December 2011: Hornfisk i december?
Nej, vel - eller hvad?
En relativ lun december har betydet at det er blevet til ganske mange fisketure henover måneden, mange dog af kortere varighed, og stort set alle uden fangst. Der har derfor ikke været så megen grund til at skrive noget her på siden. Men en oplevelse fra i går har alligevel sat gang i spekulationerne hos mig:

Om formiddagen fiskede jeg en lille time, og havde kontakt til fisk. Det skete helt ude i kastet, lige da min gennemløber ramte overfladen. Den slog først et smut til siden, som blink jo kan gøre når de rammer "rigtigt", men da ét smut blev til syv, var det tydeligt at det var en fisk der løb med blinket. Der var kraftig ving (10 m/s) og følgelig stor linebugt, så jeg havde ingen mulighed for at give reelt tilslag, og desværre krogen fisken ikke sig selv.
Efter arbejdstid tog jeg igen forbi pladsen for en lille times fiskeri inden mørket sænkede sig, denne gang med Gulp ormen og bombarda. Og i allerførste kast havde jeg kontakt igen. Det var helt tæt på land, kun 2 meter ude, og jeg så fisken ruske et par gange i overfladen inden den stak af - igen uden at være blevet kroget. Og det lignede altså til forveksling en hornfisk.
Jeg er ikke sikker, dertil var synet af den alt for kortvarigt, men det var den fornemmelse jeg fik. Det kan godt have været en lille ørred, det skal indrømmes. Men hvad med det blink, der tidligere skøjtede hen over vandet i 7 hurtige smut? - Jeg mindes ikke at have kroget havørred, der opfører sig sådan, men nok hornfisk.

Desværre bliver det ved spekulationerne, da begge fisk undgik en tur på land. Lige som i øvrigt de ti foregående fisk jeg har haft kontakt til i løbet af december måneds fiskeri. Det er da godt at det er lystfiskeri, ellers ville det ikke være sjovt, som PH sådan cirka sagde :-)

På trods af ihærdige forsøg helt her hen på slutningen af året må jeg nu erkende, at jeg i 2011 ikke kom op på mit erklærede mål på mindst én havørred over 3 kg. Den største endte med at blive på 2 kg, fanget i Mariager Fjord. Der er plads til forbedring i 2012, og jeg glæder mig allerede til at tage "hævn" over en halvdårlig sæson.

Lidt stemningsbilleder fra december, og et enkelt fangstfoto med en torsk, der tog en lille spinner fisket efter bombarda. Den var desværre for lille til at være en nytårstorsk, men i visse tider er selv en mindre fangst bedre end ingen fangst, så den lunede trods alt.


Et nyt tiltag når alt andet er prøvet:
en lille spinner efte bombarda. Her gav det en lille torsk

Bølgeskvulp og brunt kystnært vand - selvom der var
fisk derude, ville bare ikke kroges

Kystens foranderlighed ses tydeligt her: for et par år siden gik vi på denne strækning og samlede muslingeskaller og forsteninger. Nu lå der et tykt lag grus henover det hele

Et kig gennem solbriller på en lav decembersol

Jule- og nytårsmenu:
Gravad havørred og gravad multe... mums!

En anden multe endte på tallerkenen som "kartoffelstegt multe med kantarelsauce. Det kan godt anbefales :-)

 

November 2011
 
Fiskeriet og fangsterne i november måned har for mit vedkommende ikke været det store at skrive hjem om. Derfor er der lidt langt mellem opdateringerne af denne dagbog.
Vejret har dog været betydelig bedre end sidste år, så det er da blevet til en del ture, især kortere ture på vej til eller fra arbejde, hvor jeg lige har fisket et stræk af. Kun enkelte gange er jeg stødt på havørreder på disse ture, og det har i alle tilfælde været undermålere. Så det...

Men et enkelt fangstbillede kan jeg da præsentere: På en tur i starten af måneden hvor vi over en lang dag fiskede flere pladser af, ramte Badedyret ramte rigtigt, så en i øvrigt fiskeløs dag på turens allersidste kast gav en havørred på lidt over et kilo. Fisken tog en kobberfarvet Möresilda.


Badedyret med sin novemberørred
 

1. november 2011: Nanofil tegner virkelig godt

Da jeg læste de lovende reklamer for den nye line fra Berkley, Nanofil, tænkte jeg at det lige var den line jeg havde ventet på.
Nanofil linen er glat, rund og har ingen hukommelse, står der i omtalen, og så suger den ikke ret meget vand, og kan dermed bruges også i de kolde måneder.

Jeg har foreløbig prøvet den i størrelse 0.193 (brudstyrke omkring 6 kg) til fiskeri med bombarda og Gulp. Det første jeg bemærkede var, at det med denne line er betydelig lettere at tråde bombardaen end det er med nogle af de andre fletliner, jeg har prøvet.

Hvor jeg plejer at bruge en tråder til at få fletline igennem bombardaen, har det med denne line vist sig ikke at være nødvendigt, heller ikke når linen er våd. Måske fordi den er så glat? Under alle omstændigheder opleves det som en stor fordel, at det er så let at skfite bombarda.

Også med hensyn til kastelængden virker det som om Nanofil linen klarer sig rigtig godt, og bedre end for eksempel Fireline Crystal, som jeg havde på inden jeg skiftede til Nanofil.
Det, at Nanofil ifølge producenten suger meget lidt vand, er den lille detalje der sætter prikken over i'et for mig. Og dén, jeg ikke har haft mulighed for at teste endnu. Sidste år spolede jeg monofil line på under vinterfiskeriet fordi min Fireline lavede alt for mange knuder i frosten, og det håber jeg at Nanofil kan ændre på. Alt andet lige foretrækker jeg efterhånden at fiske med de uelastiske og stærke "superliner".

Så selvom jeg ikke hører til dem der glæder sig til det bliver vinter, så glæder jeg mig nu til at efterprøve om Nanofil linen kan leve op til mine forventninger. Foreløbig tegner det rigtig godt.
 

15. oktober 2011: Årets hidtil største ørred
 
Jeg har de seneste tre år været heldig og hvert år fanget en havørred på ca. 4,5 kg på den åbne kyst. Sådan har det (indtil videre) ikke været i år - der har været dels færre, dels mindre fisk at fange for mig. Det er såmænd Mariager Fjord, der i år har givet mig de (indtil videre) to største ørreder.

Det var Hatten, der lokkede mig til fjorden med hans udsagn om, at han havde planlagt at komme hjem med mindst 2 kg fisk i tasken. Det lød jo ret godt, og da jeg kom til at sige at jeg sådan set regnede med at min mindste fisk ville være på 2 kg, så var der kun én ting at gøre; lade handling følge ord.
Det blev så helt bogstaveligt sådan det forløb. Vi havde mere end 2 kg med hjem (tilsammen i hvert fald, selvom det nok ikke helt var dét, Hatten havde tænkt), og min mindste ørred vejede 2 kg... det var så også min eneste :-)

Jeg eksperimenterer for tiden med at have et dobbelt krogsæt monteret på en Gulp Nightcrawler, og det var da også netop den lille trekrog, jeg havde monteret nederst på ormen, der sad solidt i gabet på fisken.
Og heldigvis for det, for den havde et par ordentlige spring og flere lange udløb i sig, inden den kunne landes i nettet.


Fjordørred på 2 kg rent

En uges tid tidligere var lykkedes det mig at overliste en havørred på kysten. Den skal også lige have en plads her:


8. oktober: Havørred på 45 cm og 1,0 kg
 

22. september 2011: Havørredfiskeri mislykkedes til UG
Hatten og jeg tilbragte en dag/aften med vildt spændende og intenst fiskeri blandt talløse springende havørreder og en større flok mere eller mindre stationære multer. Det hele kulminerede, da det langt om længe lykkedes at kroge én af de  forjættede skabninger.

Havørrederne sprang i cirka 1½ time overalt omkring os, og når vi kastede til de sete fisk havde vi ofte kontakt - af den sky slags, hvor man lige mærker et bump som om de slår til bombardaflåddet eller agnen, uden rigtig at gabe over den. Hatten havde kortvarigt fornøjelsen af ægte fast fisk, da et skift til mini-Gulp gav hug i første kast, men i et spring klarede fisken frisag. Han forsøgte sig med flere forskellige slags kasteskyts med samme nedslående resultat: masser af kontakt men ingen krogede havørred. Selv troede jeg fast og vedholdende på en ormeimitation, som de seneste uger har givet mig både havørred, makrel, hornfisk, torsk og fjæsing. Men denne dag var der også til mig masser af kontakt som ikke var alvorligt ment.
Vi fandt af naturlige årsager ikke tid til mange pauser i fiskeriet.


Min første multe: 3,1 kg

Multerne havde vi kastet efter for sjov men uden at tro på det. Det var ikke dem vi var kommet for at fange, så brød eller multefluer havde vi ikke med. Men det er altså svært ikke at forsøge bare lidt, når de i en times tid plasker rundt lige foran os, mellem 2 og 20 meter fra kysten.
Og når de ser så store ud.
De forsvandt fra synsfeltet til sidst, så vi fik ro til at jagte ægte sølv. Havørrederne sprang fortsat lystigt.

Det var ikke til at forstå at mørket begynder at lægge sig uden at vi havde fået én eneste havørred på land. Hvordan kan vi være så tæt på så mange gange, uden at det lykkes?
Ja, OK, det er der jo sådan set skrevet kilometervis af bøger om, men alligevel... det er jo ikke meningen det skal gå ud over os.

Og så skete det alligevel; fisken huggede, stangen spændtes, knarren snurrede og benene begyndte at ekse. "Hvorfor pokker var det lige jeg mente at jeg ikke skulle have net med, at jeg ville håndlande eller kane fiskene på land - for h..., dén her er jo stor! Skal jeg løsne bremsen eller spænde den? Hjælp!" Tankerne fløj gennem hovedet i et stort virvar og alt imens fightede jeg stille og roligt (sløjf det der med "stille og roligt") fisken tættere på land. Den sprang ikke, men det var først da det langt om længe lykkedes mig at trække fisken op i brændingen at det gik op for mig hvorfor: det var sørme en multe, jeg havde fanget.

Forundringen blev ikke mindre af at den havde slugt en orm (Gulp Nightcrawler). Den var kroget solidt i kæben og havde helt sikkert håbet på et anderledes solidt aftensmåltid end det sædvanlige tang.
Da jeg selv sidste år efter en længere fight mistede en multe på en Gulp Tobis, og Ormesvingeren tidligere har taget multer i efteråret på blink og på regnorm, kan man konstatere at det ikke er ukendt, at multer spiser andet end tang. Er det en efterårsting, for at få ekstra sul på kroppen inden vinteren?

En tanke der har meldt sig: måske var alle de forsigtige nap, vi mærkede, i virkeligheden linen der gled hen over en multeryg?

Alle sådanne refleksioner lå dog på dette tidspunkt et stykke ud i fremtiden, for en fisk i brændingen er ikke det samme som en fisk på land! Heraf følger de våde ærmer, man måske aner på billedet. 3,1 kg er ikke sådan lige at trække hen over sand og grus, og da jeg så det var en multe begyndte jeg (grundløst, viste det sig) at frygte at den ikke var kroget ordentligt: Så jeg nærmest skovlede multen op på land - men først efter at den var svømmet en meter langs kysten på 5 cm vand med mig kravlende bagefter. Skønt må det have set ud. Hatten var så venlig at holde masken, da han senere stilfærdigt spurgte: "Hvad gik der egentlig af dig?"

Jeg tror at det må være det, der kaldes multefeber (findes det?). Her bagefter er det lidt sværere at forstå at jeg ikke bare udtrættede og håndlandede den (når de nu kan med laks på film), men mens det stod på var det lysende klart for mig, at der ikke var plads til fine manerer. Værdigheden måtte vige for landingen af den usædvanlige bifangst.
Når jeg nu ser tilbage på en fantastisk fisketur kan jeg konstatere, at det var en af de gange hvor havørredfiskeriet mislykkedes til UG!

Nå ja, i går fangede jeg en anden behagelig bifangst, min hidtil største makrel:


Makrel på 42 cm og 700 gram
  

Første halvdel af september 2011

 

Solnedgang 1. september med fugle på træk

Så omskifteligt som vejret har fiskeriet været de første 14 dage af dette efterårs første måned; det ene øjeblik skinner solen, vinden løjer, himlen er blå - og næste gang man kigger op er det gråt i gråt, blæst op og bygerne kommer listende. Den ene dag er vandet som blæst for liv, for den næste på det nærmeste at koge af liv - i hvert fald i korte og hektiske perioder.


Makrel 40 cm 1. september

Mest hektisk var det, da jeg på samme tid havde en større stime multer indenfor kastehold (uden dog at have noget relevant at kaste til dem), havde springende (store) havørred også indenfor kastehold (og om jeg kastede til dem) og en flok marsvin blandede sig i løjerne og gik på jagt bare 3-4 meter fra hvor jeg stod, så tobisstimer på det nærmeste kastede sig op i armene på mig i deres desperate flugt. Hold da fast, det var hektisk. Det hele varede et kvarter, hvor jeg i al tumulten mistede en havørred på anslået 3 kg (og det er en ægte lystfisker-vurdering, stol trygt på mig ;-)
Dagen efter på samme plads og tid: hornfisk, fjæsing, torsk...
Og næste dag: intet.
Ugen inden havde jeg også på samme plads oplevet: springende havørred, multestimer, marsvin... you name it. Og makrel i nettet.
Og dagen efter: intet.

Jeg må konstatere indenfor 14 dage at have mistet i hvert fald to havørreder på over 2½-3 kg og en på cirka 2 kg som jeg har haft på krogen længe nok til at kunne se og vurdere dem, inden de vandt tovtrækningen og deres frihed tilbage. Men et par fisk på land er det også blevet til, som det fremgår af billederne herover: Og selvom jeg ikke fik fisk med hjem fra de to ture, hvor marsvin, havørred og multer muntrede sig med opvisning i "fang-mig-hvis-du-kan-æv-bæv" ville jeg ikke have været oplevelserne foruden.


Havørred 50 cm 1,4 kg 14. september

I dag faldt flidspræmien så; en fin havørred på 50 cm og 1,4 kg kom på land, og selvom det ikke var den største fisk jeg havde på krogen i aften, så luner det endelig at kunne hjembringe et synligt bevis på alle mine hårdnakkede påstande om at der er fisk derude - jeg har på det seneste haft en snigende fornemmelse af at min familie bag min ryg smiler overbærende og skeler til det tomme fangstnet, når dagens rapport aflægges...

Det er efterår når det er (næst)bedst :-)
  

August 2011: Havørred og makrel på Nightcrawler

   
 
August havørred på 50 cm og 1,2 kg

På de seneste ture til kysten har jeg forsøgt mig frem med Gulp Nightcrawler fisket efter bombarda. De første erfaringer er særdeles lovende; der er masser af kontakt til fisk derude. Ikke alle er dog lige nemme at kroge, jeg ved for eksempel at jeg har bommet mindst én makrel og adskillige andre ukendte fisk, som ikke blev kroget godt nok i tilslaget.


Makrel og fjæsing i dobbelthug på Nightcrawler med trekrog bundet på en glideknude på hovedlinen

Derfor udvidede jeg antallet af kroge og bandt en lille trekrog i en glideknude, hvorefter jeg fæstnede den bagerst på gummiormen. Se dét gav faktisk flere faste fisk, blandt et spektakulært dobbelthug af makrel og fjæsing - fjæsingen har nok villet overgå makrellen, der må have set ud til at have mistet evnerne, da den fightede med en trekrog i gabet et stykke bag ved en lækker orm... i hvert fald sad fjæsingen på ormekrogen og makrellen på trekrogen da jeg efter en del tovtrækkeri lykkedes med at få dem i land. Derudover har naturligvis en del hornfisk ladet sig overliste, og også en enkelt skrubbe har ladet sig lokke op fra bunden af ormen.


Hornfisk kan li' orm, også dem af gummi

Denne skrubbe ville også fotograferes

Men mange kontakter blev ikke til mere end netop det. Min fornemmelse siger mig at der var for lang reaktionstid med tilslaget når fisken bed på den bagerste trekrog med glideknude, så på den seneste tur i eftermiddags gik jeg i den totalt modsatte grøft og havde afkortet linetjavsen, så der nu ikke længere er noget slip i forhold til hovedlinen.
Var det en succes? Tja, hvem ved, med kun én kontakt er det jo svært at sige, men til gengæld så sad krogen lige i saksen, og langt om længe fik jeg atter havørred med hjem fra kysten: 50 cm og 1,2 kg.

Sommeren er ved at gå på hæld og efterårsfiskeriet er indvarslet.
  

August 2011: Ud af hængekøjen og ud på kysten igen
Sommeren har for mit vedkommende været lidt stille hvad kystfiskeri angår, så der har ikke været den store anledning til opdateringer på denne side. Nu begynder det dog at rykke i kastearmen igen, og det er et tegn jeg kender godt nok til at vide hvad der må ske: Kystfiskeriet kalder.


Crazy Legs Shad fra Gulp gav rigtig mange hug, men denne weekend af den "forkerte" slags

Weekenden bød da også på to ture med Hatten. Vi sigtede efter havørreder med mulighed for havbars, men på trods af ihærdigt fiskeri blev det kun til en af slagsen. Til gengæld virkede det som om hornfisk, torsk og fjæsing ville gøre godt for havørredens uhøflige afvisning af vores lækkerbiskener. Utallige gange huggede de, og mange kom med ind til afkrogning. Fiskeriet var slet ikke kedeligt, blot lidt ensformigt...


Hatten med weekendens eneste havørred, 47 cm og 1,2 kg

... lige indtil det lykkedes for Hatten at gøre det vi kom efter, nemlig at kroge en vaskeægte havørred. Vi har begge fået blod på tanden igen og er klar til et mere intensivt kystfiskeri i sensommer og efterårsmånederne.
 

Juli 2011: Multe på spyd
"Ferie" burde være lig med "godt vejr", men i år har det godt nok regnet meget, og vinden har ofte været østlig. Det har ikke været nemt at tage sig sammen til ture på yderkysten, men til gengæld har vi fået lavet en trappe i haven, og ind imellem er det så også blevet til et par ture til Mariager Fjord . Spændende og anderledes fiskeri, der har givet mange kontakter og fight med mindre fisk, som har fået mulighed for at vokse sig større til senere brug.


Multe på 62 cm og 2,5 kg

Men der har da været dage med magsvejr, og dagtimerne har blandet andet været tilbragt under vandet på jagt efter multer. Jeg har skudt forbi flere end jeg har lyst til at indrømme, men har da heldigvis også fået ram på et par stykker. Den største hidtil er det fine eksemplar på billedet, der vejede 2,5 kg. Hvis vi er heldige når vi at få en solskinsdag mere i år, hvor den kan få ærespladsen på vores nye grill :-)
  

1. juli 2011: Fjordørred på mini Gulp
Tredje gang jeg fiskede i Mariager Fjord skulle det endelig lykkes for mig at få landet en af de flotte ørreder jeg hidtil kun havde kunnet beundre i kammeraters hænder.
På de to tidligere ture havde jeg haft masser af kontakt og flere fights med pæne eksemplarer, men det er altså nødvendigt at lande fisken for at følelsen af succes bundfælder sig. Det er i længden ikke helt nok at opleve at fiskevandet rent faktisk indeholder fisk, der skal en enkelt eller to i tasken i ny og næ for at det rigtig tæller.
Det er med andre ord ikke så mærkeligt at glæden var stor, da det endelig lykkedes.


Min første ørred fra Mariager Fjord over målet - 47 cm og 1,5 kg

Inspireret dels af de mange fluefiskere i fjorden og dels af mine gode erfaringer med Gulp tobis ved kysten, har jeg forsøgt mig med nogle små mini Gulp'er til fjordens ørreder. Og det har som sagt ikke været uden kontakt, tværtimod - det, der har været svært, har været at kroge fisken ordentligt.
Jeg har forsøgt mig med tre typer, men har oplevet de bedste resultater med en  2 cm's Minnow i chartreuse. Det er ganske uvidenskabeligt, for da det også er den der har siddet suverænt længst tid for enden af forfanget, er det måske ikke så mærkeligt at den også har flest kontakter på samvittigheden.


Første forsøg: 1'' Minnow i farven Emerald Shiner

Andet forsøg: 2'' Jigging Grub i Pearl White

Tredje forsøg: 1'' Minnow i chartreuse

Øverst: Frugten af anstrengelserne :-)
Nederst: Hatten slog atter til med orm

Dette dagbogsnotat er på grund af Surftown's vandskader i København lidt forsinket, så jeg har siden haft en aften-nat-morgentur til fjorden og denne gang valgte jeg udelukkende at fiske med den chartreuse model. Der var denne gang væsentlig færre kontakter, men da jeg var alene kan jeg ikke sammenligne med andre. To gange havde jeg dog ganske vægtige fisk der begge udførte den berygtede long-distance-release øvelse, dog først efter at have demonstreret størrelse og vildskab ved et par kraftige rusk og en gang tovtrækkeri.
Det dér med krogningen er noget jeg stadig arbejder på.
  

Juni 2011: Hatten af for Hatten
På de seneste ture har det været småt med fangster, som det var værd at berette om. Torsk, hornfisk, fjæsing... det er jo ikke rigtig det samme som den havørred, vi alle drømmer om. Men så var det, at Hatten tog til Mariager Fjord og kom hjem med en god historie; Springende og ringende fisk i overfladen, og to fisk på land hvoraf den største vejede 1,8 kilo. Jamen altså, det lyder jo lidt bedre end fjæsing...

Så jeg krøb til korset og blev overtalt til for en stund at fiske i fjord i stedet for den åbne kyst, som jeg jo egentlig hellere vil fiske ved. Udsigten til at fiske et sted, hvor jeg rent faktisk troede på muligheden for at komme i kontakt med ørred, lokkede tilpas meget til at køreturen på over en time syntes det værd, i stedet for de fem minutter det tager at kommet til Djurslands åbne kyst.
To gange har jeg været nu ved fjorden; den første tur var i stærk modvind og meget grumset vand, hvilket gav få kontakter og en enkelt mindre, men velkonditioneret ørred til Hatten.


En lille, men stærk fjordørred i Hattens sikre favn

Anden tur var bedre, her var vandet mere roligt og klart, og jeg fik også fornøjelsen af at opleve ørred i og over overfladen. Hatten tog atter stikket hjem med en meget flot ørred omkring de 2 kilo, mens jeg bommede tilslaget på en ørred i samme kaliber.


Hatten med sin flotte fjordørred på 53 cm og anslået lidt over 2 kilo

Hatten er ikke til at skyde igennem for tiden - de seneste tre ture har jo også givet ham fire ørreder over målet, alle velkonditionerede og to af dem omkring de 2 kilo.
Alt andet lige er det rart at se og mærke ørred for enden af sin line, så det er jo nok ikke sidste gang vi fisker i fjorden. Hatten er der sikkert stadig...
 

1. juni 2011: Fjæsing fra kajakken
Så blev det sommer, og endelig fik jeg kajakken rigget til og søsat. Årets første kajakfisketur skulle efter planen - udover at give fangst - også vise, om de nyanskaffede stænger er velvalgte til at fiske fra kajakken.
 
Meget svag vestlig vind var perfekt til at kajakfiskeriet. Der var ingen bølger at tage sig i agt for, så der var rig mulighed for at koncentrere sig om stængers aktion og håndterbarhed, woblerens og gulpens gang i vandet ved forskellig dørgehastigheder osv.
Jeg havde rigget to stænger til så jeg havde dels en kaste/dørgestang og dels en stang til bundsnørefiskeri efter pighvarre. Nu var der nok flere skrubber end pighvarre på mit stræk, men pighvarrerigget skulle altså afprøves.

Resultatet efter denne første testtur med nyt grej lover godt for udstyrets anvendelighed. I skyndingen havde jeg f.eks. glemt at montere dørgewobleren inden jeg stod ud, så jeg fik hurtigt konstateret at den korte stang er let at håndtere og at nå topøjet på, også når man sidder i kajakken.

Dørgning ud til pynten og tilbage igen gav i øvrigt fisk: tre fjæsing gik til biddet, årets første for mit vedkommende. Bemærkelsesværdigt nok fik jeg ingen hornfisk.


Padel, redningsvest, redningsudstyr, dækken, anker,
stænger, kaffe og vand... kajakken er klar

Herefter lod jeg bundtacklet slæbe lidt hen over bunden på et sandet område. Så kan man drikke kaffe imens, troede jeg, men der var konstant bud efter agnen, så der var nærmest ikke et øjebliks ro. Det har nu nok været dels tang og sten, dels små skrubber, der ikke kunne bide over den store Gulp tobis, jeg havde sat på i forsøget på at overliste pighvarre, for ingen af dem blev kroget.
Det var for så vidt heller ikke det vigtigste, for det var jo en testtur. Hvis jeg en anden gang vil have skrubber med hjem vil jeg vælge et andet tackle. Det skal også prøves på et tidspunkt.

Et skift til at igen at dørge, denne gang med en Gulp tobis, gav masser af hug, men ingen fast fisk. Jeg gætter på, at det har været hornfisk eller fjæsing, som har nappet den i halen, hvor der ikke nogen krog. Hvis der havde været havørreder på spil, skulle de nok have slugt hele agnen og siddet fast.

Én tur er for lidt til klokkeklare konklusioner, men jeg fik set at udstyret virker efter hensigten, og jeg fik et par ideer til forbedringer af min stangholder. Så der er (heldigvis) stadig masser af udviklingsmuligheder
Når jeg har fået lidt bedre føling med udstyret, og taget nogle gode billeder af det, opdaterer jeg kajaksiden med det.

PS: det er ikke sjovt at skulle afkroge en fjæsing fra kajak, og slet ikke når den er solidt kroget...

PPS: var samme sted igen i aften, denne gang fra kysten: ingen fjæsing (ingen noget), men jeg så en større havørred oppe af vandet flere gange - senest lige efter at jeg fjollede rundt med linen og mistede mit bombardaflåd med tilhørende rig, som herefter strøg herreløst af sted og landede lige dér, hvor havørreden viste sig sekunder efter... hmm.
  

25. maj 2011: (Næsten) Så godt som i gamle dage
Mine børn synes det er fjollet, når jeg snakker om de "go'e gamle dage", og det har de jo nok ret i - men vist er det, at kysttorsken var både større og flere da far var ung!
Da jeg i mit lystfiskerlivs spæde start fiskede efter havørred, kunne jeg næsten altid fange en torsk eller flere, i hvert fald hvis jeg fiskede i "den gyldne time" omkring solnedgang. Flere af dem var oven i købet store nok til stegepanden. Sådan er det ikke mere. Der er langt mellem torskene - og når de er der, er de små.

Derfor var der lidt nostalgi i luften da Hatten og jeg forleden aften fik flere torsk end hornfisk på land ved fiskeri ved aftentide. I alt fire styk blev det til, og vel var de ikke store nok til hjemtagning, men de var dog større end dem vi har fanget flest af de seneste år.
Havørreden? Ak, den glimrede endnu en gang ved sit fravær.
  

Maj 2011: Hornfisk og pighvarre-sats
Vel hjemme fra det svenske igen er det blevet til en række kystture ved de hjemlige djurske kyster i løbet af maj måned. Ikke overraskende har hornfisken indtaget farvandet omkring Djursland, så det stort set er umuligt at fiske uden at fange dem. Med andre ord er det snart tid til at få mobiliseret børnene, så de kan komme af sted og mærke flex på klingen - det plejer at være vældig sjovt for både unge og gamle, når de oplever det.

Maj måned giver også mulighed for at fiske efter pighvarre, et fiskeri jeg ikke tidligere har udforsket. Men når det nu vrimler med hornfisk kan man jo slå to fluer med ét smæk, altså samle lidt pighvarre-madding op, nu man er i gang. Hornfiskefileter skulle være glimrende agn til de store, bundnære rovfisk.


En hornfisk med en tobis i maven.

Bifangst ved hornfiskeri: min hidtil mindste ørred

Så skulle der være sikret agn til en pighvarre eller to

Første del af projektet, at fange madding, forløb planmæssigt og uden de store overraskelser. Jeg fangede hornfisk både med blink (og enkeltkrog) og med Gulp tobis. Ikke med silkekrog, for jeg ville bevare muligheden for at få en bifangst i form af havørred.
Djurswobleren var effektiv og gav hurtigt de ønskede agnfisk, men skiftet til Gulp tobis viste, at der var markant flere hug til den, end til wobleren. Hornfiskene er svære at kroge på den kunstige tobis, men en trekrog i en linetjavs løste dét problem på glimrende vis. Desværre blev en del af hornfiskene fejlkroget, så jeg ved ikke rigtig om det er det rigtige set-up hvis man ønsker at fiske efter hornfisk på sportsfiskermanér... Men hvis man hurtigt skal skaffe horn- eller agnfisk, er det i hvert fald effektivt.


Hornfisken gør gavn som pighvarre-madding

Anden del af planen forløb i første omgang mindre succesfuldt. Den dag, Hatten og jeg havde afsat til pighvarrefangst, var vejret mindre venligt. Lidt for meget vind betød, at vi ikke rigtig fik ro til at finde en rytme og et system, der virkede. I hvert fald opgav vi efter en god 1½ times tid og besluttede, at vi hellere ville fiske efter havørred. Et par timer senere kunne vi konstatere, at det tætteste vi var på en havørred var, da vi så en anslået tokilos springe fri af vandet.

I fryseren ligger der nu en pose hornfiskefileter, så vi er klar til pighvarrefangst næste gang lejlighed byder sig.
  

4. - 9. maj 2011: Öland


Køreturen går hjemad, mens tankerne og drømmene er stadig på Öland...

Forårsturen var i år henlagt til Öland, ikke mindst fordi det ifølge Pelle Klippinge er stedet, hvor verdens største havørreder bor (Pelle Klippinge 2004, Bland världens största havsöringar). Det er jo en opfordring der er svær at sidde overhørig, når det nu er en af dem, man drømmer om at fange.

Ormesvingeren, Hatten, Bademesteren og undertegnede var fulde af højstemt forventning da vi drog af sted, så transporttiden på 11 timer syntes ikke at være et stort offer. Det så lidt anderledes ud da vi skulle hjem; der var lang vej hjem fra Öland, vel især fordi drømmefisken stadig svømmer rundt derovre.

Konklusionen først: vi fangede kun få og små fisk. Ud af fire fisk var der to undermålere, en havørred på 1,9 kg og en steelhead på 1,5 kg. Undervejs mistede vi et par stykker, heraf de største en formentlig nedgænger på anslået 4 kg og en velkonditioneret fisk på anslået 2½ kg. Men stadigvæk, det er lidt lidt, når man tænker på at vi var fire fiskere, der fiskede i tre hele dage.
Det er nærliggende at teoretisere over, at vandtemperaturen har en stor del af "æren" over den manglende storfisk. Vi mødte et hold garvede Ölandsfiskere, der var på øen for niende år i træk, og de fortalte, at dagen hvor vi ankom havde det sneet(!), og den kolde nordøstlige vind havde i løbet af de seneste dage sænket vandtemperaturen fra 9 til 5 grader.
De tre dage vi fiskede steg temperaturen fra 5 til først 6, og så 8 grader - vi oplevede varme og solrige dage med svag vind. Perfekt vejr til en picnic, men stadig ikke helt godt nok til at fange fisk i. Det andet hold fiskere fangede også i år færre fisk end i noget tidligere år, de havde været derovre.
Samtidig fik vi at vide, at man på Öland traditionelt fanger færre fisk end i for eksempel Sydsverige, men til gengæld er dem, man fanger, ofte større. Det var de så ikke for os.


Ormesvingeren med turens største havørred: 1,9 kg

Ormesvingeren (igen igen) - denne gang med en steelhead

Bademesteren fremviser stolt sin flotte havørred,
inden den søsættes

Hatten fulgte trop et par kast senere,
og fremviser her sit bidrag til fangststatistikken

Når det er sagt, så må det også siges at vi fik oplevet en masse fantastisk spændende fiskepladser. Vi boede i den nordlige ende ved Grankullavik, og havde let adgang til en masse spændende steder på den nordlige del af øen, fra Äleklinta til Nörra Udde og Trollskogen.
I modsætning til Sydsverige, hvor vi sidste oplevede overfyldte pladser med masser af danskere, føltes det på Öland nærmest fiskertomt. Måske havde "de andre" lugtet lunten og var blevet hjemme, men det virker nu som om der er væsentligt mere albuerum her end der var i Sydsverige. den lange transporttid har sikkert en del af skylden, og den betød da også at vi ankom for sent til at fiske på ankomstdagen, og rejste for tidligt til at fiske på afrejsedagen.
Når den næste tur til Sverige skal planlægges er der altså flere ting der taler både for og imod begge steder. Jeg hælder til Öland, for på trods af at vi i år ikke fangede de store mængder endsige de store havørreder, så var det rart at kunne vælge sin fiskeplads uden at risikere at den var optaget af 10-12 andre danskere med samme ide. Og "den store" er jo stadig derude...

Her er et par stemningsbilleder fra Öland:


Rörstensudde i aftenbelysning

Rörstensudde - et kig over skulderen

Hvor er de? Rörstensudde med Blå Jungfun i baggrunden

Der er linet op ved Byxelkrog

Der er masser af fossiler fra den uddøde blækfisk

Vi fiskede ind i mørkningen

Fiskeriet indstilles mens en steelhead løber sig træt

Man kan blive træt, når man er på tur

Et klik mere her, og min mistede fisk var blevet knipset

Indsejlingen til Grankullavik

Hatten, undertegnede, Bademesteren og Ormesvingeren

Trollskogen ved vraget fra skonnerten "Swiks"

 

1. maj 2011: Morgenfrisk hornfisk og havørred til Malling


Solopgang over hornfisk

Denne søndag morgen skulle det atter forsøges at overliste en storørred på levende tobis. Efter planen mødtes jeg med Malling på fiskepladsen i rigelig tid før solopgang, og taktikken blev lagt over en kop kaffe. Tre timer senere skulle det vise sig, at den eneste fisk der gik til biddet denne tidlige stund var en velvoksen hornfisk.
Havørreden stak hovedet op over vandet et par gange, men den må have lugtet lunten, for den lod tobis være tobis og forsvandt igen.

En tiltagende pålandsvind antydede at et pladsskifte kunne være en god ide - og som tænkt, så gjort. Under afgjort mere behagelige vindforhold blev et par tobiser badet endnu et par timer, og selvom det var forholdsvist småt med aktivitet, så var den aktivitet, der var, mere interessant for et par havørredfiskere: Malling hjemtog således en flot konditioneret havørred på 48 cm.


Malling med dagens eneste, men flotte havørred

22. og 25. april 2011: Action fra morgenstunden
Påsken har for en stor dels vedkommende været helliget familiebesøg, men der har alligevel sneget sig et par fisketure ind. To af dem startede før solopgang, og begge gange gav det fast fisk.

Fredag mødtes jeg med Malling på fiskepladsen før solopgang, og her oplevede jeg noget af det vildeste, jeg endnu har set, hvad springende fødefisk angår: igen og igen sprang stimer af det, der må have været sild, ud af vandet på flugt fra jagende rovdyr under dem. 20-30 stykker sprang synkront ud af vandet, først den ene vej og så den anden.
Dette sceneri gentog sig mange gange hen over morgenen, men på trods af at både Malling og jeg kastede ihærdigt efter de flygtende fødedyr, fik vi kun sporadisk kontakt til de havørreder, vi er sikre på var på fødejagt. Der må helt sikkert have været en eller flere af de legendariske "sildeædere" på rov, for vi så hverken sæler eller marsvin i nærheden. Det var et intenst og spændende fiskeri og skue.

Som et slags plaster på såret lykkedes det mig senere at overliste en fin halvmetersfisk, men med tankerne på de store fisk vi formodede var derude, blev planen lagt for at gentage seancen senere i påsken, denne gang med levende tobis som lokkemad.

Det blev så realiseret mandag morgen. Fulde af forventning og med spande fyldt med levende tobiser, mødtes Malling, Madpakken og jeg på pladsen, atter før solopgang.

Ihærdigheden blev ikke belønnet efter fortjeneste: sildeæderne udeblev, og ligeså det spektakulære syn af skræmte stimer af flygtende syn.

Da strømmen hen over morgenen tog af og flåddet blev relativt stationært, var der mulighed for at fiske lidt aktivt ved siden af. Det gav dagens eneste fisk over mål, en mindre havørred på 44 cm.

 

Henad 11-tiden gav vi op; drømmen om dens store sildeæder, der trækker flåddet ned med et drøn og tømmer spolen for line, lever fortsat.

Om aftenen gav jeg de sidste tobiser mulighed for at leve op til deres formål, da min yngste søn, Sofus, og jeg tog en lille aftentur inden sengetid. Han ville gerne se hvordan man fisker med levende tobis, men heldigvis var spinnestangen medbragt, for det er alligevel sjovere at kaste selv, også når man er 10 år. En fin havørred gik helt fri af vandet lige ud for sønnen, så ilden i den lille lystfiskersjæl blev tændt. Lidt senere viste de første hornfisk sig i form af ringe af boblende vand. "Hm...", tænkte faren, og "Yes", tænkte sønnen: "sådan én vil jeg gerne fange".
Det gjorde han nu ikke, men han fik smagt på lystfiskeriveren og er forhåbentlig klar igen snart. Og denne gang var ti to til at forklare, hvorfor vi absolut var nødt til at komme alt for sent tilbage - jeg havde en ide om at det ville virke dobbelt så godt, men af en eller grund synes jeg ikke helt det var sådan det virkede...?


Madpakken er listet ud for at møde solopgangen


En tobis besigtiges før den skal agere lokkemad


Malling fighter en undermåler, der fik friheden igen

Mandagens sidegevinst på 44 cm
21. april 2011: Ny stang og hjul fik debut med sild


Resultatet af ½ times testfiskeri torsdag aften...

Det er mit faste forsæt at fokusere lidt mere på kajakfiskeri i 2011, og derfor har jeg oprustet på grejfronten. Således er det blandt andet blevet til en triggerstang (Berkley Selection Series Vertical Casting 6', 6-36g) med multihjul (Abu Ambassadeur Orra). Sådan et hjul har jeg aldrig fisket med før, men jeg ved da fra andres fortællinger, at det er en hjultype, der kræver lidt tilvænning.

På trods af at jeg både er arbejdsramt og familieforpligtet ud over det sædvanlige i påsken, lykkedes det mig at finde et "hul" i kalenderen til at prøve at fiske med det nye sæt. Det blev på havnen, for jeg vil alligevel ikke binde an med at fiske første gang med multihjul siddende i en kajak.

Selv om formålet mere var at fornemme stang og hjul, kunne jeg jo lige så godt fiske med en chance for at få fangst... Og det fik jeg så: 10 sild og en enkelt meget lille torsk faldt for fristelserne i løbet af den korte tid, jeg fiskede. Jeg pakkede sammen da mørket faldt på - ligefrem at fiske i mørke med multihjul er jeg et stykke fra endnu.
Og således fik jeg både lavet linekludder og redt det ud flere gange, fik justeret mange gange frem og tilbage på de mange indstillinger, og fik lidt goodwill tilbage fra familien. Forårets svigtende fangster taget i betragtning er det vel ikke så sært...

Well, om 4½ time ringer vækkeuret; så er det af sted til kysten med lidt mere vant grej. Det glæder jeg mig (også) til

17. april 2011: Fjord til Fjord Cup slut for i år
Det har været en uge med særdeles heftigt fiskeri for mit vedkommende, kulminerende med deltagelsen i Grejbiksens Fjord til Fjord Cup 2011. Strategien lå klar allerede inden konkurrencen: en uges ferie skulle bruges på at finde pladser med fisk, så jeg kunne komme og plukke dem på konkurrencedagene.

Men ak, sådan skulle det ikke gå.

Mens jeg fredag sad og ventede på at klokken skulle blive 12 tog jeg et billede for at få tiden til at gå. Som det skulle vise sig, ville det ikke have gjort noget, om fangstnettet var blevet stående der, frem for at blive båret rundt på.

1. dag blev tilbragt på en ellers lovende strømfyldt pynt med let vind fra højre og lidt gang i vandet - perfekte forhold skulle man tro, men ikke for mig denne gang. Mener at vide, at en af podiefiskene dagen efter blev taget her omkring...


... nu må klokken gerne snart slå tolv .... nu må klokken gerne ...


Pølsen må smage godt, for ellers var der ikke
meget at grine ad ...

   
Samme historie gentager sig de næste dage og pladser; masser af fisketid (fra kl. 5 - 21 lørdag, kl. 4.30 -10 søndag) og et par skift af pladser undervejs var ingen mirakelkur. Klart vand, masser af tobis i vandet, gode vindforhold - det gjorde hverken fra eller til i fangstregnskabet.

En mistet blank fisk på omkring ½ meter, en mistet undermåler samt 2 hug, jeg ikke fik set hvad var, er det magre resultat af 30 timers fiskeri over 2 dage.

Som sådan kan man sige jeg er i godt selskab, for samme historie hørte jeg fra alle de deltagere, jeg talte med undervejs.
Der blev taget fisk i weekendens konkurrence, også på nogle af de pladser jeg fiskede på, men de var få og de fleste var nedgængere.

Konkurrencens største fisk var dog rigtig pæne - og dertil pænt store, med den største 4,24 kg. Flere af Top 10 fiskene er fanget på Djursland, så det er det meget tænkeligt at det først er nu, at fiskeriet skal til at gå i gang for alvor.

Så er det jo meget passende at jeg ikke har pakket stangen sammen efter weekendens maraton endnu!
(det her håber jeg så ikke min kone læser... )

Se vinderfiskene på Fjord til Fjord's hjemmeside. Den findes her.

10. april 2011: vildt fiskeri - uden fisk
Enhver lystfisker vil kunne genkalde sig den forventningsfyldte og adrenalinfremkaldende fornemmelse det er, at se en trykbølge rejse sig efter det blink, den flue, Gulp eller orm man lige har kastet ud i det blanke vand. Forestil dig så, at trykbølgen er 30 cm høj og ½ meter lang!
Det skete for Hatten og jeg på dagens fisketur, og det var lige vildt nok. Det var selvfølgelig ikke havørred, der jog efter agnen, men derimod marsvin, som der var utrolig mange af. Mange gange svømmede de rundt helt tæt på land, og det var oplagt at fiske i nærheden af dem for at se, om ikke en havørred eller to svømmede rundt i deres kølvand for at høste af de tobis, som marsvinene skræmmer. Det virker i Havørredens Hemmelighed, så hvorfor ikke her?


Marsvineflokkene svømmede rundt få meter fra havstokken

Måske fordi marsvinene var lige lovlig interesseret i vores agn, og fulgte efter den helt ind i havstokken for at vende blot to meter fra støvlesnuderne. Efter at have oplevet det flere gange opgav vi det marsvinenære fiskeri, for selvom det var nervepirrende spændende at se den massive trykbølge rejse sig efter agnen, var vi jo hverken interesseret i at kroge et af dem, endsige at miste vores grej til dem.

Men marsvinene leverede dagens højdepunkt og krydrede således en aldeles dejlig forårsdag med lidt action, i havørredens fravær.
 

1.april 2011 - klart vand, børsteorm - og havørred
Weekendens prognose lyder på varmt og dejligt vejr, men jeg skal på arbejde... så har jeg jo heldigvis fri fredag, og det skulle vise sig at det nu heller ikke nogen dårlig dag at tage på fisketur på.

Først og fremmest så var vandet spritklart på alle de fire pladser, jeg besøgte - fra Jernhatten til Sangstrup. Det var en aldeles positiv oplevelse at fiske i vand, hvor jeg rent faktisk troede på, at der fandtes fisk, i stedet for det tefarvede vand, der har været ved kysten de seneste mange ture.

Og se nu her, hvad der dukkede op i sidste kast på den seks timer lange tur:


En sulten havørred på 53 cm og 1,4 kg - lidt slank, men ellers fin fisk

Sjovt nok var det atter på det sidste kast på en lang dag, at der endelig var bid. Mit indre ur fortalte, at aftensmaden nok ventede på mig, men det er svært at gå tilbage uden at kaste et par kast undervejs - og sådan skete det; på turens absolut sidste kast mærkede jeg først lidt tang, troede jeg, Jeg lavede spinstop og trak langsomt ind igen. Tang igen. Spinstop, spinne ind, lidt mere modstand, tilslag og minsandten om det viste sig at være en havørred, der gik til biddet. Meget forsigtigt lod det til, men nok til at krogen i sidste ende fik fat. Det var en af de gange hvor jeg har mærket, at fisken er fulgt efter agnen i længere tid og har "smagt" på den et par gange, inden den for alvor har taget fat.

Turen bød på et par andre motiver til kameraet også:
På en anden plads var der således masser af børsteorm i bølgeskvulpet, men ingen tegn på havørreder. Og på en tredje så jeg de sørgelige rester af det, der må have været et marsvin. Jeg har ellers flere gange spekuleret på, at det er længe siden jeg sidst har set marsvin ved kysten. Jeg formoder at de ikke er generede af algerne, da de ånder i stedet for at have gæller, så det må være fraværet af fødedyr, der gør sig gældende?


Vandet var spritklart fra Jernhatten til Sangstrup

Masser af børsteorm lå og skvulpede

Det nederste parti af et dødt marsvin lå på stranden

Dagens fangst i helfigur

Dette marsvin kan være død en naturlig død pga. alderdom eller sygdom, eller den kan være gået i en fiskers net og være druknet. Hvem ved? Men den har da i hvert fald på et tidspunkt svømmet rundt derude, så den har i det mindste troet på at der var fødedyr ved kysten - det tror jeg også der er, så efter weekenden er jeg på den igen, hvis vejret er med mig.
(Så håber jeg bare at det stakkels marsvin er død af sult...)
   

21. marts 2011 - hul på bylden?
Aaaaaaaaaarhhhh.
Så let kan jeg udtrykke den følelse det var, endelig at få hul på bylden med hensyn til årets fangster. 14 fisketure skulle der til, flere af dem heldagsture i min nu hedengangne ferieuge - og så ville skæbnen at det var de sidste 20 minutter af den sidste dag før slut, at der endelig skete noget. Først fik Hatten kontakt, så bid - jeg var egentlig begyndt indstigningen og forberedelserne til afslutning, men kom hurtigt i vandet igen, og vupti - fangst i tredje kast derefter.


"Mums, aftensmad - ham snupper jeg!" Eller var det omvendt?

På land viste det sig, at linen var gledet ud af krogøjet i landingsøjeblikket! Krogen sad stadig i fiskens gab, linen hang og flagrede i vinden, med lineløkken intakt. Jeg har været superheldig og haft marginalerne på min side - var det sket en brøkdel af et sekund tidligere, havde jeg mistet fisken. En påmindelse om at kontrollere krogen inden brug!
Imens jeg forundredes over skæbnens luner og min egen uopmærksomhed, havde Hatten endnu en gang kontakt - og bid. Denne gang var det en undermåler, der kom til søs igen. Med få minutter tilbage af vores afmålte tid kastede vi forgæves videre, men ud over enkelte kontakter var der ikke fast fisk. Og så skulle sønnen hentes fra fodboldtræning :-)


Djurswobleren og Gulp tobis stod på dagens menu

Første plads gav ingen kontakt på trods af fine forhold

De sidste minutter af fiskedagen endte således med hektisk fiskeri, hvilket er lidt ironisk med tanke på, at vi i de foregående otte timer har fisket og fisket og fisket uden at mærke det mindste til liv derude, og uden den ringeste form for stress.

Vandet vi fiskede i var i dag uden alger - hvilken lettelse. På de tre pladser vi besøgte målte vi temperaturen til henholdsvis 5, 6 og 4½ grader. Det går den rigtige vej.

Og så fik jeg jo testet min overfrakke til hjulholderen, som omtalt i indlægget nedenfor. Det virker, jeg har ikke frosset fingrene det mindste!
Det hjalp selvfølgelig også, at solen valgte at berige os med sin tilstedeværelse, så temperaturen har nok været over 10 grader :-)
Sikken en dag at teste det i. Nuvel, det tog lidt tid at vænne sig til, at diameteren var anderledes, så de første kast var påvirkede af det, men det gik over. Selve isoleringsmaterialet sad ikke helt optimalt fast.


Hjulvarmeren efter én dags fiskeri


Sådan så det ud inden dagens fiskeri

Som man kan se på billedet er systemet ikke særlig solidt. Der skal lidt mere udvikling til, førend det perfekte system er fundet.
 

Varme fingre på trods af kolde hjul
Hver gang det bliver vinter står jeg med det samme problem: frysende fingre. Det findes der jo råd for, blandt andet flere forskellige glimrende handsker. Sådan nogle har jeg selvfølgelig, men mange gange fryser jeg nu fingrene alligevel. Og så er det jeg tænker på, hvorfor der mon ikke er nogen hjulproducenter der har tænkt på at lave hjulfoden af et andet materiale, ét der ikke leder kulde på samme måde som de materialer de anvender i dag. Eller beklæde det med kork, eller sådan noget.

Når de nu ikke gør det, så har jeg fået en ide: selvklæbende isoleringsmateriale som det, min VVS'er beklædte vores ekspansionsbeholder med. Det er et materiale der er ganske let at sætte på, det er blødt, vandskyende og leder ikke kulde.

Jeg har til morgendagens fiskeri beklædt min hjulfod og stangens gevind som det fremgår af billederne herunder. Så skal det vise sig, om det er en ide der duer?


Isoleringsmaterialet er selvklæbende

Her er det klippet i form så det matcher hjulfoden nogenlunde

Det færdige resultat

Nærbillede af den påsatte isolering

Her ses hvordan fingrene nu hviler på et varmt og blødt underlag

Det er ret typisk at jeg først får det testet nu, hvor temperaturen kraftigt er for opadgående. Der kommer nu nok et par kolde dage/nætter endnu, og om ikke andet så er jeg forberedt til næste gang det bliver koldt for fingrene. Hvis det virker...
 

15. marts 2011: alger i Århus Bugt
Østenvinden drev mig ind i Århus Bugten. Første stop var Begtrup Vig, hvor vandet var klart som sprit, som det fremgår af billedet herunder. Fisk så eller mærkede jeg dog ikke.
Begtrup Vig: Jeg står i vand til låret, men kan se bunden klart Knebel Vig: I vand til knæet; vandet er tydeligt mere brunt her

Næste stop var Knebel Vig, og her fik jeg ved selvsyn set de alger, der hærger de danske kyster for tiden. Vandet var brunt og grumset, dog stadig ikke mere end at man kunne se bunden igennem det. Jeg fik fortalt af en fisker jeg mødte, at det var endnu værre længere oppe i Bugten.

Jeg må tilstå at jeg ikke fiskede særlig koncentreret, da tankerne om det brune vand og algerne, der forårsager det - og ikke mindst de mulige konsekvenser for fiskebestanden og dermed fiskeriet - fyldte en del i mit hoved. Kan man overhovedet fange fisk i algebrunt vand, når det er "fiskedræberalgen" der forårsager det? Hvor meget skal der til, før vi ser en omfattende fiskedød? Er fiskene allerede døde? Er de flygtet? Hvad er de langsigtede konsekvenser? Hvor meget breder det sig endnu? - Spørgsmålene står i kø, og svarene hen i det uvisse. Måske vil de kommende dage og ugers debat og oplysning kunne hjælpe med at afklare spørgsmålene.
Her er to steder, der kan være relevante at besøge:

Sportsfiskeren har et indlæg og en pressemeddelelse om emnet her: Sportsfiskeren
På 123nu.dk er der et forumindlæg hvor udbredelsen diskuteres: 123nu.dk's forum
  

13. og 14. marts 2011
Græsset er grønnere og fiskene er flest rundt om den næste pynt... eller sådan føltes det næsten efter 2 dage ved norddjurske kyster, hvor jeg ikke selv så mange fisk, men var vidne til eller hørte om andre, der fangede lige rundt om pynten. Det var dog alle undermålere, i hvert fald dem, der bed på krogen, så det gør måske ikke så meget.
Hvis tendensen med svagt stigende vandtemperaturer fortsætter lidt endnu, er der håb om at der snart kommer mere liv til den åbne kyst. I dag målte jeg et enkelt sted temperaturen til 4 grader hvor den var højest, et par andre var den 2,5 grader hvor den var lavest. Det er en klar forbedring.


Mandag var en meget tåget dag, og lidt for stille både over og under vandet

Til gengæld er det jo dårlig timing at vinden skulle gå i øst og solen forsvinde bag skyer, netop nu hvor jeg har ferie. De næste par fisketure bliver nok ved en vestvendt kyst. Jeg krydser fingre for at der stadig er fisk i Århus Bugten, men det er da "træls" at læse en historie som denne om "fiskedræberen" (Chattonella-algen): http://jp.dk/aarhus/trafik/article2368724.ece
 

12. marts 2011
Dagen bød på lunere temperaturer over 5 grader og ikke megen vind. Jeg fiskede tre timer ved yderkysten på Djursland, men uden at ramme ind i nogle fisk der ville lege med mig. Jeg giver vandtemperaturen på kun 2 grader skylden...


Dejligt vejr men ingen fangst
 

4., 7. og 8. marts 2011
Forår på kalenderen og nu også på kysten - herligt. Fisk over mål på land - det er endnu bedre!
Weekenden stod i arbejdets tegn, så fridagene på hver side blev flittigt udnyttet på kysten. Vandtemperaturen var dog endnu i vinterhumør og lå omkring de 1 og 2 grader. så der var umanerlig langt mellem fiskene.

Der er ikke meget at skrive om fredagens fisketur, udover at jeg testede et ny detalje ved mit bombardarig. Foreløbig tyder det godt, mere herom senere når jeg har prøvet det af i nogle flere situationer.


Fuglene tog sig en slapper - de havde nok luret at det ikke var i dag, der var fisk i farvandet

Mandag bød på overfladeaktivitet - i ental, hvis man kan det? I hvert fald var resultatet af 5 timers fisketur med 2 pladsskift undervejs, at jeg blot en enkelt gang observerede en rygfinne gennemskære vandspejlet. Selvfølgelig på det laveste vand i miles omkreds, med det resultat at jeg fangede bunden i første kast efter fisken, og fik skræmt den langt væk.


Havørreden findes under krydset - men hvilket af dem er det nu?

Måske var det dén, Ormefiskeren så fandt i dag lidt henne om hjørnet? Det tror jeg. Den ligner i hvert fald.
Vandtemperaturen sneg sig i dag op på hele 2½ grader, en forbedring i forhold til i går på 25%. Lad det endelig fortsætte sådan et par dage endnu, så tror jeg der kommer flere af den slags gode billeder, der vises herunder:


Ormefiskeren har vist vejen, nu er det blot op til os andre at følge trop og gøre ham kunsten efter

 

27. februar 2011
Det er ikke let at planlægge fisketurene i denne tid; for en uge siden ville weekendens temperatur ifølge DMI's prognose ligge på cirka 7 grader og vinden være vestlig, og så er det jo let at forestille sig en dagstur ved kysten. Planlægningen går i gang, men da dagen oprinder står termometeret på -1 grad og vinden er i øst. Hm.

Nuvel, dagens tur gik i stedet til Århus Bugten hvor et par pladser fik chancen. Uden held, og det er måske ikke så mærkeligt, for på begge pladser var vandtemperaturen 0 grader. Men jeg fik da motioneret armen ...

Gråt og koldt vejr foroven - og goldt og koldt forneden. 0 grader varmt (koldt) vand trækker ikke mange fisk til

 

6. & 20. februar 2011
Midt i alt det kolde, blæsende og grå vejr vi har for tiden, dukker der enkelte dage op med stille vejr, lidt højere temperaturer og måske endda lidt sol. Så er det, det gælder om at være klar med fiskestangen. Det er indtil videre lykkedes at ramme kombinationen af både opholdsvejr og mulighed for at tage af sted to gange i februar.

6. februar skinnede solen, så Hatten, Ormefiskeren og jeg drog ud til den åbne kyst i det lønlige håb at træffe et par omstrejfende overspringere. Det var koldt, men ikke koldt, og det lunede yderligere i vore fiskersjæle at vi oven i købet havde kontakt til havørred, uden dog at ramme over mindstemålet. To fisk under målet fik vi kroget, og vi så yderligere 3 fisk i overfladen, heraf to der målrettet gik efter bombardaflåddet i stedet for agnen. Det siger sig selv, at netop disse tre fisk alle så ud til at være pænt over målet


Isen måtte brydes for at nå ud på kastehold denne kolde februardag

20. februar forbarmede vejrguderne sig atter, dog var der denne dag frost i luften. En solotur til et par pladser i Århus Bugt gav masser af frisk luft og mod på livet, is i topøjet, men ingen fisk.
 

Februar 2011, imellem fisketurene
Hvis ordsproget med, at "der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget" har sin berettigelse her i den kolde og mørke årstid, hvor kystfiskeriet for mit vedkommende nærmest er sat på stand by, så er det, at det kan være anledningen til at jeg får læst et par bøger. Denne vinter er vi blevet begavet af to bøger, som efter min mening begge er glimrende, på hver sin måde.
Skælsætninger af Thomas Weiergang og Jakob Sørensen beskriver forfatternes oplevelser ved fluesfiskeri efter fedtfinnefisk - i Canada såvel som i jyske åer. Bogens hovedvægt er oplevelser og naturen, og den er som sådan en "værebog mere end lærebog", som de selv skriver. En dejlig og flot gennemarbejdet bog, der er som skabt til at skabe udlængsel. En drøm af en fisk er udgivet af Havørred Fyn, og har afsæt i fynske fiskeres erfaringer, tanker og ideer om havørredfiskeri i alle dets afskygninger. Foruden et afsnit om havørredens biologi rummer den således blandt andet afsnit om fluefiskeri, spinnefiskeri, fiskeri fra kajak og fra båd, og med Gulp. Her er tale om en bog der på samme tid er en god indføring for den nye kystfisker og samtidig fuld af inspiration til den mere erfarne.

Jeg har anmeldt bøgerne her.
  

30. januar 2011
Endelig...
Det er lidt mere end 2 måneder siden jeg senest var på fisketur, så det var med gensynsglæden i top at jeg langt om længe endelig stod ved vandet igen. Nattefrosten var væk, solen skinnede og jeg kunne endda lægge jakke, handsker og hue fra mig imens jeg fiskede.

Fisk så jeg ikke noget til, men det tog ikke noget fra oplevelsen af at blive "tanket op". Der var god plads og tid til at lade tankerne fare, og tænke over den nye sæson, der så småt er ved at starte op. Blandt andet er der endnu en gang planlagt en forårstur til Sverige, og det er i hvert fald noget at se frem imod. Sidste år var for mit vedkommende første gang jeg var i Sverige for at fiske havørred, og det var en rigtig god oplevelse. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at komme af sted igen.

Sidste år oplevede jeg lidt linekludder i det allertidligste fiskeri - én af de ideer jeg fik var, at det var fordi fletlinen ikke egnede sig til at fiske i frost eller meget koldt vand. Derfor havde jeg i år spolet nylonline på ekstraspolen, og det er da værd at bemærke at det fiskede ganske problemfrit. Nu var der jo ikke frost, men alligevel. Hvis der dukker en frostdag op (helst med sol) på et tidspunkt der giver mulighed for at fiske, skulle jeg nok tage et smut ned bare for at teste det sådan rigtigt. Vi får se hvordan vejret udvikler sig, jeg ser helst at de seneste dages temperaturer varsler et tidligt forår - man har jo lov at håbe!

Note til mig selv: næste gang jeg lader fiskejakken hænge ubenyttet i 2 måneder skal jeg huske at tage posen med æbler ud!


Sådan ser en skyfri dag ud i Danmark anno 2011

   


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk