det stadig var lyst, droppede jeg ret hurtigt fiskeriet med orm - hornfiskene nappede og huggede på ormen 5-6 gange på hver eneste kast. Ormene ville hurtigt være sluppet op, hvis jeg havde fortsat på dette tidspunkt, og de var jo tiltænkt en anden slags fisk.
 

Fundet ved Jernhatten 30. april: Simms Gravel Guards
Er denne Simms Gravel Guard din?
(Jeg tror i hvert fald, det er en Gravel Guard :-)

Hvis det er, så send en email til troutbum(a)troutbum.dk, så du kan få den igen.
(a) udskiftes med @
  

30. april 2009, Jernhatten
Fri fra arbejde kl. 21, hjemme 21.13 - et blik på vind og vejr, overvejelse, beslutning, omklædning og pakning, afsted - på fiskepladsen 21.32. Noget nær optimale forhold for en lystfisker - hvad kan være bedre?

Nå jo, jeg kunne have fanget andet, mere og større end den lille yngeltorsk, der lod sig friste af min skumflue...
 

29. april 2009, Jernhatten
Hvis aftenens fiskeri skulle have en overskrift, ville det være: artsdiversitet.
Jeg lagde ud med at fiske med bombarda og orm. De fra haven opgravede regnorm var af svingende kvalitet i forhold til dette fiskeri - halvdelen knækkede i kastet, eller efter få kast, men den anden halvdel var god nok. Mens jeg stadig havde orm i æsken fangede jeg først en lille havørred, så en lille torsk og derefter en fin hornfisk.
Det var meget fint at få prøvet min nye bombarda-stang af med orm. Det viste, at stangen er særdeles velegnet - laver lange kast, river ikke ormen af, og ingen linekludder. Heller ikke efter at tusmørket havde sænket sig. Dejligt.

Ormene slap og, og en kobberbasse blev bundet på. Den var ikke mindre effektiv end ormene, målt i antallet af fisk og hug. Først en lille sej og derefter 3 af de små torsk lod sig friste af fluen. Dertil kommer en del små nap (sandsynligvis flere yngelfisk) og et par større, hvoraf mindst én helt sikkert var hornfisk, de andre sikkert var det.
Altså endte det med ikke mindre end 4 forskellige arter på samme fisketur.

Det var en dejlig aften, stille vejr, længe lyst, og masser af liv i vandet. Desværre viste det sig, at det var børnehaven der var på tur i aften, så alle fiskene var meget små. Men et eller andet sted må "de voksne" jo også have været, så der er ikke andet at gøre end at klø på igen.
   

23. - 25. april 2009, Alsturen 2009
Vel hjemme efter en lang weekends intensive fiskeri er det tid til at gøre status over den årlige Alstur.

Torsdag:
Vi havde første fiskestop allerede på vejen ned - Sottrup Vesterskov er lige på vejen, og vi har gode erfaringer med den plads.
Vi blev da heller ikke skuffede over pladsen denne gang, kun over vore egne manglende evne (held?) til at fange de fisk, vi så og mærkede, og som altså uomtvisteligt var der.


Det var bombarda-vejr ved Vesterskov

Den største fisk var anslået en 3 kg.s, som Madpakken så springe helt ud af vandet ikke langt fra ham. Men bide ville den ikke.
Den næststørste var nok den, der huggede hårdt og kontant på min bombarda-rig med 2 fluer på forfanget - en lys og en mørk rejeimitation. Den huggede og sprintede straks afsted til knarrens lystige melodi, da mange meter line blev rullet ud.
Nu var der jo bare lige det, at jeg slet ikke var forberedt - jeg stod jo og fiskede for kun anden gang med min nyerhvervelse, min Greys "bombarda-stang", så jeg var mere optaget af kasteteknik osv., da hugget faldt.
Og imens jeg undrende stod og kiggede på spolen, der snurrede rundt, og på fisken, der lavede skumsprøjt derude, og spekulerede på om jeg mon skulle sætte en finger på spolen ... så slap krogen sit tag i fisken :-(
Efterfølgende analyse viser, at jeg lige havde glemt at justere bremsen på hjulet, så linen røg af så let som ingenting. Det var sikkert grunden til, at fluen ikke satte sig i gabet på fisken. Ak ja.

Vi indlogerede os, spiste aftensmad, og tog herefter på aftenfiskeri ved Nørreskoven, nærmere bestemt ved Sjellerup.
Vejrudsigten bød på vind fra SØ de nærmeste dage, og så er Nørreskoven ikke nem at fiske ved - men det var faktisk næsten for godt denne aften.


Aftenstemning ved Nørreskoven i stille, stille vejr

Vi så enkelte fisk, men mærkede ingen. Vi fiskede både med bombarda-flue og med blink og kystwoblere, men lige lidt hjalp det.
Ingen fisk til os i dag.

Fredag:
Altså måtte vi sætte vores lid til morgenfiskeriet.
Ved solopgangstid startede vi fredag ud ved Arnkilsøre, og det resulterede i flere sete fisk, flere nap til fluen, og et par mindre fisk på land. Dem gemte vi til grillen senere på ugen.


2 små prikker antyder, hvor Hatten og Madpakken står og danderer den

Efter frokost tog vi til en for os ny plads, Snogbæk Hage på den anden side af Alssund. Her skal vades langt, men til gengæld er det en spændende plads med en del strøm. Vi fik her turens 2 første hornfisk samt en enkelt undermåler. Vi havde ellers sat næsen op efter mere, da vi så pladsen.


Fanger man ingenting, kan man lige så godt tage en lur. Hatten slapper af.

Aftenfiskeriet blev henlagt til stranden lidt længere opad sundet, nemlig gode gamle Vesterskov.
Jeg tog en enkelt målsfisk med hjem til grillen, men derudover var det kun undermålere, der kom på land.
Til gengæld gjorde de det med stil! Hatten oplevede således et dobbelthug på sit bombarda-rig med 2 fluer på forfanget. 2 Havørreder, der begge desværre var for små, huggede simultant på de 2 fluer, så det var først da de var kommet tæt på, at Hatten var klar over at der var 2 fisk på.
Det var en sjov oplevelse, men "Den Store" lod altså stadig vente på sig.

Lørdag:
Lørdag stod vi endnu tidligere op, og var klar ved Arnkilsøre en time før solopgang. Det var endnu en fantastisk dejlig morgen - vejret har vi altså været heldige med på denne tur - og slet ikke koldt, selvom vi den forrige morgen havde måttet skrabe is af forruden på bilen.

Jeg lagde ud med bombarda-flue, men skiftede på et tidspunkt til kystwobler. Og 5 minutter før solopgang huggede en havørred på mit første kast med Djurswobleren på denne tur. Fisken tog et par hidsige udløb, og jeg fik mærket hvordan min nye Fenwick stang fighter. Vel var det ikke et monster, men dog en pæn havørred på 50 cm og 1,3 kg.


Djurswobleren slog til på første kast i solopgangen. Havørred på 50 cm og 1,3 kg.

Ud over denne havørred fik jeg yderligere en undermåler og en hornfisk, Hatten tog også en hornfisk, og Madpakken endnu en undermåler. Dem var der altså mange af på turen i år.

Til frokost lørdag fik vi grillet havørred :-)


Hatten var grillmester - og hygger sig med det

Eftermiddags- og aftenfiskeriet blev på Hellesø Strand, også en plads ingen af os tidligere har fisket. Det var der til gengæld rigtig - og jeg mener rigtig! - mange tyskere, der gjorde!
Til alt held er kyststrækningen ved Hellesø Strand lang, og de andre fiskere hvoraf langt hovedparten var tyskere stod tæt, så der var overraskende god plads at fiske på, trods alt. Så det gjorde vi. Om aftenen spiste vi vores medbragte mad, spaghetti og kødsovs.
Udekøkkener er altså skønne :-)


Hatten og jeg deler her en udsøgt gourmet-tabasco-spaghetti-ret

Pladsen var rigtig spændende, med strøm og dybt vand tæt under land, steder med sten og steder med sand og tang. Fangsterne levede (igen) ikke helt op til vores forventninger - 1 mindre havørred og en undermåler blev det til, selvom vi fiskede intensivt til 22.30.
Flere gange så Hatten og Madpakken, der var gået længere mod syd end jeg, en større fisk springe tæt på sig, men hugge, det ville de ikke. Fordi de ikke tog sig sammen og fik den der store på land, så endte det med at jeg fik turens største fisk - de 1,3 kg fra Arnkilsøre lørdag morgen. Vi må konstatere, at "Den Store" endnu en gang legede gæk med os, og at vi har den til gode til en anden god gang.
Alsturen 2009 gav os masser af sol, frisk luft og mindre fisk - og sæsonens første hornfisk - så vi glæder os til at komme igen, og SÅ skal I bare se os fange en monsterfisk ;-)


Havørred og solopgang, Arnkilsøre april 2009


Det er ikke altid let: Selv små fisk kan volde stærke mænd problemer :-)


Hvad denne kratlusker foretager sig, vil jeg ikke komme nærmere ind på.
Et billede siger mere end ord... :-)


Solen går ned ved indsejlingen til Åbenrå Fjord


Turens største blev på 50 cm og 1,3 kg.
Foto: Ole Mikkelsen
  

22. april 2009, Jernhatten
Jeg har længe ønsket mig en stang, der er decideret velegnet til bombarda-fiskeri. Nu er den købt, og i dag tog jeg en tur til Jernhatten for at prøve den i praksis. Det forløb rigtig godt, og jeg glæder mig til at skrive mere om stangen og bombardafiskeriet med den.
Valget faldt blandt flere mulige på en Greys Greyflex 10'3'', 10-40 gram.

Fornyelsen smittede af på min 9' kyststang, hvor min trofaste Fenwick Ironfeather er blevet skiftet ud med den nye 4-delte model.
Den blev også behørigt testet i dag, med alle mulige forskellige blink og woblere i alle vægtklasser stort set, så jeg kunne danne mig en ide om, hvordan den er i forhold til min gamle stang.
Jeg er sikker på jeg bliver fortrolig med den, men jeg skal lige vænne mig til at håndtaget under hjulet er 5 cm kortere end på den 2-delte.

Og for at gøre opdateringen komplet, blev mit hjul også forynget ved samme lejlighed. Endnu en gang valgte jeg et Shimano Twin Power, den nye 2009 model, som hedder 3000SFC til efternavn.

Behøver jeg skrive, at jeg havde det som et barn juleaften midt i al denne fornyelse? :-)
Fik ingen fisk, og så ingen, men det kunne ikke ødelægge fornøjelsen.

Om ikke så længe kan jeg skrive hvordan det nye grej fisker, og forhåbentlig også hvordan det fighter - de næste 4 dage står den nemlig på fiskeri, fiskeri, lidt søvn, fiskeri, lidt mad og så fiskeri.
Den årlige Als-tur med Hatten og Madpakken står for døren.
  

20. april 2009, Glatved
En lille opvarmningstur til Glatved skulle der være, inden vi pakker grejet og drager sydpå på den årlige Als-tur.
Hyggeligt, men uden fisk.
 
17. april 2009, Blakshaven
Fiskeri fra kajak med min nye stangholder prototype. Læs mere her.
 
14. april 2009, Glatved
Igen i dag lykkedes det at få kontakt, en havørred på 1,8 kg kunne ikke modstå fristelsen fra en Fladbuk. Ovenpå 6 nulture i træk, kom det næsten som en befrielse, endelig at have stram line igen.


58 cm og 1,8 kg - Fladbukken blev dens sidste måltid

Jeg fiskede i dag sammen med Posten, og vi havde ikke fisket ret længe, inden han havde spottet den første fisk. Derfor havde vi stor tro på fiskeriet, da vi fiskede os sydpå. Jeg stod længe ved en lovende pynt, men gik i første omgang videre. På tilbagevejen stoppede jeg op igen, og denne gang blev jeg hængende lidt længere - bl.a. fordi jeg så noget stort hvirvle omkring, der hvor min Fladbuk havde ramt vandet. Mange kast senere vadede jeg ud på pynten for at få en anden vinkel på fisken, jeg vidste måtte være der, og for at kunne kaste forbi den. Men det var kun 2-3 meter fra stangspidsen, det første hug skulle komme.

Fisken faldt dog hurtigt af - jeg så den komme susende, og har måske været for hurtig med tilslaget? I hvert fald er det første gang ud af 6 mulige, at min "nye" enkeltkrog ikke får fat.
Et par kast rundt og i samme retning gav dog kontakt på ny, og denne gang var jeg mere rolig i tilslaget. Fisken viste sig at være solidt kroget, så på trods af dens krumspring og udløb gled den til sidst i nettet, og de seneste fiskeløse ture gled i baggrunden.

Posten havde en undermåler på land og et "stort hug", der dog ikke gav fast fisk. Så fisk på pladsen var der.
Det eneste lidt beskæmmende var, at et par lystfiskere før os havde svinet stranden til. Det er sgu træls at opleve, at der findes folk, der er så tankeløse eller ligeglade.


Staniol, dåser, papir, line, flasker - et par lystfiskere har været forbi :-(

Nogen gange er det lystfiskernes egen skyld, at grund/strand-ejerne er trætte af at have os rendende. Øv, at nogle få tankeløse fjolser skal ødelægge det for de mange.
 

Super service hos Jan og Bo, Roskilde
Hullede waders er bare ikke ret sjovt!
Og slet ikke, hvis det er ens egne!

Det fandt jeg endnu en gang ud af, da jeg efter en fisketur for et par uger siden til min ærgrelse opdagede, at mine kun ½ år gamle goretex-waders var utætte i den ene sok.


Udenfor er alting godt - indeni er alting vådt

For at føje spot til skade, så er mine reservewaders de kasserede neoprenwaders - og hvorfor var det nu lige, jeg kasserede dem?
Nå ja, de er jo også utætte :-(

Hvor er det befriende at opleve, at en butik tager en reklamation alvorligt. "Jan og Bo" kiggede på mine waders, og 5 minutter senere kunne jeg forlade butikken med et nyt - og tæt - par waders.
Jeg havde frygtet, at jeg kunne risikere spildt fisketid fordi mine waders skulle sendes frem og tilbage til producenten, inden jeg kunne få et par nye - men heldigvis oplevede jeg en super god service hos Jan og Bo. Tak for det.
  

9. april 2009, Rugård
Vinden var drejet mere i øst i forhold til i går, hvilket betød mere gang i vandet og større bølger. Så på sæt og vis var rammerne sat for et godt fiskeri ved Rugård, med mindre der var for meget "skidt" i vandet.
Det var der stort set ikke den første gode tid af Hattens og min fisketid i dag - men der var endnu en gang heller ingen fisk der ville lege med os, så på dén måde lignede det jo dagen i går.


Selvom der var mere gang i vandet, var der ikke mere gang i fiskene ...

Lidt over middag begyndte der så at komme temmelig meget tang med ind efter hvert kast, og da vi hverken havde set eller mærket noget i flere timer, valgte vi at stoppe legen her.
   

8. april 2009, Kobberhage
Hatten og jeg havde besluttet os for, at en morgentur til Kobberhage ville være midlet til at få årets første kleppert på land - det var det ikke i dag, i hvert fald. i så fisk 4 gange, men det var alt det fisk, det blev til i denne omgang.
Dejlig dag, dejligt vand, dejligt vejr, frisk luft og godt selskab - men heller ikke i dag skulle altså være dagen.
Vi prøver igen...
  
5. april 2009, Glatved og Rugård
Hele dagen var afsat til at fiske - herligt. Første stop var Glatved, hvor jeg mødtes med Hatten. Da vi kom kl. 8.00 var 5 andre fiskere allerede ankommet til pladsen, og da de alle var gået mod venstre, gik vi mod højre. Det skulle vise sig, at vi havde den side for os selv resten af dagen.
Eller rettere: vi havde den næsten for os selv. En enkelt havørred var uforsigtig nok til at hugge på min Fladbuk, og dermed beseglede den sin egen skæbne. Det var ingen kæmpe, og den ville helt bestemt have været en sjovere fangst om et par uger med ½ kg mere kød på kroppen. Men den var kroget gennem det ene øje, og jeg er meget i tvivl om, hvorvidt den ville have overlevet en genudsætning. Så gav det alligevel bedre mening at beholde den, og give den en tur i røgeriet.


Krogen sad lige i øjet på denne havørred, 55 cm og 1,500 kg. Foran: Fladbuk 20 gram

Vi var meget ihærdige, og fiskede på pladsen til kl. 16 uden stort andet end et par nap på Hattens bombarda-fluer.

Ruten hjem førte mig direkte forbi Rugård, som jeg fik lyst til at fiske inden det hele var slut for i dag. Det gav mig en masse øvelse i at kaste med den relativ tungere Fladbuk, end jeg normalt bruger. Men ingen kontakt på trods af de fine forhold, der herskede på pladsen.
  

3. april 2009, Jernhatten og Havknude
Hatten og jeg mødtes på den anden hat - Jernhatten - i de tidlige morgentimer. Det mest ophidsende ved den forestilling var tågen, der lå tæt og tykt over land og vand.


Tæt, tæt tåge ved Jernhatten - dette er solopgangen!

Vi fiskede ihærdigt et par timer, men der var ingen nap og ingen rusk til os.

Senere samme dag gik turen til Havknude, hvor jeg havde en aftale med en flok gæve hollændere. Med 5 stænger tilsammen skulle det jo nok kunne lade sig gøre at liste en fisk på land, skulle man tro - og det kunne det. 4 havørreder, hvoraf den første var under målet og resten var relativt små og farvede, blev det til.


I løbet af dagen blev tågen brændt væk. Klart vand med tydelige strømskel

Bemærkelsesværdigt var det, at alle 4 fisk kom på land af samme fisker, der i øvrigt fiskede med orm. Det viste sig denne dag at være den rette medicin - desværre skulle fiskene nok i stedet have haft noget substral ;-)
   

30. marts 2009, Jernhatten
Dagen gav mulighed for at fiske lidt i de tidlige formiddagstimer, og det var jeg ikke sen til at udnytte. På P-pladsen mødte jeg en anden fisker på vej ned. Vi sludrede lidt, og mens jeg riggede til og skiftede tøj gik han ned, med et kækt "jeg fanger lige den første inden du kommer". Hm.
Det gjorde han så. Da jeg kom ned lidt efter, lå der en fin ca. 50 cm havørred på stranden bagved en ivrigt vinkende fisker :-)
En god start.

Forholdene var fine, lidt småbølger og lidt vind, men klart vand. På et tidspunkt så jeg en stor - og den var stor - havørred springe helt fri af vandet. Jeg stormede naturligvis derhen og fiskede på livet løs, men uden held. Ingen hug til mig i dag.
Men jeg så den første fisk i år der sprang, og det er da altid noget.
   

29. marts 2009, Lushage, Rolsøgård, Jernhatten
En hel dag afsat til fiskeri gav lyst til at prøve noget nyt. Lushage blev første stop.
Her havde hverken Hatten eller jeg fisket før, så det var på mange måder spændende. Det blev så ikke mindre spændende af, at Lushage så rigtig godt ud. Her må være fisk, ingen tvivl om det, kunne vi hurtigt blive enige om.


Bombarda rigget gøres klar på Lushage - med Sletterhage i baggrunden

Men, men, men. Fiskene, som ganske givet var der, viste sig ikke. Vi fiskede temmelig længe, men besluttede at flytte plads mens der stadig var tid. Ærgerligt, jeg ville gerne have fanget en fisk på sådan en fin plads :-)

Rolsøgård - her har vi jo heller ikke fisket... så den tog vi lige med. Det blev en lang vandretur langs stranden, over 3 km har jeg bagefter målt mig til, fra Vrinners til Rolsøgård. Det blev til væsentlig mere gåtur end fiskeri, så der er ikke meget andet at sige, end ag vi ikke havde heldet med os. Et par enkelte måger dykkede ned og snappede noget (børsteorm?) i overfladen, men de var få, og de var alt for langt ude. Vi gik 3 km hjem til bilen igen.
Næste gang skal vi altså finde en anden parkeringsplads...

Ja ja, Jernhatten ligger på vejen, så inden vore veje skiltes for denne dag, tog vi lige et smut forbi det kendte vand. Det var helt rart at fiske et sted, hvor vi ikke behøver gætte eller prøve os frem - Jernhatten kender vi, og vi ved nogenlunde hvor der er fisk - bilder vi os i hvert fald ind. Vi gav os selv en ½ time til at konstatere, at de nok var faldet i søvn, af at vente på os hele dagen - og dagen sluttede således fiskeløs, men med nye pladser på repertoiret.
 

28. marts 2009, Glatved
Weekenden bød på invitation fra Hatten til en fisketur - eller retter to fisketure. Lørdag blev en halv dag for mit vedkommende, jeg stødte til Hatten ved Glatved midt på eftermiddagen. Han havde ikke set noget på vejen ud og hjem fra Havknude, så vi gik sammen den anden vej. Ikke længe efter fik Hatten et gedigent hug fra en pæn fisk, der rullede sig i overfladen efter at krogen havde sluppet taget.
Det gav os troen på, at stedet husede fisk.


"Den er lige derude" - og dér blev den!

Men trods en ihærdig og koncentreret indsats var der ikke flere tilbud til os denne dag.
Man skal kende sin besøgelsestid, og kroge fisken når den er der!

25. marts 2009, (ikke) Isgård
Jeg havde et par timer i overskud, inden jeg skulle til Århus, så jeg fik lyst til at slå et smut forbi Isgård og Mols Hoved for at rekognoscere. Ved Isgård mødte jeg dette syn, som jeg dog var blevet forberedt på:


Et for lystfiskere sørgeligt syn ved Isgård

Der findes en offentlig parkeringsplads et stykke vej forbi Isgård, dér hvor vejen deler sig. Jeg har målt på kortet, og der er ca. 1000 meter at gå herfra til den "gamle" P-plads. Jeg forestiller mig, at der for fremtiden er færre fiskere ved selve Isgård.

Jeg kørte naturligvis ikke videre den vej, men fortsatte ud mod Skødshoved for at se, hvor man næste gang rammer vandkanten.
Det viste sig, at medmindre man vil gå et godt stykke igennem skov og marker, skal man til Skødshoved Strand. Fra P-pladsen her er der 600 meter langs vandet ud til Kjelds Hoved, der er starten på de skrænter, vi også ser ved Isgård.


Mod syd anes Kjelds Hoved, mod nord Skødshoved Havn.
Billederne kan ses i større format i Billedgalleriet under Fiskepladser.

Fra Kjelds Hoved er der yderlige 1,5 km meter til Mols Hoved, og 2,8 km til Isgård - så det er nok ikke den vej, de fleste vælger at gå til Isgård.
 

23. marts 2009, Jernhatten
Tålmodighed belønnes: endelig var den der! Forårets første større fangst: en steelhead på 59,5 cm og 2,0 kg..


Smuk dag gav smuk fisk ved Jernhatten

Vejret i dag var rigtig marts-vejr: skiftevis regn, hagl, drivende skyer og sol. Sidst på eftermiddagen klarede det op efter en skylle, og jeg greb chancen og tog en hurtig tur til Jernhatten, hvilket viste sig at være en god ide :-)


Så smukt og stille var det sidst på eftermiddagen. Pynten set fra syd

Jeg syntes ellers at vandet så lidt for stille ud, og gav mig god tid til at fotografere det smukke forårsscenarie, der udspillede sig foran mig. Men selvfølgelig var jeg kommet for at fiske, og det klare vand gav mig da i hvert fald lejlighed til at se, hvordan min kystwobler bevæger sig under indspinning. Men HAPS - ud af ingenting sad pludselig en godt fightende 2 kilos steelhead for enden af min line.
Jeg stod på land, og der var ingen bølger, så da fisken efter flere udløb og hidsige spring virkede træt, listede jeg ud i vandet for at tage den med ketsjeren. Troede jeg...
For fisken fik sit andet, og sit tredje, og derefter sit fjerde liv, og spænede af sted hver gang den kom nær netkanten.
En enlig bølge forbarmede sig over mig i det rette øjeblik, og jeg kunne kane fisken op i vandkanten, og så lykkedes det alligevel at få årets første "pæne" fisk på land.


Steelhead fra Jernhatten i marts: 59,5 cm, 2,0 kg.

Da jeg vendte tilbage til fiskeriet med adrenalinen stadig pumpende, så jeg en bevægelse i overfladen - det var sørme en fisk mere.
Jeg flyttede nærmest ikke fødderne den næste halve time, og hver gang jeg så den store finne bryde overfladen, eller fisken lave en bule i overfladen, kastede jeg hen over den, lige på den, til venstre for den, til højre for den, dér, hvor den havde været og dér, hvor jeg troede den skulle hen.
Lige lidt hjalp det. Fisken blev ikke skræmt, den bed bare ikke på. Den viste sig måske 6 gange, og størrelsen var mindst så stor som den, jeg fik på land.

Opløftet tog jeg hjem ved solnedgang, og tænkte, at tålmodighed heldigvis belønner sig.
  

21. marts 2009, Havknude
Gårsdagens følger forfulgte mig - et par timers fri midt på dagen gav mig lejlighed til at køre op og kigge efter, om den ville lege i dag?
Gårsdagens bølger derimod, de havde lagt sig, så der i dag var klart og næsten blikt vand ved Havknude. Og hvor der i går ikke var andre end mig, var der i dag mindst 10 andre fiskere fordelt på kysten. Så er det jo godt at den er så lang.

Og når den ene så er en fisker jeg tidligere har mødt, og som deler lysten til at få gjort noget ved kajakfiskeriet, så gør det jo knap så meget, at fiskene også i dag legede gemmeleg. Intensiteten i fiskeriet var mindre, men hyggen større, og planer blev lagt.

Imens fik én af de 10 andre en havørred på ca. 50 cm lidt længere sydpå - én af en stime, der hurtigt drog forbi. Det var så vidt vides, den eneste der kom på land af alle os 10 tilsammen dén dag.
  

20. marts 2009, Gjerrild Klint, Havknude
Gjerrild Klint er en af de mest kendte kystpladser på Djursland - alligevel er det første gang, jeg har fisket på her. Der er ikke noget at sige til, at pladsen er kendt som et godt havørred-vand - det var det bare ikke for os i dag. Den eneste fisk vi så, var en død fladfisk på stranden.


Fisken havde været stor engang, men nu var den død

Vi mødte enkelte andre fiskere, men da vi forlod stedet, havde ingen andre fanget noget heller. Forholdene så ellers rigtig gode ud.


Vi mødte få fiskere, og ingen fisk ved Gjerrild Klint i dag

Men udseendet gør det ikke alene, kan vi hermed konstatere.
Jeg tog videre sydpå, og endte ved Havknude. Her var bølgerne store - den af DMI lovede vestenvind kom temmelig sydligt af en vestenvind at være - men med meget lidt tang og grøde. Det var absolut fiskbart, og en kontrast til det rolige vand ved Gjerrild.

Det gav bare heller ingen fisk. Meeen: jeg så en følger, og det er da noget!
En fisk lidt over målet fulgte kystwobleren helt ind, men den vendte omgående om, da et stykke tang satte sig fast i krogen.
Fiskene er der altså, selvom de ikke har været gode ved mig endnu i år.
Jeg tror på at stædighed betaler sig, så jeg bevarer håbet og fortsætter ufortrødent!
   

16. marts 2009, Djurslands yderkyst
Fantastisk dejlig fiskedag - på nær antallet af fisk på land, forløb alt som det skulle. 5 timers herlig fiskeri i naturskønne omgivelser i vand, der ellers så ud som om det var som skabt til jagende havørreder, forløb nemlig uden en eneste kontakt.
Faktisk så vandet så indbydende ud, at jeg i samfulde 5 timer bevarede optimismen og troen på, at nu var der snart bid.
Når alt kom til alt og fiskedagen var til ende, var det mest oprivende - sådan rent dyrelivsmæssigt - jeg oplevede i dag, at de bittesmå fluer, vi forleden observerede på hænderne, i ansigtet og på strandens sten, i dag havde samlet sig i tykke plamager på stranden.
Det så sådan ud:


En kage af fluer, på ca. 80 cm på den lange led og 40 på den korte

Hvad de lavede, og hvorfor de klumpede sig sådan sammen, kunne jeg ikke se. Men bemærkelsesværdigt var det.
  

15. marts 2009, Lyden af livet
Det er midnat, og tågen har lagt sig som en tyk dyne over landskabet. Den dækker for udsigten til naboens gadelygte, og falder som dråber fra træerne i haven. Når de lander på kajakken, fryser de til is.
Alle lyde er dæmpede, den svage vind høres næsten ikke, og dryppene fra den fortættede tåge synes som om de er langt væk - kun dønningerne, der stædigt maler rundt med stenene på stranden høres som en konstant og nærværende lyd, som insisterer de på at fylde lydbilledet helt ud.
Livet er dejligt, og i morgen skal jeg ud og fiske :-)
  
13. marts 2009, Djursland
Ansporet af andre fiskeres held ved yderkysten samt DMI's flotte vejrmelding, havde jeg sat Hollænderen og Hatten stævne ved en af Djurslands yderkyster. En hel dag var sat af til formålet: at fange forårets første store havørred.
Missionen mislykkedes, på trods af vores ihærdige anstrengelser.
Et enkelt bud efter ormekrogen, var alt hvad vi blev budt - tilsammen.
Ikke meget, og slet ikke hvad vi havde håbet på og forventet. Selv DMI lod os i stikken - den lovede sol udeblev, og dermed den opvarmning af de badekar, vi havde udset os.
Ikke at det nødvendigvis har haft betydning - dagen før havde den udvalgte førsteplads kastet 5 pæne havørreder af sig til en anden fisker, og da var der bestemt ingen sol...
2 pladsskifter i løbet af dagen hjalp lige lidt. På den igen.


Og det var så al den sol vi fik set dén dag...
  

11. marts 2009, Kobberhage
Solen skinnede klart i dag, og det gav formodning om, at temperaturen ville stige en grad eller to i de lavvandede områder - og dermed at fiskene ville være mere aktive, end jeg har haft held til at finde dem indtil videre i år.
Noget andet skulle der ske, så i dag skiftede jeg plads ved fyraftensfiskeriet. Det skulle vise sig at være fint.
Jeg bevidnede først fiskeren ved siden af mig tage en meget flot fisk på 57 cm, og lidt efter fik jeg årets kun anden havørred. Den var mere beskedne 42 cm, men stor var lettelsen over, endelig at have fundet fisk igen.


Skiftet fra bombarda-flue til gennemløber gav i dette tilfælde gevinst ved Kobberhage

Jeg lagde ud med at fiske med bombarda-flue i et stykke tid, men da det ikke havde givet kontakt efter en 1½ times fiskeri, og "naboen" havde fanget på blink, var skiftet til min foretrukne gennemløber nærliggende. Og det gav jo så også bonus.
En fluefisker kunne ved afslutningen af turen så fortælle, at han havde haft en "meget stor" havørred inde og vende ved stangspidsen, efter at den var fulgt med hans flue helt ind - så det var tilsyneladende alligevel ikke kun blink/woblere, der havde fiskenes interesse i dag.


Jeg målte vandet på selve revet til 5 grader, og syd for revet til 6 grader.

Størrelsen på fangsten i dag var måske ikke imponerende, men det vigtigste er: Nu begynder det for alvor at lugte af forår...
  

10. marts 2009, Rugård
Det mest ophidsende jeg oplevede ved dagens fyraftensfiskeri ved Rugård, var haglvejret, der var ganske vedvarende og voldsomt. Flot så det ud på det ellers spejlblanke vand, når haglene hamrede ned i overfladen. Men atter ingen kontakt og ingen set fisk.


Et langvarigt og voldsomt haglvejr satte gang i udvaskning af ler fra skrænten
 

8. marts 2009, Jernhatten
Med lidt timing lykkedes det at mage det sådan, at eftermiddagen gav et par timers frirum til at besøge kysten - tilfældigvis omkring det tidspunkt, hvor bølgerne ifølge DMI skulle lægge sig, og vinden begynde at dreje fra syd mod øst og løje en smule.
Bombarda-rigget holdt dog kun til 2 kast ved Glatved - de to fluer satte sig hårdt fast i hovedlinen, og det endte med at jeg klippede dem af. Vinden var endnu ikke aftaget, og det brød mit bombarda-kast sig ikke om :-(
Da bølgerne samtidig var højere end forventet, og stenene så glatte, at det var umuligt at stå ordentligt, var det en hurtig beslutning at skifte plads.
Rugård eller Jernhatten, Rugård eller Jernhatten... Jernhatten.

Her var vand og vind helt anderledes medgørligt. Med bølger, der brød helt inde ved stranden, i stedet for de frådende masser, vi så ved Glatved. Selvom jeg jo egentlig havde sat mig for at fiske lidt med bombarda i en periode, fortsatte jeg med gennemløberen, jeg havde sat på lidt tidligere. Målte vandet til 5 grader, hvilket er det hidtil varmeste, jeg har målt i år.


Meget lavvandet ved Jernhatten. De mørke sten på billedet er ofte dækket af vand.

En grundig gennemfiskning af selve revet, som det lave vand muliggjorde at jeg kom helt ud på, gav hverken kontakt eller fisk.
På vej til bilen kastede jeg løseligt imellem mine "hotspots", som jeg så gav en grundigere affiskning - uden andet resultat end at jeg fik endnu en dejlig dag ved kysten.
  

7. marts 2009, Rugård
Sådan en dag hvor vinden løjer helt af, og vejret pludselig føles mildt og rart, er det svært at gå rundt med de hjemlige sysler i haven - kysten kalder, og jeg lytter.
Enden på det hele blev at jeg tog af sted de sidste eftermiddagstimer for at prøve lykken ved Rugård. Smukt og fredfyldt var det - faktisk alt for fredfyldt, jeg ville frygtelig gerne have haft, at freden var blevet afløst af en vildt larmende og baskende havørred.
Det blev den ikke. Jeg have ellers langt om længe skiftet til bombarda-flue, efter at have hængt godt fast i fladbukken med flash-krog de seneste mange fisketure. Det rig gav jo fisk, første gang jeg brugte det, så derfor troede jeg jo lige at jeg havde fundet de vises sten.
Men mange nulture i træk taler sit tydelige sprog hvad angår dén teori.

Jeg siger det som det er: ingen fisk. Ingen af de 4 andre fiskere jeg mødte på strækket havde haft kontakt heller.
Til gengæld var det en lang og udbytterig snak jeg fik med 3 fiskere fra GoFishSilver.dk. Udover at udveksle erfaringer og oplevelser med hensyn til fiskeriet her og nu, fik vi os en god snak om fremtidige ideer og projekter. Jeg håber at der kommer mere fra den kant hen ad vejen, men mere om det, når tiden er inde.
Konklusion: endnu en nultur, men langt fra en spildt tur :-)
 

6. marts 2009, Blakshaven
Jeg syntes jo det var ved at være længe siden jeg sidst havde været ved kysten, så da lejligheden bød sig, var jeg ikke sen til at snuppe den: Jeg tog et par timers fiskeri ved Blakshaven inden jeg skulle på arbejde.
Da jeg ankom til pladsen forlod en anden fisker stedet - tomhændet, kunne jeg se. Ikke noget specielt godt tegn, men hvem siger at jeg ikke skulle kunne fange fisk, bare fordi han ikke gjorde?
Jeg kløede på med godt humør, men det hjalp nu ikke særlig meget på fiskelykken. Den må jeg have glemt hjemme, for der var heller ingen fisk til mig.
På et tidspunkt fik jeg besøg af en nysgerrig medfisker - en sæl svømmede rundt og kiggede på mig med store undrende øjne. Det gav anledning til en kaffepause, da jeg alligevel var bange for at ramme min fiskekollega. Den havde en mærkværdig evne til at dykke ned og dukke op, netop hvor jeg havde planlagt at kaste hen næste gang.
Hvorfor skulle der være en sæl, hvis der ikke også er fisk? tænkte jeg... og fortsatte ufortrødent det kolde vadefiskeri en time endnu da sælen var væk igen.
Men måske var der en god grund til, at den havde så god tid til at studere mig? I hvert fald sluttede det hele som det begyndte, men nul fisk til mig i dag.


Måske lurer sælen på, om det mon er mig, der har har fanget dens mad?
  

1. marts 2009, Djursland sightseeing + Udbyhøj Syd
Det er tilsyneladende ikke let for os at finde fiskene i disse dage. Trods flere ihærdige fiskedage er det indtil videre blevet til rigtig mange nulture og en enkelt målsfisk i år. Men okay - når det er ikke er alt for let at fange fisk, er det jo så meget sjovere, når man endelig gør det.
Denne søndag blev helt anderledes end vi troede, da vi startede ud: Vi kørte ud til Sangstrup, da vi mente at vinden i dag var god til den plads. Men da vi ankom, kunne vi se, at vandet var meget uklart. Vi forsøgte ikke engang at fiske, men drog videre til Gjerrild - mest for princippets skyld, nu da vi var af sted, for som vi havde forventet var vandet nøjagtig lige så uklart her.
Stillet over for det lette valg om vi skulle droppe turen og tage hjem og drikke kaffe, eller fortsætte og køre nye og ukendte steder hen - ja, så faldt valget naturligvis på det sidste.
Vi kørte nordpå og ind mod hovedlandet. På vejen stoppede vi op ved Havhuse ved Fjellerup og kiggede, men fiskede ikke. Derefter kørte vi til Randers Fjord, Voer færgehavn. Vi gik en tur i fjorden med waders og stang, for at kigge det hele lidt an, men valgte alligevel at fortsætte til: Udbyhøj.

Forholdene her så faktisk aldeles perfekte ud. Der var meget lavt, så vi vadede ud mod sejlrenden til højre for færgelejet, og fiskede mod udmundingen af fjorden. Vandet var klart, vi kunne let kaste ud til kanten af sejlrenden, der var lette krusninger på vandet - alt var perfekt, bortset fra at vi ikke fik et eneste hug.
Det gode der kom ud af den tur, var at vi fik set og fisket Udbyhøj, som ellers er lidt i udkanten af vores normale fiskerevir. Og det var da i sig selv en dejlig oplevelse.


Udbyhøj ved lavvande med Mellempolde i baggrunden

Vadefiskeriet ved Udbyhøj virkede meget spændende - på trods af at vi ikke selv oplevede noget - men det er værd at bemærke, at der mange steder var blød bund, som vi sank ned i. De værste "huller" sank vi 20 cm ned i. Da strømmen ved sejlrenden også kan være stærk, er der al mulig grund til at være forsigtig ved vadefiskeri ved Udbyhøj. Oplysninger om fiskeriet ved Udbyhøj fandt jeg bl.a. på Brakvand.dk's hjemmeside.
Til gengæld virkede stedet perfekt til kajakfiskeri. Og mon ikke de forhold, Henrik Leth beskriver på ovennævnte side i forbindelse med fiskeri fra ponton-båd også gælder for en kajakfisker? Endnu et punkt til min to-do-liste...
  

25. februar 2009, Esby Hage
Det ser jo ud til at fiskene holder lang vinterferie, så denne dag blev fisketuren lagt på et (for os) nyt sted, Esby Hage. Så gjorde det mindre at vi ikke mærkede fisk - vi kunne da altid kigge pladsen an, og fantasere om hvor godt her må være lidt hen i foråret.
Esby Hage ligger lidt nord for Lushage, der er en af de mest kendte pladser på Djursland, men mindre besøgt end denne, har jeg ladet mig fortælle. Hidtil er det som sagt ikke et sted der har haft æren af vores besøg, men det er helt sikkert ikke sidste gang, vi tager herud. Pladsen skylder os jo også at vise at den kan holde fisk...
 
24. februar 2009, Sandvig - Andkærvig
Vejrudsigten havde forudsagt sol denne dag, så det var lidt skuffende at stå op til en monstertåge - kun lige kunne jeg se bygningerne på den anden side af vejen. I håbet om at tågen ville drive væk, og tillade solen at varme den lavvandede vig op, tog jeg afsted til Sandvig.
Her var blikstille vand, og tågen dæmpede alle lyde omkring mig. Det var et smukt natursceneri, og så er det vist også sagt. For desværre udeblev også lyden af min hjulbremse, og en kæmpende havørred for enden af min line. Og det var såmænd ikke fordi jeg gav hurtigt op, jeg fiskede i næsten 2 timer, inden jeg besluttede at køre længere nordpå. Håbet var at der var knap så tåget omkring Vejle, for her har jeg tit tænkt på at fiske, uden at have gjort alvor af det.
Da jeg kørte igennem Sønderborg forsvandt tågen da også - høj sol og klar himmel lovede jo godt, så jeg fortsatte mod nord - ind i tågen igen omkring Åbenrå, og da jeg kom til Vejle, var der ikke længere så tåget, men temmelig overskyet. Hm. Ikke just det vejr, som DMI havde forudsagt.
Men nu var jeg her, så kunne jeg jo lige så godt fiske. Valget faldt på Andkærvig. Jeg mødte 2 andre fiskere, der fortalte at de i nu 2 timer havde fisket uden et eneste hug. En med flue og en med blink. Men i går var der taget mindst en havørred på pladsen. Det tog nu ikke humøret fra mig, jeg vadede ud og fiskede halvdelen af vigen af med min gennemløber, i håbet om at fiskene var kommet til efter at de forrige to fiskere havde forladt pladsen. Det skulle vise sig ikke at være tilfældet.
  
23. februar 2009, Sottrup Vesterskov - Arnkilsøre - Dybbøl Strand
2 fridage - de skulle bruges til at fiske i, og hvorfor lave en kombination hvor jeg besøgte min mor på Als, og samtidig fik fisket lidt sydligere end mine egen hjemmebane tillader?
Som sagt, så gjort: Bilen pakkes og af sted til syden.
Første stop blev ved Sottrup Vesterskov. er stod vinden lidt på, så der var små bølger - og koldt. Jeg fiskede en god strækning af, men da jeg ikke mærkede eller så det mindste til fisk, besluttede jeg mig for at flytte plads.
Næste stop blev så Arnkilsøre. Vinden havde lagt sig lidt, og alt virkede perfekt - bortset fra fraværet af fisk... Pladsen fik en chance, og jeg fiskede den igennem 2 gange, inden jeg fortsatte til...
... Dybbøl Strand. Her var absolut vindlæ. En rar afveksling, efter de to forrige forblæste steder. Jeg slappede af, nød solskinnet, der endelig var ved at bryde igennem nu, da solen skulle til at gå ned, og fiskede og fiskede derudaf.
Ingen fisk.
Men, men - så er der jo altid chancen igen i morgen...
   
14. februar 2009, Fornæs
Lad det være sagt med det samme: det blev heller ikke til fisk i denne omgang.
Vi så ellers et marsvin på jagt 2 kastelængder ude, så vi var ikke de eneste der mente, at der godt kunne være fisk ved Fornæs i dag. Men en vandtemperatur på 1,9 grader ville nu også få mig til at søge andre vandgange, hvis jeg var fisk, så det er måske ikke så mærkeligt at der var stille derude.
Til gengæld nød vi chokoladen og kaffen i det skønne solskinsvejr.


Det mørke område er tangbevokset sten, det lyse er kalkbund - en lille meter længere nede!

Det klare vand og rolige vejr muliggjorde at tage et billede, der nogenlunde gengiver hvor farligt det kan være at færdes uforsigtigt ved Fornæs: ét skridt betyder et lodret fald på næsten en meter, som man (næsten) kan se det på ovenstående foto.

Det var en lavvandet dag: på billedet herunder ses tydeligt hvordan revet ser ud, og hvordan man kan stå helt fremme ved kanten og fiske.


Kanten af revet er antydet hvor vandet bryder
  

13. februar 2009, Glatved
Det er vinterferie, og sådan en smuk dag skulle selvfølgelig (også) benyttes til lidt fiskeri - men det ser ud til at havørreden også holder ferie, og det er åbenbart ikke ved Glatved. 3 timers fiskeri bød ikke på kontakt med fisk af nogen art.
 
12. februar 2009, Jernhatten
Skøn, skøn dag med sol og svag til jævn vind. Der er jo fisk derude, så jeg forleden, men det er åbenbart ikke ved Jernhatten. I hvert fald ikke til mig, og tilsyneladende heller ikke til de 3 andre fiskere, jeg så ved vandet i dag.
  
8. februar 2009, Glatved
Så fik jeg den første fangst i det nye år. 40 cm er ikke prangende, men det er da en start.
Da fisken huggede, havde jeg fisket længe uden at se eller mærke noget. Ud af den ene øjenkrog så jeg bevægelse, og trak blinket hurtigt ind - da jeg var klar til at kaste til bevægelsen, var der pludselig ca. 10 små krusninger i vandet lige til venstre for mig. "Enten er det en stime havørred, eller en stime byttefisk, der er skræmt" tænkte jeg.
Fiskene var ikke mere end 5-10 meter fra land. Jeg kastede ind midt i vrimlen, og allerede efter få omdrejninger på hjulet var der bud efter blinket - uden at fisken dog sad fast. Jeg spandt ujævnt ind, og efter et par spinstop var der fisk.
Efter en lille fight landede jeg en lille havørred, så jeg formoder at resten af krusningerne var fra andre havørreder i en lille stime. Men da jeg hurtigt kastede ud for at få kontakt til stimen igen, var den forsvundet. Og jeg fandt den ikke igen.
Man kan sige, at den bevægede sig efter "hurtigt ind - hurtigt ud"-princippet :-)


Fladbukken monteret med enkeltkrog tilsat flash

Min nye montage af gennemløbsblinket er inspireret af DVD'en "Havørredens Hemmelighed 3". Her demonstrerer Thomas Hansen hvordan en enkeltkrog med glimmer kan virke som en flue, når den er monteret på en gennemløber som f.eks. Trout Runner.
Med Fladbukken virker det ikke helt på samme måde - jeg kan ikke få krogen til at glide fra blinket ved spinstop eller ryk med stangspidsen - men det virker alligevel ganske fornuftigt. Som sagt var der fast fisk første gang jeg kastede til en set fisk, og når jeg studerer bevægelsen i vandet ved indspinding, ser det rigtig godt ud med den ekstra finesse. Blinket får en endnu mere levende og lokkende gang i vandet end det har i forvejen. Jeg forventer flere fisk fra den kant...

Krogen, jeg bruger, er en cirkelkrog. Den skulle efter sigende kroge fisken godt, og indtil videre (en fisk) er det også min erfaring.
    

10. januar 2009, Sangstrup, og 11. januar, "Djursland Rundt"
Det var koldt, men det var ingen undskyldning for ikke at komme ud og fiske. Og i øvrigt rykkede det så meget i os for at komme ud, at vi slet ikke kunne lade være. Et kig på vandtemperaturerne ved kysten viste, at ved Sangstrup var temperaturen lige de par grader højere, end ved resten af yderkysten. Det passede godt til vinden, så valget faldt på Sangstrup. Men ak, en enkelt følger til Hatten var alt, vi så til fisk denne dag.

Dagen efter skulle jeg selv prøve lykken. Men vinden var vendt, så det blev en kort fornøjelse ved Sangstrup - vandet var alt for grumset, syntes jeg. Jeg tog i stedet ned til Fornæs, hvor vandet var mere klart, men bølgerne og vinden drillede. Det var ingen fornøjelse at fiske i, så efter forholdsvis kort tid gav jeg op og tog hjem.
Lad mig nøjes med at konstatere, at det er ikke er nogen særlig prangende start sådan at blive jaget hjem af lidt kulde. Hm.
Jeg ønsker mig nogle bedre fiskehandsker.

I stedet kunne jeg sysle lidt med forberedelser:
Da jeg i efteråret fiskede med min nyindkøbte Storm Kickin' Eel, syntes jeg at den gik alt for dybt. Den gik hurtigt i tangen.
Jeg har nu prøvet at slibe skeen til, i et forsøg på at få den til at gå højere. Resultatet ser sådan ud:


Øverst ses en Kickin' Eel med tilpasset ske, nederst med original ske

Endnu en grund til at glæde sig til at fiskesæsonen starter for alvor, så jeg kan se om den tilpassede ske virker efter hensigten.
   

4. januar 2009, Hestehave
Årets første fisketur gik til Hestehave sammen med Hatten og Madpakken. Vinden var jævn fra syd, så det var en kold fornøjelse. Og en blandet fornøjelse, da ingen af os så det mindste til fisk.
Det kan måske ikke undre, når vandet i bugten viste sig at være koldere end ved yderkysten - kun ca. 2 grader.
Og jeg må jo også indrømme, at der gik meget tid med at varme hænder og drikke kaffe...

På vejen hjem slog jeg et smut forbi Dragsmur, Ebeltoft Vig, for at se om der var bedre held her. Det var der ikke, men vejret var temmelig meget mere behageligt at fiske i, så jeg nød det alligevel.
 


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk