30. december 2012: Årets sidste fisketur
6,5 plusgrader, vinden i ryggen og mere sol end regn - det var på mange måder en fin afslutning på fiskeåret 2012, da Hatten, Godsk og undertegnede tilbragte dagen ved kysten på Djursland. Datoen in mente kunne man godt have forventet frost og lignende ubehageligheder, men det slap vi for.

"Har du mærket noget?" spurgte vi mange gange hinanden, og svaret var hver gang "Næe".
Sidst på turen blev det udvidet til: "Heller ikke mine tæer".

Og sådan kunne den fisketur summeres op.
Men det ville ikke yde dagen fuld retfærdighed, for selvom fiskeriet var sløvt, var kaffen rigtig god, og vi fik tid til at bygge en dæmning! Måske var det meget godt vi var alene på  stranden, da vi som tre forvoksede 10-årige stod i ramme alvor og diskuterede strategien for mest effektivt at ændre vandets løb mod havet?


Man kunne kende os fra de tiårige på, at det ikke var rød sodavand,
men kaffe, vi drak i pauserne mellem ingeniørarbejdet

Lystfiskeri er i sandhed andet end de fisk, man fanger: Det er også alle de fisk, vi ikke fanger, og alt det andet, vi har sammen ind imellem. Og det er et af de steder, hvor det er let og naturligt at hensætte sig i barndommens fascination og engagement, og derfor uden tvivl livsforlængende.

Men næste gang har vi skovl med.
 

7. december 2012: Lav sol
Relativt lunt vejr (2 grader på den rigtige side af 0) på en fridag - jeg måtte af sted igen i dag, ikke mindst fordi det kunne se ud til at temperaturen falder betragteligt de næste par dage, og så er det nok knap så sjovt at komme ud.


Lav vintersol, og 5 sekunder til hugget falder

Som i onsdags var der springende havørred fra første øjeblik, men de var alle små. Skidt med det, det var dejligt at være på kysten uden at hundefryse fingrene. Jeg var alene, men ville gerne have lidt billeder med hjem, så jeg tog en serie billeder i modlys med selvudløser. 5 sekunder efter det sidste billede i serien huggede en havørred på rejefluen, og da kameraet allerede var fremme gik det snildt med at tage et snapshot af fyren, inden den hurtigt kom ud igen.

Billederne så lidt blege ud, så jeg har leget med indstillingerne i Photoshop for at se, om jeg kunne peppe dem lidt op:

Når billederne på denne måde får en helt anden glød har det også den fordel, at man, når man ser dem, glemmer hvor koldt det egentlig er udenfor. På det øverste foto er sneen for eksempel helt forsvundet i billedet.
Og så er det jo heller ingen ulempe at man ved at zoome lidt og lægge glød på flytter fokus væk fra hvor lille den i grunden er, den stakkels fotomodel
    

5. december 2012: Kolde fingre og springende havørred
I mit næste liv vil jeg være bjørn, så jeg kan gå i hi i de koldeste måneder.
Lige nu og her er jeg det ikke, så selvom jeg ikke har let ved at komme til kysten når frosten tager fat og får græsset til at knase under mine fødder, så tvang jeg mig selv af sted i eftermiddags. Ud under den blå himmel og få lidt horisont, i stedet for at bure mig inde i hjemmets trygge varme, som jeg har en tendens til på denne årstid.

Det første syn, der mødte mig ved kysten, var en fisk der sprang. Hm. Så var det pludselig endnu sværere at vende om, så den næste 1½ time skiftevis varmede jeg mine fingre og kastede til de fisk, der af og til viste sig i små spring. Ikke de store kæmper, men alligevel - der var noget at sigte efter, og når jeg nu var her, ville jeg da gerne have en overspringer med hjem.


På trods af det kolde vejr kastede jeg til springende fisk, dog uden at få dem på land

Jeg havde en enkelt gang kontakt til en fisk, men derved blev det. Til sidst havde jeg ingen kontakt med mine fingre, og det blev signalet til vende hjem. Uden fangst, men med lidt bedre samvittighed.
Da jeg fumlede med mine stive fingre, der længe ikke kunne få fat i bilnøglerne, fordi der var en lynlås involveret, havde jeg en klar overbevisning om, at jeg aldrig mere vil fiske i frostvejr. Men det er med det, som når man vågner dagen efter en julefrokost med tømmermænd, og lover sig selv: "aldrig mere" - det bliver som regel ved tanken.

Som noget positivt fik jeg set, at nanofil linen fungerede fint i det kolde vejr, uden at lave det kludder, som almindelig fireline kan have tendens til i kulde. Det var da altid noget, for det ville godt nok have været en træls dag at skulle udrede en fuglerede.
 

17.-18. november 2012: På geddetur med kajakker
I weekenden var der lagt op til træf på en privat jysk sø med kajakfiskerforum.dk. Vi var 11 kajakfiskere der deltog, og det blev selvfølgelig en kanon hyggelig weekend. Jeg var nødt til at tage på arbejde søndag, så for mit vedkommende blev det til to dage på vandet i godt selskab, med masser af hygge, udveksling af erfaringer med kajakfiskeri og grej, og selvfølgelig gode fiskehistorier.


Taktikmøde på søen - nogen der har nogen gode ideer? (Foto: Finn Sloth)

Jeg kan lige så godt tage tyren ved hornene med det samme og erkende, at det ikke var min weekend. Jeg har ikke fisket efter gedder ret mange gange, så jeg lyttede til alle de gode råd og gjorde som der blev sagt, men denne gang var det ikke nok. Så nemt skal det åbenbart ikke være. Jeg trøster mig med, at det fra nu af kun kan gå fremad. Og at jeg trods alt ikke var den eneste, der måtte tage tomhændet hjem fra turen.


Det så imponerende ud med alle de flotte
fiskemaskiner fordelt jævnt ud over søen

Indianeren har motor monteret på sin Freedom Hawk kajak,
og med den tog han rundt med varm suppe til de småfrysende
Vi var ellers heldige med vejret, der efter årstiden var relativt varmt det meste af tiden, og vinden holdt sig også i nogenlunde ro. Det betød at vi fiskede effektivt og over hele søen, og med det store antal fiskere fik vi dækket den rigtig godt. Alligevel var status efter første dag skuffende få gedder, og alle i relativ lille størrelse. En lokal bådfisker viste ellers vejen med nogle lidt større fangster på skaller, men det var så den eneste agntype vi ikke havde med.

Anden dag lignede den første, måske endda med lidt færre fisk på dæk. På det tidspunkt kunne man godt mærke frustrationerne begynde at melde sig hos flere, men bagved også en underliggende ukuelig optimisme. Og den fik et hak opad, da Nop fik en superflot aborre på 1,27 kg, PR fra kajak.
Det lunede alligevel lidt, og betød at ingen helt mistede troen på at søen kunne levere gode fangster.

Søndag skete "miraklet" så: kort før lukketid lykkedes det Finn at fange weekendens i særklasse største gedde, der kun med nød og næppe holdt sig under det erklærede mål på 10+: med en gedde på 9,5 kg fik ikke blot weekendtræffet en værdig slutning, Finn fik samtidig en PR i gedde fra kajak.


Nop med sin PR aborre
på 1,27 kg

Således blev turen reddet, og alle deltagere er enige om at søen er et gensyn værd. Der er ingen tvivl om at storgedderne findes derude, dels så vi dem på loddet, dels vides det at en del gedder på 10+ er fanget og genudsat i år.
Vi var med andre ord blot uheldige, og det kan man jo ikke være to gange i træk.
Vel?


Finn tog weekendens i særklasse største gedde.
9,5 kg og ny PR fra kajak. (Foto: Dennis BomBom)

 

6. november 2012: Efterår
Jeg kan godt mærke at årstiden sætter sit mærke - det er blevet mørkt, koldt og blæsende mange dage, og jeg er på vej i hi. Jeg er gået ned i kadence så det bliver til væsentligt færre fisketure, men ikke helt uden. Forleden tog jeg en dag ved kysten og hilste på fem undermålere, alle genudsat uden foto. I stedet tog jeg dette foto af tangen, der var blevet skubbet op på stranden af de tidligere dages relativt hårde østenvind:


Bjerge af tang var blevet skubbet op på stranden
 

26. oktober 2012: Sej(t) fiskeri
Fyraftensfiskeri - en hurtig tur til vandet efer arbejde og inden familiepligterne kalder - har før kastet havørred af sig. I går lod havørrederne sig se i spring længere ude, men tættere på var det en helt anden fisk, der lod sig friste af den serverede lækkerbisken.


Sej på 34 cm - bifangst ved havørredfiskeri

For en gangs skyld var det en sej over mindstemålet (på 30 cm), jeg fangede, så jeg kunne have taget den med hjem til køkkenet. Sådan en hjemmefanget sej skulle jo smage godt, og den har vi ikke prøvet endnu. Men det gjorde jeg ikke, for jeg må indrømme at jeg trods alt synes den var lidt klejn, og at den nok ikke ville kunne mætte fire personer.
Det var først bagefter jeg kom til at tænke på, at jeg jo bare kunne fange en mere :-)

Men OK, det er lettere sagt end gjort, for som sagt er langt de fleste sej jeg fanger fra kysten under 30 cm. Og jeg fik da heller ikke flere over målet denne dag. Turen fik slut, og tankerne vender sig nu mod Randers Fjord, der skal udforskes fra kajak i morgen.
 

20. oktober 2012: Hornfisk vekslet til havørred og makrel
Den seneste uges fisketure har været domineret af undermålere, så indtil i dag har der ikke været så meget at vise frem. Men heldigvis lykkes det en gang imellem at få hul igennem, og selvom det holdt hårdt idag, så lykkedes det.

En spontan beslutning om at lufte kajakken blev starten på en dags fiskeri med yderpunkter. Jeg startede med 4 timers gabende kedeligt fiskeri, hvor jeg dørgede, kastede og fiskede med flåd til ingen verdens nytte. Jeg overvejede at kaste håndklædet i ringen og spare kræfterne til i morgen, hvor turen atter går til søs, men valgte (selvfølgelig) liiiige at prøve den næste pynt først. Så kunne jeg jo også tage tid på turen, se bundforholdene på ekkoloddet og lege på anden vis.


Ny PR for havørred fanget fra kajakken: 54 cm og 1,42 kg

I stedet blev det til rigtigt fiskeri.
Jeg var kun netop ankommet til pladsen, da jeg mistede en pæn makrel lige ved kajakken, og så gik det ellers slag i slag.
Well, sådan føltes det i hvert fald, selvom jeg nu kun fik to fisk op.

Men det skal forståes på den måde, at flåddet gang på gang dykkede som tegn på aktivitet ved agnen (hornfiskestrimler), Det er både herligt og frustrerende på samme tid at vide og se fisk, uden at kunne kroge dem.

Da det endelig lykkedes at overliste en af de drilske fisk, var det ikke makrel, men havørred, der havde bidt sig fast. Første fisk ombord blev således en lidt slank men ellers fin havørred på 1,42 kg. Det er ny PR for havørred fra kajakken. Egentlig meget smart at fange dem en lille større hver gang, så er der plads til mange flere PR :-)

I erkendelse af, at det i dag var flåddet, der duede, droppede jeg snart kastefiskeriet og fiskede i stedet med to flåd. Og det var fint valgt, for kort efter var det "stang nummer to", hvor linne løb af hjulet.
Den næste - og dagens sidste - fisk ombord blev endnu en PR, denne gang en makrel på 740 g og 43 cm. I sig selv stor nok til at udgøre et måltid for min lille familie.
Selvfølgelig var det sidst på eftermiddagen, og dermed lige inden mørkets frembrud, at fiskene kom i biddet Derfor blev jeg ikke så længe som jeg kunne have haft lyst til, men sejlede i stedet hjem med en god fornemmelse af at tålmodighed belønnes. Og med fisk nok til tre gange aftensmåltid. Dejligt.
Og i morgen går det løs igen.


Makrel og havørred på bagsmækken


Tre gange aftensmad, det er godkendt for en dags fiskeri
  

11. oktober: Videodagbog med sol og makrel
Ikke et ord om Seatrout Open... ah well, nu er jeg jo startet, såe...:
Det gik ikke helt som planlagt, vinden var jo temmelig hård fra vest, for hård til at vores på forhånd udvalgte pladser var kajakegnede. I stedet fik vi besøgt et par andre spændende pladser, der egentlig kun manglede at give os ørred på dæk for at være perfekte: Første dag Æbelø, anden dag Bøgeskov Strand, tredje dag Nyborg. De to førstnævnte pladser var natursmukke, og det kunne have været så godt, hvis ikke lige vi manglede det vigtigste.
Næste år, så får piben en anden lyd!

Næe, i stedet vil jeg her vise et uddrag fra dagens fisketur, hvor jeg især havde fokus på at filme mit nye Lowrance Elite-5 DSI ekkolod over forskellige bundforhold. På et tidspunkt blev jeg grebet af det dejlige vejr og den gode stemning, og filmede lidt natur - og netop da vælger dagens eneste fisk at hugge. Perfekt. Det blev endnu en gang til makrel, som jeg efterhånden har fået mere end et par stykker af.

 
Solrig oktoberdag i kajakken - med makrel

Der findes andet end makrel derude: I går var jeg på vadetur og fik to små havørreder, og i forgårs fik jeg nogle sej. Den største holdt målet, men kun lige, så den kom ud igen. Det sker i perioder, at der er mange sej blandt bifangsterne, og de er som regel omkring 20 cm. Kunne egentlig være sjovt nok at fange en et stykke over 40, så det ville give mening at tage den med hjem. Men gad vide om de egentlig nogensinde er større end ca. 20-30 cm her ved det kystnære fiskeri?
 

1. oktober: Opvarmning med - makrel
Tog en sen eftermiddagstur med Hatten for at varme lidt op til weekendens Seatrout Open konkurrence. Målet var havørred, men fangsten blev - igen - makrel. Der er ikke så meget andet at sige end at det var perfekt havørredvejr, set fra vores synsvinkel, men det havde havørrederne så ikke lige fundet ud af.
Sætter min lid til at dårlige generalprøver giver gode premierer, og ser frem til fiskeriet starter fredag på Fyn.


Makrelfangst under klinten
 

22. september (II): Dørgning fra kajak med Gulp Tobis
Nu har jeg endelig haft tid til at bringe lidt billeder og en mere fyldestgørende tekst til dagbogen fra turen i lørdags:

Først var der ikke meget, der tydede på at det skulle blive nogen vellykket dag - det startede med at jeg tabte en makrel og krogede mig selv i - hjælp! - tørdragten. På land og af med dragten, og så viste sig heldigvis at krogen sad i redningsvesten i stedet. Men tid tog det jo. Og af en eller anden grund havde vejrguderne ladt DMI i stikken, eller var det omvendt?, og vinden var væsentlig kraftigere end forventet. Efter en lille time på vandet med en masse skærmydsler og ikke meget fisketid troede jeg, det skulle blive en af dé dage.

I stedet blev det en af DE dage!
Kort fortalt, så var der næsten konstant action og ikke meget hviletid imellem fangsterne. Der kom der 8 makreller, 1 havørred og 1 torsk i kajakken. Læg dertil den tabte makrel og en tabt meget flot og tyk, muntert springende havørred på anslået 1½ kg.


Makreller var store, stærke og flotte. Den største vejede 650 g og var 40 cm.

Et par gange havde jeg hug på begge dørgestænger samtidig. Første gang det skete, fik jeg nettet en makrel fra den første stang, og da jeg greb den anden, viste den tykke og stærke havørred sig i et højt spring. Jeg havde ladet makrellen ligge i nettet, for hurtigt at komme til stang nummer to, og det gik først for alvor op for mig at det måske ikek var så smart, da jeg fik havørreden fightet ind til båden. Makrellen var godt nok død, men jeg havde ikke givet mig tid til at afkroge den, så da jeg løftede nettet op, fulgte stangspidsen på stang 1 med. Ups.
Det virkede ikke som nogen god ide at holde nettet ud over rælingen, og da jeg ovenikøbet havde vanskeliggjort det yderligere ved at sætte stangen i netop den side, hvor havørreden var, gik jeg ligesom lidt i stå. Det udnyttede fisken til at spytte Gulp'en ud og sige tak for i dag.
Jeg håber at jeg kan lære af mine erfaringer, for det her var da ikke særlig snu.
Well, senere fik jeg så en af de eftertragtede havørreder ombord. Lidt mindre, lidt slankere, men stadig en fin fisk.


Sådan en dag kommer man hjem med mere energi, end man tog af sted med ;-)

Ved næste dobbelthug var jeg klar. Da jeg så at den første fisk var en makrel, svirpede jeg den blot op i kajakken uden at bruge nettet, velvidende at det var med risiko for at den faldt af. Men "stang to" vibrerede kraftigt, knarren sang selv om jeg fik bremsen justeret strammere undervejs, så jeg var overbevist om at det var endnu en havørred. Det var det ikke, men endnu en makrel. De er sgu' stærke.

Det var i øvrigt meget sjovt både at skulle holde fremdriften og at skulle styre kajakken, så der både blev holdt stam line til den "løse" fisk - og samtidig sørge for, at det var den rigtige side, der vendte ud mod den - alt imens jeg fightede den første. Det gik, men jeg er glad for at der ikke var skum på bølgerne. Og i hvert fald glad for, at kajakken er med pedaldrev, for ellers havde det været slet og ret umuligt.

Alle fisk huggede på Gulp Tobis, som jeg dørgede monteret ca. 80 cm efter et Stripperblink. Makrellerne har en tendens til at blive kroget på stingerkrogen (Owner trekrog #16), mens havørrederne lige så gerne kroges af "hoved"-krogen (Okuma Aberdeen ormekrog #1, 1/0 eller 2/0 afhængig af Gulp type). Læs eventuelt om Gulp Stingerrigget her.
Det er for tidligt at sige noget skråsikkert om dørgehastighed, men efter de første ture (med ekkolod) at dømme, er der noget der tyder på, at en dørgehastighed på ca. 3,7 km/t med nævnte montage er en fin hastighed.


Gulp Tobis monteret med en enkelt krog. Denne lille model er udgået,
men jeg har også haft succes med at skære lidt i de større udgaver.

Stripperblink og Gulp Tobis monteret med stingerkrog.

At søndagens togt i Mariager Fjord så blev ganske uden markante hug, viser bare at træerne ikke vokser ind i himlen. Det meste af tiden dørgede jeg rundt på dybere vand, end jeg havde lyst til, og det hang snævert sammen med antallet af kystnære garn/ruser og hensynet til de vadefiskere, der i rigt mål stod fordelt langs kysten.
Det var en flot fiskedag og jeg nød fjorden og naturen omkring den, men må være ærlig og sige at jeg savnede lidt mere action á la dagen før. Det vil nok hjælpe, når jeg på et tidspunkt har haft flere ture deroppe, og bedre kender fjorden fra kajaksiden.
 

22. september 2012: Tror jeg har knækket koden
2 havørred, hvor den ene (og den største, naturligvis) sprang i målet, 8 makreller og en torsk - det er resultatet af dagens kajakfiskeri. Tror jeg har knækket koden til dørgning efter kajakken, men har ikke tid til at skrive om det nu. (Alt for) tidligt i morgen ringer vækkeuret, så skal systemet stå sin prøve i Mariager Fjord.
 
Ny webshop med fluebindingsgrej
Daniel Dietrich Holm fra Justonemorecast.dk har overtaget den daglige drift af Bluedotmediashop.dk, og i den forbindelse udvidet shoppen til, udover de spændende bøger, også at indeholde fluebindergrej.

Udover at sælge materialerne til de fluer, han selv fanger fisk med, kan du hente inspiration, tips og vejledninger til fluebinderiet på en af de videoer, som Daniel har lagt ud på sin Youtubekanal.

Netop nu er der et godt åbningstilbud til de 50 første kunder, og ved ordrer over 500,- kr. afgivet inden 15. oktober 2012 får man et eksemplar af bogen "Når Vi Drømmer, Taler Elven".

Du kan besøge webshoppen her: http://www.bluedotmediashop.dk

 


Daniel med gedde - det er blandt andet materialerne til denne
popper, der nu kan købes på bluedotmediashop.dk
(foto med tilladelse fra Daniel D. Holm)

19. september 2012: Trøstepræmie
 

EFTERLYSNING

Okuma Aberdeen ormekrog # 1

Sidst set ved Djurslands kyst onsdag aften
Særlige kendetegn: en havørred på 3+ kg
med en Gulp Nightcrawler i maven sidder
fast rundt om krogspidsen

 

Historien har næsten fortalt sig selv: jeg kom hurtigt ud af døren i går, da beslutningen om en kort aftentur først var taget. Kraftig vind og høje bølger skulle ikke være nogen hindring.
Vel ankommet til fiskepladsen mærkede jeg hurtigt fisk, og der gik heller ikke længe, inden et resolut hug faldt, og stangspidsen bøjede kraftigt. Et kort udløb, og en pænt stor havørred sprang fri af vandet.
Yes, tænkte jeg, for det er lang tid siden jeg har haft fornøjelsen af en af de lidt større havørreder. Et par udløb og et spring senere havde jeg fået trukket den modvillige fisk tættere på kysten, da den i stedet for at springe, skiftede taktik til at gå dybt. Lige bag den høje mur af snørebåndstang, der løber langs kysten et par meter ude. Dét havde jeg ikke lige tænkt på, så gode råd var dyre. Men det var nu lige meget hvad jeg tænkte, for mens jeg stod med stangen spændt og tænkte og tænkte, rykkede fisken lidt med hovedet og linen sprang.

Ærgerlig og rystende af adrenalin fik jeg sat nye kroge på forfanget, monteret en ny Nightcrawler og genoptaget fiskeriet, endnu mere målrettet end før. 15 kast senere forsvandt mit bombardaflåd så ud over horisonten - knuden på svirvlen var gået op.
Det var bare en af de dage. For i min iver efter at komme af sted, havde jeg ikke fået reservegrej med, så jeg nu stod uden bombardaflåd eller noget som helst andet end kystens mange sten, jeg kunne kaste i hovedet på de fisk, jeg var sikker på var derude - og som garanteret allesammen var både var store og hugvillige.
Følelsen, da jeg gik hjemad langs kysten, kan bedst sammenlignes med for tidlig sædafgang (jo jo, det har jeg også prøvet) - en intens opbygning med potentiale til noget stort, der fuser alt for hurtigt ud i ingenting. Antiklimaks.

Men der er også godt at sige om sådan en tur: næste gang jeg fanger den fisk, er den endnu større - og aftensmaden var stadig varm da jeg kom hjem.

I morges stod jeg op før jeg gik i seng (sådan føltes det i hvert fald), og stod på pladsen længe før solen kiggede op over horisonten. Jeg har tænkt meget på den fisk i aftenens og nattens løb.

Jævnfør efterlysningen herover fik jeg ikke min krog tilbage, men det gav så en dejlig morgenstund og et par undermålere, inden barmhjertighedsgaven huggede kl. 10: en meget fin havørred på 45 cm og 1 kg inhalerede min Gulp tobis - og krog og line holdt hele vejen hjem.


Septemberhavørred på 45 cm og 1 kg

Jeg havde egentlig opgivet tanken om havørred for denne gang, men heldigvis tvang den hårde vind mig til at gå baglæns, mens jeg fiskede mig tilbage mod bilen. For så fik jeg øje på havørreden, der sprang 20 meter ude bagved mig, og kunne kaste til den. Og hjemtage en fisk, der godt nok ikke er 3 kg, men har præcis den størrelse, der passer til et aftensmåltid i vores familie.
Og gav mig lidt tiltrængt selvtillid tilbage.
 

13., 15. og 16. september 2012: Ild i himlen over Djursland


I torsdags ville det have været mere rigtigt at synge "Morgenstund har ild i mund". Et blændende skue.

I søndags var Claus, Hatten og jeg på Randers Fjord med kajakkerne. Vi havde (det vil sige: Claus havde) udset os området omkring Kanaløen ved Voer Færgehavn som jagtrevir. Dybt vand i sejlrenden, lavt vand og områder med mellemdybde midt imellem, samt mange sild at mæske sig i - og trækrute for laks og havørred på vej mod Gudenåen.

Ideen var god, vejret halvskidt og fiskeriet direkte sløjt.

8 timer på vandet skulle ellers nok kunne have givet en ørred eller to med hjem, men da regnskabet blev gjort op, var resultatet en genudsat havørred til mig og genudsat hornfisk til Janus. Claus trak dagens nitte.
Jeg havde flere kontakter til større fisk, og hver gang var det på dørget Gulp tobis. Wobler og blink gav i dag ingen kontakter.

Området var ellers spændende nok, men vinden var kraftig og på langs, så vi ville ikke dørge for langt med den, med tanke på at vi jo også skulle tilbage igen. Vi drev 5 km/t med vinden!

Flere gange så vi mågesjov og sild, der fik overfladen til at simre, og Claus så dem springe ud af vandet (på flugt?). Ved 19-tiden havde vinden flovet tilpas meget til at det var muligt at følge stimerne, der gik på kanten af sejlrenden, og kastefiske så vi fiskede under stimen, efter den havørred, der kunne (burde) være der. Uden held jo, men alligevel var det meget sjovt.

Vejret indbød ikke til de store fotoseancer, men lidt blev det til.
 


Man er lille i en kajak, når der lige kommer en coaster forbi få meter væk


Et billede, der kandiderer til at være det dårligste fangstfoto jeg endnu har offentliggjort. Lørdagens makreller til skue.

Det var muligt at finde læ i bugten bag Kanaløens nordende
 

--- o 0 o ---

Lørdag var Hatten og jeg ved Djurslands kyst i kajakkerne, også her uden at finde den eftertragtede havørred. Det blæste meget, men med vind fra vest var det muligt at finde en kyst med ikke for store bølger. Og altså også uden alt for store fisk.
Selvom jeg ikke fik havørred, var der alligevel kærkommen sidegevinst. For udover de uundgåelige hornfisk og fjæsing, blev det til to makreller. Begge blev de taget på Gulp Tobis dørget efter kajakken.

--- o 0 o ---

Makrel var også fangsten, da jeg i torsdags trodsede B-menneskegenet for anden dag i træk, og stod ved kysten før solopgang. Der var ellers havørred derude, for jeg så dem flere gange lave volter i luften lige foran mig. Men hugge ville de ikke.


Morgenfanget makrel mellem springende havørreder

På trods af det, var det en både intens og begivenhedsrig morgen og formiddag. Hver gang jeg troede, at nu kunne jeg slappe af og komme hjem til en velfortjent lur inden arbejde, sprang der lige en havørred til. Og hvis jeg skænkede kaffe op, sprang der lige en til. Det var (næsten) ikke til at holde ud.
Marsvinene jagtede et par gange i cirkler inden for kastehold, og det gav håb om flere havørreder, der ville lukrere på de forvirrede og bange småfisk, man må formode at marsvinene jagtede.
Det var en af de dage, hvor ethvert tidspunkt for at afslutte turen, var for tidligt.

For jeg manglede jo stadig noget... de springende havørreder blev ved med at pirre min fisketrang lang tid efter jeg rent faktisk fik afsluttet turen. Og da jeg kom hjem, opdagede jeg, at jeg virkelig manglede noget: nemlig mit kamera. Ups. Dér røg luren, for turen gik tilbage til pynten, hvor en venlig lystfikser, Jim, havde fundet det og passet godt på det. Tak for det, Jim.

Med kameraet i hus, er det muligt øverst i dette afsnit at bringe morgenens dramatiske højdepunkt, solopgangen kl. 6.46.
Det var så flot, at det var lige ved at overskygge den havørred, der sprang i det samme. Lige ved.
 

12. september 2012: Morgentur med havørred

 

Denne havørred var morgenfrisk fisk - så længe det varede

Der var tid til en morgentur inden jeg skal på arbejde i eftermiddag, så lystfiskeren inden i mig fik overtalt B-mennesket til at udnytte chancen. B-mennesket har overgivet sig og erkendt, at det nok var en meget god ide. Der var megen vind og skidt i vandet, men også flere kontakter til fisk, og en enkelt havørred med hjem til aftensmad.
Fisken huggede hårdt og tog flere hidsige udløb, og indtil jeg så den, troede jeg faktisk det var en makrel. Som krogen sad, havde den dog ikke mange chancer for at undslippe.


Fisken huggede hårdt på Gulpen, der blev trukket op ad linen


Den deforme finne afslører at der er tale om en udsætningsfisk

 

7.-9. september 2012: Masser af kajakfiskeri - med fisk og andre oplevelser
Som skrevet nedenfor havde jeg planlagt en tur til den svenske skærgård med kajakken, men vinden drillede og holdt os hjemme.
Feriedagene var jo taget, grejet og kajakken pakket, så fiskes skulle der nu alligevel. Det blev så blot i hjemlige farvande, hvor en stærk vind fra vest mildnes noget af, at kysten er østvendt.

Fangstmæssigt blev fredag den absolut bedste dag. Jeg fiskede med flåd, og havde noget besvær med at holde pladsen på grund af en stærk stræm. Det siger lidt, at selvom vinden med 10 m/s forsøge at presse mig den ene vej, var det strømmen der vandt og trak mig den anden vej, på trods af at ankeret var ude.
Det var actionfyldt fiskeri med få pauser til at spise madpakke i - inden det hele var slut, lå der en havørred, en makrel og 7 hornfisk i kajakken. Andre fire hornfisk og nogle fjæsinger var sat ud igen. Men på ægte lystfiskervis er det fisken, jeg ikke fik, der fylder mest i tankerne:


Makrel og havørred til grillen, og hornfisk til ny ture med kajak og flåd

Små nyk i stangspidsen varslede om aktivitet ved agnen. Et løft i stangen sagde "fisk", men... så satte krogen sig i bunden. Lidt trækken frem og tilbage, og pludselig flyttede bunden sig! Det var altså alligevel en fisk. Jeg sad længe og lagde konstant pres på en fisk, der kun bevægede sig centimeter af gangen. På et tidspunkt begyndte jeg at pumpe den op, som ved pilkefiskeri efter torsk, men det skulle jeg måske ikke have gjort? Med ét slap krogholdet, og krog minus agn kom op i kajakken.
Min indre dialog har nok lydt nogenlunde sådan her:
- En pighvar? Gjorde jeg noget forkert?
- Hm.
- Var den stor?
- Ja mon ikke! Den var nok kæmpestor!

I en tissepause stødte jeg på Malling, der stod og bød sig til overfor en kæmpestor flok multer. Der var vildt mange, der i lang tid gik få meter ude og plaskede, smaskede og sprøjtede med vand efter hinanden. Det var et fascinerende skue, og det var faktisk muligt for mig at nøjes med at nyde synet af de mange fisk, uden absolut at skulle fiske efter dem. I kajakken lå der jo gode fisk allerede, og jeg kunne alligevel ikke fiske efter dem med det grej, jeg havde med. Det gjorde Malling, og mens jeg stod og heppede på ham, havde han tre gange multe på krogen. To gange slap krogholdet, en gang sprang linen. Spændende og sjovt at være vidne til. Jeg glemte tiden og roede hjem i mørke med pandelygten tændt, hvilket ikke var med i den oprindelige planlægning.
Det kalder man Force majeure.


Multer i overfladen. Tre gange tog en af dem Mallings flue, og tre gange slap de med skrækken.
Og Malling følte sig forskrækkelig uheldig.

Lørdag var vinden mere sydlig, og det gav store dønninger. Dog ikke mere end at jeg kunne tage ud med kajakken. Havde netop søsat den anden af to dørgestænger, da en kæmpestor havørred sprang lidt længere ude. Prøv lige et 90 graders sving med kajak og to dørgestænger, gribe kastestangen og kaste op mod vinden (10 m/s) i store dønninger!
Jeg gjorde kun ét forsøg, så besluttede jeg at dén havørred måtte leve og tog videre. Men det var en god fornemmelse at se en stor havørred springe langt udenfor kystfiskerens rækkevidde - når man selv sidder i en kajak :-)

Dagen blev helt anderledes fattig på fiskekontakt end gårsdagen. Til gengæld sejlede jeg med marsvin. Efter frokostpausen hvor jeg nød den medbragte "Beauvais' den bedste", som jo var pakket til Sverigesturen, så jeg marsvinene cirkle rundt et godt stykke ude. Dønningerne havde lagt sig, så jeg tog ud til dem og fik lov at komme ganske tæt på. De forsvandt efter et stykke tid, så jeg satte dørgestængerene i arbejde. Ganske kort efter ramte den ene stangspids overfladen.

F*ck, ikke et marsvin, tænkte jeg.
Det var det ikke, for jeg fik fightet væsenet op i nærheden af overfladen to gange. Men den tog nogle lange og brutale udløb, og da jeg ville justere bremsen opdagede jeg, at den allerede var sat absolut stramt - jeg havde glemt at løsne den, som jeg ellers altid gør ved dørgning. Det var med andre ord en meget stærk fisk, jeg havde kontakt til.
Tredje gang flåddet blev trukket under overfladen blev sidste - svup, sagde det, og så lå det pludselig igen der og vuggede blidt.
Og så var det slut.
Ingenting.
Tomhed.
P*s.

Mit gæt lyder på at det var en af de store makreller, jeg havde fat i. Kan det have været en havørred? En havbars?
Under alle omstændigheder giver det appetit på at tage derud igen og se efter!


Det er nu hyggeligt at spise varm mad på stranden.
Og så er det nemmere end at smøre madpakke.

Fangstmæssigt blev det blot til hornfisk og fjæsing denne dag. Men jeg så marsvinene igen. Da gik marsvineflokken på indersiden af mig, mens jeg dørgede langs kysten så tæt på, som jeg synes jeg kunne uden at få tang på krogene. Det var næsten magisk.
De kom lige hen mod mig, og der kom jeg tøffende med hornfisk og Gulp ude bag kajakken - et lille "hjælp" undslap mine tanker, men de var væk så pludseligt som de var kommet.


Jeg tog ud til marsvinene, og så svarede de igen med at gå helt tæt ind under land.
Den røde ring omkranser et marsvin, der næsten er på vej op på stranden.

Søndag gik vinden så "rigtig" i syd, og kajakken blev hjemme. Fulgtes med Hatten, hvor vi tog strækket, men denne gang fra kysten.
Store bølger og kraftig sydlig vind = tang i vandet. Alligevel blev der fisket, og jeg fik en enkelt havørred omkring målet på land. Den kom ud igen.
Og mens jeg fiskede tænkte jeg på de to mistede fisk, som nok ville have været PR for kajakfangster, var de blot kommet ombord. Og tænkte på, at det er pudsigt, at de fisk jeg ikke fanger, har det med at være lettere at huske, end de fisk, jeg rent faktisk fanger.

Og tænkte på, at det er godt at vide, at de er derude, de store, for så giver det (endnu mere) god mening at tage af sted igen. Og igen.
   

6. september 2012: Rigtige lystfiskere græder ikke - ret meget
Hvad gør man, når bilen er fyldt til bristepunktet med fiskegrej, lejrudstyr, mad og drikke samt beklædningsstykker i alle afskygninger og kajakken er surret fast på tagbærerne, forventningerne til en lang weekends kajakfisketur i den svenske skærgård er skruet højere og højere i vejret efterhånden som dagen for afgang nærmer sig - for i sidste øjeblik at blive skudt i sænk af noget så banalt som en kuling fra vest?


Sådan ser der ud når Skagerraks bølger rammer den svenske skærgård i noget der ligner kuling.
Ikke så fiskbart fra kajak som man kunne ønske. (Screendump fra Raumamanns video)

Det er nærliggende at græde, men et kig på farvandsudigten for de lokale vande tyder jo på, at det sagtens kan alde sig gøre at fiske fra kajakken ved de hjemlige kyster i stedet for. Alt er pakket, så selvom det ikke er skærgården, er det jo heller ikke så skidt endda.
Så det er egentlig bare at trille af sted. Det er også meget sjovere end at græde.

I mellemtiden vil jeg (igen) nyde første del af Raumamann's videodagbog fra den skærgård, der må vente lidt endnu på mit visit:
Havkajak "Dage i de plettede ørreders land":

 

Og så er det jo nu, at jeg kan fryde mig over, at forventningens glæde er den største. For hver eneste gang jeg ser den video stiger forventningerne stejlt, og med efterårets indtog kan det jo godt ende med at glæden sprænger alle hidtil kendte grænser, inden den afløses af glæden over rent faktisk at være der selv. Vi får se.
   

1. september 2012: Alrø kan også
Hatten og jeg havde taget turen til Alrø for at fiske fra kajak. For os begge gælder, at det er første fjordtur i de nye kajakker. Randers Fjor dog Mariager Fjord står naturligt næst på listen, men vi startede lige nedefra.
Håbet var at komme i kontakt med en af de steelhead, der kan være i området, undsluppet fra havbrugene overfor. Derfor var vi udrustet med bombarda og Gulp hhv. bombarda og regnorm. Men da det kom til stykket, endte vi med at fange makreller igen.


Dagens tre makreller fanget på Gulp børsteorm fisket efter bombarda

Makrellerne var mindre end dem, vi har fanget på Djurslands yderkyst, men til gengæld var det lidt sjovt at lunne følge stimerne når de kom piskende forbi, og at jagte dem i forsøget på at komme på kastehold i den faktsik lidt for kraftige vind. Der var lige en periode hvor det tog fokus væk fra vores oprindelige mål, men det er OK.
Nu skal vi spise makrel i morgen :-)


Hattens fangst af makreller, taget på regnorm fisket efter bombarda

 

27. august 2012: Første havørred(er) fra kajak :-)
I fredags fiskede jeg fra kajak med Hatten ved Gjerrild, og endnu en gang fik jeg makrel ombnord. Tre stykker til mig og to til Hatten blev det til. Og naturligvis hornfisk og fjæsing. Men makrelfangst har jeg jo lige skrevet om i forrige dagbogsnotat, så her er i stedet dagens historie, der byder på lidt variation i kajakfangsterne:

Havde aftalt at fiske med Hatten til aften, men jeg ville benytte fridagen til også at teste et setup for dørgning med Gulp, som jeg har siddet og bundet i aftes. Men det, der blot skulle være en testtur, blev lige pludselig til en "rigtig" fisketur.

Det gik ellers efter planen det første stykke tid; jeg havde fred og ro til at afprøve lidt forskellige teknikker, kun afbrudt af en hornfisk i ny og næ. Det fortsatte jeg med, indtil Hatten stod inde på kysten og vinkede til mig. Kajakken skulle nu udskiftes med waders, men inden jeg fik vendt ordentligt rundt og sat kurs mod landgangsstedet, lød der råb fra bredden. Hatten havde fast fisk!

"Den er stor" råbte han, så jeg fik vendt skuden rundt igen og fundet kameraet frem. Imens jeg filmer Hattens fight med det, der senere viste sig at blive hans første stangfangede multe (på regnorm!), begynder stangspidsen på min egen dørgestang at danse fandango - for dælen, nu skulle der multitaskes.

Nej, jeg valgte at slukke kamera og tage kampen op med fisken under fuld koncentration, og det er jeg glad for. Min første havørred fanget fra kajak kom i nettet.


En hornfisk, der gaber over både Hjelm og Gulp Tobis


Ikke min største havørred, men min første - fanget fra kajak, altså.

Det er vel meget naturligt, at kajakturen blev forlænget en smule efter denne episode. Hvilket var en god investering, for lidt efter kunne jeg nette endnu en havørred.

Udover de to havørreder fik jeg fire hornfisk, en skrubbe og en fjæsing på dæk. Alle blev de fanget på Gulp (Tobis, Minnow Grub), dørget efter kajakken.

Jeg kom i land, og fik skiftet kajak ud med waders. Da jeg ankom til fiskepladsen, havde Hatten minsandten hængt en havørred op ved siden af sin multe. Ikke dårligt. Men det skulle blive bedre.

Lad mig sige det sådan: vi fangede mange hornfisk i dag.
Jeg skiftede på et tidspunkt min Nightcrawler ud, fordi jeg simpelthen var træt af at fange alle de hornfisk. Næsten ikke et kast havde jeg, uden at de lod sig friste. Det var lidt hårdt ved agnen, og jeg blev nødsaget til at skifte flere gange. På et tidspunkt valgte jeg af ren og skær dovenskab at fiske med en halv Nightcrawler, men det hjalp heller ikke - forstået på den måde, at der stadig var kontakt ved stort set hvert eneste kast, og at det stadig ikke var havørred, men hornfisk, der bed på. De må være sultne nu, måske er de ved at æde sig huld til, inden de svømmer langt væk for vinteren?

Skiftet til en Gulp Minnow udløste et anderledes hug, og kort efter kunne jeg hilse på dagens tredje havørred.

Det var på alle måder en god fiskedag. Dem vil vi gerne have flere af :-)


Så kom der havørredskæl i kajakken.
 

Første kast med Minnow gav lidt variation i fangsterne fra land
 

Multe og havørred ligger til skue

 

19. august 2012: Endelig makreller i kajakken
30 grader midt på dagen og næsten ingen vind - det er ikke til at holde ud, medmindre man er på vandet.
Det var jeg så.

Og endelig lykkedes det mig at få landet nogle makreller fra kajakken, efter et par målrettede ture uden held. To makreller blev det til, begge taget med hornfiskestrimler under flåd.
Fire hornfisk meldte sig også under fanerne, og det gav så lige agn til lidt flere flådture. Er ved at have en pæn stak hornfiskestrimler i fryseren. Tre af dem var pænt store.

Marsvin og havørred lod sig se, også nær mine flåd, men heldigvis og uheldigvis ignorede de begge maddingen.


Udsigt til morgendagens aftensmad
 


Turen er slut da mørket sænker sig

 

 

 
9. august 2012: Overmod gav buksevand
Det var HAM, der gjorde, fristes jeg til at sige, mens jeg peger ud mod det spot, hvor en 3+ kilos havørred minutter forinden havde løftet sit gevaldige korpus op af vandet et kort sekund. Et sekund, der virkede som evigheden selv - mens det stod på, altså.

I min iver for at komme på kastehold af denne prægtige fisk var jeg vadet dybt. Og mens jeg listede mig liiidt længere ud, så jeg ud af øjenkrogen en ordentlig vending lige på den anden side af det brede bælte af snørebåndstang, der prydede kysten og vanskeliggjorde hjemtagningen af endegrej.
For s...., tænkte jeg, og måtte bare længere ud - på dén der sten, som jeg kunne se lidt længere ude. Så kunne jeg måske - bare måske - kaste langs tangbæltet, i hvert fald et lille stykke, og narre banditten - for den var s... stor, var den.
Bedst som jeg med det yderste af tæerne balancerede på en lidt for rund og lidt for glat sten, og skulle til at lægge mit kast på tværs, skete det: 30 små fisk sprang ud af vandet på én gang, netop der hvor jeg havde planlagt mit kast skulle lande. Det jagede så stor en skræk i mig, at jeg forkludrede kastet og samtidig fik skubbet tyngdepunktet lidt for langt til siden...

 
Så gik det stærkt. Nedad.

Ved gudernes gunst havde jeg forinden lagt jakke og sweater med pung og kamere på stranden, for det var mens solen stadig skinnede, og det var varmt. Det var vandet også, især efter et par timer i selskab med mine uldsokker. Nærmest kropstemperatur, vil jeg mene.

Fik jeg havørreden til sidst, spørger du?
Hm, næe, men jeg så den igen, og jeg havde vedvarende selskab af en stor stime multer, der græssede en stanglængde fra mig frem og tilbage, uden at lade sig hverken påvirke eller skræmme af min gulp, der hvert andet øjeblik pløjede igennem dem. Og jeg så hundredvis af andre mindre fisk, jeg ikke kunne bedømme. For små til at være multer, for langsomme til at jeg tror det var makrel, ikke havørred, ikke hornfisk. Spids rygfinne. De svømmede sammen med, eller foran, eller bagved multerne, og lod sig jævnligt skræmme af selvsamme, så mit hovede føltes som sad det på en karrussel, fordi jeg hele tiden vendte mig efter alle plaskelyde.


Spejlvand og store havørred, buksevand og våd T-shirt
- en spændende aften med op- og nedture

Spændende, spændende, spændende, våd og lidt kold fisketur til sidst.
Til gengæld fik jeg hornfisk med hjem, nu sirligt skåret op i tynde strimler og klar til morgendagens makrelsats fra kajak med Anders.

 

 

 
3. august 2012: Dejlig dag på vandet
En dejlig dag på vandet - det er konklusionen efter fredagens kajakfiskeri efter makrel sammen med Claus. DMI's prognose holdt, så eftermiddagen bød på små bølger og en del vind, der gav hurtig drift af kajakkerne, men hen under aften faldt vinden og var næsten fraværende, hvilket naturligt gav et roligere fiskeri. Makrellerne sås på ekkoloddet, og på flåd der uden varsel dykkede lynhurtigt under overfladen, men vi oplevede ikke makrelstimerne i overfladen. Vi var heller ikke alt for heldige med krogningerne, for det blev kun til en enkelt makrel på dæk.

Lidt efter solnedgang gik vi i land, og var her vidne til stimer af makreller der i længere tid bølgede frem og tilbage i kastehold af to gæve fluefiskere, der havde deres sjov med dem. Ganske underholdende og en god afslutning på en god dag på vandet, på trods af forholdsvis ringe udbytte målt i fisk.

Herover: Claus er klar, og kajakkerne er pakket
- med 5 fiskestænger hver!

Herunder: Jamen, jeg planer jo!
(Næsten)

Udover en makrel på 42 cm fik Claus både fjæsing,
og som her, en torsk på dæk

Herunder: Stemningen fejler ingenting når man
fisker fra kajak i solnedgangen

 

 
 

 

29. juli 2012: Makreller og MAKREL
Der findes makrel, og så findes der MAKREL.


Fyldt makrel på grill

Den store makrel er grillet som fyldt makrel, jeg har lagt opskriften ind her.
   
 

23-27. juli 2012: Flere sommerdage med fiskeri og fisk
Den seneste uges gode vejr har budt på flere gode fisketure - og tirsdag aften gav det flere gode fisk:


Makrel 43 cm, Havørred 46,5 og 49 cm samt hornfisk

Sådan en fangst giver naturligvis blod på tanden, så jeg har været af sted igen onsdag, torsdag og fredag, men uden samme held.
På den anden side også uden samme ihærdighed, da onsdagsturen blev afbrudt af opkald fra arbejdet, og fredagsturen gik op i godt selskab og rødvin, og alt for megen tang i vandet til at det var rigtig sjovt at fiske.
Til gengæld viste vores udgave af en bivuak sig fortrinlig til aftenhygge. Der var tørt og højt til loftet, og suppleret med god rødvin er svært sådan en aften ikke at synes at livet er dejligt.
Det er dog ikke den billigste måde at bygge en bivuak på...

--- o 0 o ---

Mandag gav også et par på "opleveren"; først havde jeg et solidt hug, som jeg startede med at fighte som havørred - lige indtil fisken borede sig ned i tangen og opførte sig som en torsk. Ud fra det, jeg nåede at mærke, inden den sad uhjælpeligt fast, antager jeg at det var en torsk, der var væsentlig større, end de 15-20 cm, de plejer at være når jeg fanger dem. Krogholdet slap da jeg øgede presset maksimalt, og min Gulp tobis var lidt medtaget, da den kom hjem. Sådan nogle er heldigvis 100% biologisk nedbrydelige, så jeg smed den fra mig i vandet, satte en ny på og fortsatte jagten.
Kort efter kildrede det så dejligt imellem mine ben. Det var en rar fornemmelse, og jeg kunne godt lide det - men sted og tid for den slags var jo lidt akavet, her alene, iført waders og langt fra land. Da jeg kiggede ned fik jeg da også øje på en krabbe, som havde taget den lange vej fra bunden op til mit inderlår.
Hvad den skulle dér er uvist, men måske ville den levere min tobis tilbage, for det var, hvad den holdt i den ene klo!
Ah well, jeg fik rystet krabbe med påhæng af mig, og fiskede videre.

Kort efter ramte jeg noget stort i hovedet. Kaskader af vand stod op i det, der virkede som meget lang tid, netop da bombardaen ramte vandet. Set fra min plads blev der flyttet vand opad svarende til en 7 kilos havørred, så resten af denne aften havde jeg mere end almindeligt adrenalin susende rundt i kroppen - endda uden at fange noget over 15 cm.
"Var det måske en sæl?" er jeg blevet foreslået siden. Jeg så den ikke, så det kan jeg ikke afvise, men heldigvis var det ikke noget jeg tænkte over, da jeg stod der. For tanken om en mulig 7 kilos indenfor rækkevidde gør altså noget for fiskeriet.


En krabbe på vej op i verden

En lidt dyrere udgave af en bivuak

--- o 0 o ---

Torsdag luftede jeg min nye kajak. Jeg medbragte flåd og agn til opankret fiskeri, blink til kastefiskeri og woblere og Gulp til dørgning. Det hele blev prøvet på skift, men de eneste fisk der viste seriøs interesse var fjæsinger. Så et par springende havørreder som jeg kastede til.

Trangiaen var med på turen, som startede i høj sol og varme om eftermiddagen, og sluttede hen under aften. På trods af den manglende interesse fra havørrederne var det en skøn tur, der gav mulighed for at teste forskellige teknikker fra kajakken.

Helidgvis er der plads til meget grej på kajakken. Blandt andet fem stænger, da det er lettere at skifte stang, end at skifte mellem bombarda, blink, flåd og wobler på den samme stang.


Der er plads til meget grej på kajakken

Gourmetmad fra Beauvais på kysten

Solnedgangen varsler snarlig landgang

 

20. juli 2012: "Sommer"nat med havørred
Ferien lakker mod enden, og med hækken klippet, træer beskåret, valnøddesnaps sat til lagring og alt det andet, der følger med at have hus og have, fik jeg mig endelig taget sammen til en aften/nattur ved kysten.

Resultatet ses til højre, en flot fisk på 49,5 cm og 1,37 kg. Fiskene huggede villigt og jeg følte ingen trang til at flytte mig langt; inden for 30 meter fik jeg denne samt mistede 3 andre.
Jeg trøster mig med, at de nok har været mindre, siden de ikke fik ordentligt fat i min Gulp tobis.

Nu i seng, satser på en tur igen i morgen, og igen søndag, det ser jo ud til at der er gang i den derude :-)


Havørred på 49,5 cm og 1,37 kg

Sommerferie 2012: Bornholm - de mindste tager de største
En uges ferie med familien på Bornholm gav mulighed for lidt fiskeri ind imellem. To pladser blev besøgt, dog uden at jeg fik kontakt til havørred. Det er første gang jeg er på Bornholm, så selvom det ikke er sæson for havørredfiskeri derovre, var det spændende at få set kysten an, og få en fornemmelse af hvordan fiskeriet foregår på den stenede og klippefyldte ø. Den er bestemt et gensyn værd, både med familien, men bestemt også uden - i havørredsæsonen, forstås.


Vinden var overkommelig, stenene var glatte. Men flere dages hård vind gjorde
fiskeriet mindre optimalt på grund af den megen tang i vandet

Lidt familiefiskeri blev det også til. En tur med M/S Sværd på stenrevene efter torsk gav røde kinder, gode oplevelser og stolte børn.
De mindste fangede de største, og sådan skal det være! Således fik Rebecca flest torsk på dæk, og dertil den næststørste, mens Sofus kronede værket med bådens største torsk på dagen ved på næstsidste stop at lande - med lidt hjælp - en torsk på 4 kg.


Rebecca fremviser sin største torsk
 

Sofus med dagens største torsk på 4 kg

Dan tester bremsen mens Simone
og Sofus kigger på

Store fisk kræver store kræfter -
i forening lykkedes det os til sidst at få "kæmpen" op

Hjemme blev fangsten fileteret og fortæret, samt delt ud til naboer, udlejere og hjembragt til bedsteforældres glæde og beundring. Så bliver det ikke meget bedre.
 

3. juli 2012: Geddejagt
Tirsdag var jeg på geddejagt i kajak med Lasse på en privat sø. Planen var at overliste en madamme på 10+ kg med levende karusser. Lasse ved oven i købet hvor hun bor, så det skulle være lige til at gå til.
Karusserne var dog karrige med deres selskab, kun 2 gik i rusen, så det var småt med agnfisk.
Kunne selvfølgelig ikke dy mig for at dørge med min tildelte agnfisk på vejen til madammens plads, og det resulterede i at den blev angrebet af en helt anden gedde. Der blev plasket vældigt i vandet bag mig, men inden jeg fik stangen løftet op, var det forbi, og karusse og predator var væk. Ah, well. Så findes der jo andre metoder...


Det var en kunst at ramme uden om åkanderne, men under dem gemte gedderne sig,
så vi skulle tæt på

Vi fik dørget og kastefisket op gennem søen, og der var livlig aktivitet, men ikke flere blot tilnærmelsesvis faste fisk. Lasse tog i forvejen ind i "hulen", og kom kort efter ud med den besked, at karussen var smuttet sammen med en gedde på 3-4 kg.
Troløse fisk!


Lasse henter her dagens eneste gedde op af det uklare vand

Vi kastede i stedet med isenkram og forsøgte at ramme uden om åkanderne, og det lykkedes da også senere Lasse at ramme og få kroget en lille gedde. Vi overvejede at bruge den som agn til madammen, men tiden var løbet, så vi dørgede i stedet hjem i flot vand og vejr, men uden mere aktion. Udover dejlig kaffe.
 

Juni 2012: Ny kajak :-)
I Fiskeavisens maj-udgave havde jeg fornøjelsen af at kunne levere en anmeldelse af Native Watercrafts Mariner kajak med pedaldrev. Jeg havde til formålet lånt en kajakken i 10 dage, men oplevelserne satte sig spor, som skulle række længere:
det var bare for svært at sætte sig tilbage og fiske i min havkajak, når jeg nu har prøvet en fiskekajak med pedaldrev. Så jeg har taget konsekvensen og købt en ny kajak.


Min nye kajak: Native Watercraft Mariner 12.5 Angler, for at være helt præcis

Det er allerede blevet til et par enkelte ture på kysten, som indtil videre ikke overraskende har resulteret i hornfisk og fjæsing. Foran mig står en spændende periode hvor jeg skal optimere min nye kajak med stangholdere mm., så den er perfekt til netop mit fiskeri og mine behov. Jeg er allerede godt i gang, som nedenstående foto viser.


Opstilling med hjemmebygget kajakvogn samt diverse stangholdere, som
jeg skal teste for at finde frem til den optimale udformning og placering

Derudover er der mange overvejelser om sikkerhedsudstyr, der desværre er blevet voldsomt meget mere påtrængende efter at Brian ulykkeligvis druknede under fiskeri fra sin kajak for et par uger siden. Det er en stor tragedie for Brians familie, og for os andre en kraftig påmindelse om, at fiskeri fra kajak ikke er den mest ufarlige måde at fiske på. Ingen ved hvordan ulykken skete og hvorfor Brian druknede, men det er oplagt, at hans dødsfald fører til selvransagelse.
De "elementære" sikkerhedstiltag har jeg på plads, mens jeg er i gang med at kigge på mulighederne indenfor tørdragt og radio.
 

21. juni 2012: Havørred blandt hornfisk og fjæsing
Hornfisk, fjæsing, småtorsk og småsej er i nævnte rækkefølge de hyppigste gæster på min krog for tiden. Havørreder er der alt for få af, men det hænger måske sammen med at jeg ikke rigtig er gået i nat-fiskeri-mode endnu. Alligevel lykkedes det her til aften at få kroghold på hele tre havørreder inden midnat, de to af dem dog kun ganske kortvarigt. Men af nedenstående foto fremgår, at det for en enkelt af fiskene blev den endegyldige endestation.


En tyksak på 43,5 cm og 1,117 kg taget på Gulp tobis efter bombarda

Havørredens konditionsfaktor var imponerende 1,4. En lille tyksak med masser af kræfter. Men få hundrede gram har jo på den anden side relativ stor betydning, når man kun er 43,5 cm lang.

Også i går aftes og delvis nat var jeg ved kysten, og der oplevede jeg det usædvanlige at hilse på en odder. Vi - det vil sige Hatten - har set den to gange tidligere på samme kyststrækning, så den må bo permanent i nærheden. I går aftes puslede den omkring kun 5 meter fra os, og da den kom ud på stranden rejste den sig og kiggede forundret på os tre gange, inden den forsvandt i mørket.
En anderledes oplevelse, der delvis kompenserede for de fraværende havørreder. Til gengæld vrimlede det med... ja, hornfisk, fjæsing og småtorsk.
  

6. juni 2012: På laksefiskeri i Skjern Å
Onsdag havde jeg den store fornøjelse for første gang at prøve kræfter med laksefiskeriet. Med blot en anelse mere held, ville jeg også have fået lov til at prøve kræfter med en laks, men så vidt kom det ikke denne gang. Ikke desto mindre var det en fantastisk dejlig tur og meget fin introduktion til et spændende fiskeri.
  
Det skyldes ikke mindst, at jeg havde følgeskab af en af åens lokale guider, Torben Thinggaard, der har et indgående kendskab til åen og laksens standpladser.

Med Torben ved min side til at udpege sten, huller, banker mm. og forklare deres betydning for laksens vandring og opholdssteder, var det svært ikke at tro på hugget i hvert eneste kast, jeg lagde ud. Og det blev alligevel til mange, da vores fiskedag startede kl. 7 og varede til kl. 21, med indlagte spise- og kaffepauser.

I løbet af dagen indløb der meldinger om fangster af laks med havlus, hvilket er tegn på, at der er vandret friske laks op i åen, så der var ingen tvivl om, at vi havde valgt den rigtige dag, og Torben det rigtige stræk, til at forsøge os. Dagens indmeldte fangster beviste det yderligere.
Men laksefiskeri er ikke så eksotisk uden grund: Kendskab til åen er guld værd og forøger fangsterne markant, men ihærdighed og vedholdenhed er også nødvendigt - der skal for de fleste fiskes mange gange, før den første laks er på land.


Skyggerne var lange både ved stgart og slut;
Vores fiskeri startede kl. 8 og sluttede kl. 20


Dagen efter vores fælles tur fangede Torben en laks på
ca. 95 cm ikke mange meter fra, hvor dette foto er taget

Dagens fiskeri bød ikke på fangst for vores vedkommende. Vi nøjedes med at se en laks, der kortvarigt stak hovedet op for at kigge os an. Men på de pladser, vi dækkede i løbet af dagen blev der både mistet og landet laks - den, der kom med helt ind, var på flotte 98 cm!

Det er som sagt første gang, jeg fisker efter laks, så jeg var spændt på hvordan det ville være i forhold til det kystfiskeri, jeg dyrker mest.

En af de mest markante forskelle jeg oplevede, er den at vi med stor sikkerhed vidste, at der var fisk at fiske efter. Jeg kender dage ved kysten, hvor fraværet af hug kan få mig til at tvivle på, om der over hovedet er fisk derude, men sådan var det ikke her.
Torbens lokalkendskab betød, at vi brugte vi kastene på de pladser, der med størst sandsynlighed holdt fisk, mens vi sprang de stykker af åen over, hvor der ikke er så mange faste standpladser.

Det betød så igen, at jeg ved hvert eneste kast havde en forventning om, at nu ville det ske. På den måde virkede en fiskedag på 12 timer ikke spor for lang - og det kan den immervæk godt gøre på kysten, hvis man ikke har hug.
Allerede i bilen på vej hjemad begyndte jeg så småt at planlægge, hvornår jeg skal på næste laksetur - det behøver ikke at vare alt for længe, og den følelse er jo sådan set ikke blevet mindre af, at Torben i dag ringede og fortalte, at han "lige dér, du ved nok..." havde en 8 minutter lang fight med en laks på ca. 95 cm, inden den udøvede Self Release tæt på brinken.
Dét vil jeg nu alligevel også godt prøve

Hvis du har lyst til en guidet tur til Skjern Å, kan Torben kontaktes på ttfishalot@yahoo.dk.
 

1.-2. juni 2012: Kajakfiskeri på Julsø og Borresø
I weekenden blev min kajak for første gang sejlet i ferskvand; vi var en lille flok, som havde sat os for at fange sandart fra kajakken, og vi havde udset os Julsø som stedet, hvor det skulle ske. Skyttehusets Camping ligger perfekt for kajakfiskere, midt imellem Julsø og Borresø, der begge har gode sandartspots. Forventningerne var høje, for vi havde forberedt os grundigt og kendte på forhånd nogle "sikre" pladser, og hvilke teknikker, vi ville bruge.


Her burde sandarten stå og vente på vores jigs og woblere

Når vi nu ikke kan give dommeren skylden, må det være muligt at give vejret skylden - for vi fangede ingen sandart denne gang, og jeg kan bestemt ikke tro, at det var vores skyld.

Men sagen er, at vi pånær levende agn forsøgte os med et væld af metoder med lige ringe held. Sandarten var sikkert under os mange gange - der var i hvert fald masser af fisk på ekkolodderne - men de lod til at være immune overfor alle vores fristelser. Måske er det ikke rigtigt gået op for sandarten selv, at fredningen er ophørt?

Til gengæld fangede jeg min første aborre fra kajak. Jeg så en stime, og da jeg fik bid i første kast, beholdt jeg den. I frisk overmod troede jeg nemlig, at jeg så lige kunne fange en 8-10 stykker, så vi alle kunne få aborrefilet til aften. Sådan gik det ikke...
Den enlige aborre blev fileteret og stegt på Trangia, og jeg fik for første gang smagt aborre. Alle, der havde lyst, fik smagt, og der var bordet rundt enighed om, at smagen var delikat. Næste gang prøver vi med krydderier...


Aborre fra Borresø
  


Krogen holdt ikke til nærkontakt med gedden

En anden bifangst var gedder. To stykker blev det til for mit vedkommende, begge gang i Julsø. Det var ikke verdens største gedder, de vejede henholdsvis 1 og 2 kg., men det er mine første gedder fra kajak, og det var faktisk meget sjovt at fange dem.

Det vil enhver geddefisker jo vide, men for sådan en som mig, der stort set aldrig før har fisket efter gedder, og hidtil blot fanget en enkelt meget lille og ladet børnene, jeg var på tur med, klare de store, var det ikke indlysende. Men jeg har da fået øjnene op for, at geddefiskeri er et alternativ til mit sædvanlige havørredfiskeri, hvis lidt forandring skulle være tiltrængt.

Indtil jeg modtager et fangstbillede af min største gedde, må vi nøjes med modstående foto af wobleren, som den så ud efter mødet med geddekæften. Den ene krogspids er rettet ud, og den anden mangler helt. Sådan en gedde er ikke til at spøge med, og jeg er glad for at jeg for en sikkerheds skyld havde en lipgrib med, på trods af, at jeg oprindeligt slet ikke havde tænkt mig at fange nogen gedde.

Det var med andre ord en weekend, der ikke levede op til de fangstmæssige forventninger, men som på den anden side gav mig to nye arter på kajakfangstkontoen, åbnede op for nye aspekter af mit kajakfiskeri, og som blev tilbragt i muntert, inspirerende og behageligt selskab med rare mennesker. Så alt i alt vil jeg mene at turen var en succes.
   

22. maj 2012: En lille torsk kom forbi
Jeg var et hurtigt smut ved kysten omkring solnedgang. Der var masser af liv i vandet, mest hornfisk, men også fisk med en anden kontur. Troede først det var små undermåls havørreder der jagtede Gulpen, men det viste sig at være en efterhånden mer sjælden gæst, nemlig torsk.

Den var ikke særlig stor, men havde den størrelse som de kysttorsk, jeg plejer at fange, nu har. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg senest har fanget en torsk over målet fra kysten, men jeg tror, det må have været for cirka 13-15 år siden (kan det virkelig passe?).

Dengang fiskede vi fra en af de yderste moler i Århus Havn og oplevede et sandt eldorado med torsk i (næsten) hvert kast, i timen lige omkring solnedgang. Et eller andet er der sket siden dengang og nu, for de er godt nok blevet mindre med årene.

20. maj 2012 - Maj betyder hornfisk og rabarbertærte
Maj måned er nu noget særligt, og det er ikke blot fordi jeg har fødselsdag - selvom det da er en væsentlig faktor i den vurdering.

Fødselsdagen er sikkert også en medvirkende faktor til at det endelig er blevet sådan rigtig dejligt vejr, og i dag var en af de dage.
I forbindelse med mit arbejde arrangerede jeg en kort tur til kysten, og på 1½ times fiskeri fik jeg 12 hornfisk på land. Og det er også en af de særlige ting ved maj - det er ikke ofte, at jeg fanger så mange fisk, at jeg synes, at nu må det være nok. Tror egentlig kun jeg har prøvet det med hornfisk og med sild.
Hornfiskene måtte nu også gerne være mange denne gang, for de skal fylde op i en hornfiskesuppe til 14 personer på min arbejdsplads. Nu mangler jeg blot:

den gode opskrift på hornfiskesuppe.

Har du den, så send gerne en mail til troutbum@troutbum.dk eller skriv på min Facebook side.


12 hornfisk på 1½ time, fisket med silkekrog efter bombarda

Imens vi venter på hornfiskesuppeopskriften, er det oplagt at nyde en anden af majs lyksaligheder. Efter fisketuren gik vi derfor i gang med at lave rabarbertærte.

Og når alt kommer til alt, så tror jeg nok jeg må konstatere at den vakte større begejstring end udsigten til hornfiskesuppe - men den var nu også lækker. At det var bofællesskabets egen avl af rabarber, gør blot det hele bedre.

Det er det, jeg siger: maj er en god måned


Rabarbertærte gør maj dejligere

6. maj 2012: Glatved fra kajak
Det er ikke nemt at være lystfisker og have hold i ryggen :-(
Det er blevet til en lille uges ufrivillig pause, men nu er jeg dog ved at være klar igen.

Søndag forsøgte jeg mig sammen med Claus ved Glatvedværket fra kajakken. Planen var at få et par pighvar med hjem, men den blev på det skammeligste forpurret af fiskene, der slet ikke havde forstået budskabet. Eller også var de der ikke. Hverken tobis eller Gulp tobis blev inhaleret, kun nappet til/smagt på, formentlig af nogle mindre fladfisk. UV-jægerne på stedet så under alle omstændigheder heller ingen, de måtte "nøjes" med skrubber.
Vi sluttede af med at dørge efter havørred, men heller ikke de ville lege med. En hornfisk fik dog forvildet sig op i min kajak, den har nu fået navneforandring fra hornfisk til agnfisk, og ligger parat til at yde en hjælpende filet på en senere tur. For så vidt lidt overraskende, at der ikke var flere hornfisk, men det virkede alt i alt som om der ikke var vildt mange fisk netop den dag. Bortset fra tobis, dem så vi tusindvis af.


Glatvedværket set fra drivende kajak


Dagens sidegevinst: lidt agnfisk til næste gang der skal fiskes efter pighvar

Mandag aften var jeg med Hatten ved kysten, og her var der anderledes mange hornfisk. I perioder mærkede vi hornfisk i stort set hvert kast. En enkelt havørred lagde vejen forbi netmaskerne; en grådig lille sag, der kun var en halv gang længere en blinket (sømmet), så den skal nok blive til noget stort en dag. Så kommer vi igen.
 

29. april 2012: Fjord til Fjord
En lang fiskeweekend fik ende kl. 12 i middags, da Fjord til Fjord kystkonkurrencen sluttede. Trods en ihærdig indsats lykkedes det heller ikke i år for mig at komme på podiet.
Men det var ellers relativt tæt på... fotoet til højre viser fredagens havørred, der var enten 1,6 cm for lang til at opfylde konditionsfaktorkravet, eller 155 g for let, alt efter hvordan man ser på det.

Jeg skulle have ventet med at fange en til søndag formiddag, men det er jo altid let at være bagklog.

Det var desværre den eneste havørred jeg fik selskab af i løbet af konkurrencen. Der var dog lidt sidegevinster:
Årets første hornfisk var oppe til en fotoseance, og i fryseren ligger nogle poser med sild, der ikke lige havde forstået, at sildeforfanget var beregnet på tobiser.
 


1,90 kg havde været nok til en podieplads,men
ikke når de, som her, er fordelt på hele 59 cm


Jeps, så er det ved at være den tid...

 
Der er ikke andet at gøre end at gå i træningslejr, så jeg kan være endnu mere klar næste år... jeg starter på tirsdag
  
April 2012: Anderledes fangster
Fredag og søndag har "fangsterne" været lidt alternative.
Vi har ikke rigtig været heldige at ramme nogle havørreder, men til gengæld påsejlede jeg fredag et tykt tov, der flød i vandspejlet ved Sletterhage. Jeg opdagede det sent, men nåede at få woblerne hjem inden krogene satte sig i tovet, eller endnu værre, skruen gjorde det.
Da jeg undersøgte tovet nærmere for at se, om det eventuelt skulle være et umærket net, stak jeg mig på en krog, inden jeg opdagede at andre lystfiskere havde været mindre heldige end jeg... To blink, en bombarda og en flue fik jeg løsnet og bjærget ombord i kajakken. Jeg forsøgte også at bjærge anker og tov, men det var for tungt til at jeg kunne. Men på land fik jeg en snak med en tysk lystfisker, der interesseret spurgte, om jeg troede, man kunne bruge en kajak til at hente blink, der sad fast i et tov, mens han pegede ud over vandet jeg kom fra.
Gensynsglæden var stor, da jeg fremviste de bjærgede blink, for de var begge hans. Han fik naturligvis sine blink igen, og da jeg kom tilbage til bilen ventede en behagelig overraskelse: en flaske vin og et takkebrev, der fortæller at det var hjemmelavede blink, jeg havde reddet for ham. Så der er ikke noget at sige til, at han blev glad for at få sine blink igen.
Med sådan et smil på en glad lystfisker kan en fisketur være nok så fisketom men alligevel føles vellykket :-)
 


Manfred var glad for at få sine hjemmelavede blink tilbage


Tysk hvidvin - nu mangler blot en lun sommeraften

I dag var det heller ikke havørred, der stjal opmærksomheden, men derimod en musvåge.
Denne rovfugl var selv jaget vildt, da den kom susende ind fra havet i fuld fart med tre måger i kølvandet. Måske har mågerne unger, og derfor jaget musvågen væk? Det er ikke til at sige, men man kan da konstatere, at selv en musvåge kan have for meget fart på i svinget, for men jeg stod og riggede til, opfattede jeg kun netop bevægelsen i kanten af synsfeltet, da der lød et højt "Bang", og fuglen lå desorienteret på jorden.


"Kan du forklare mig hvad der lige skete her?", spurgte musvågen mig

Den var sørme fløjet lige ind i siden på en parkeret bil. Det troede jeg ikke de gjorde, men her lå den. Og den blev liggende til jeg vendte den om, hvorefter den blev stående/siddene. Da en af de tililende (tyske) bilejere tog den op for at se om den ville flyve, sad den også blot stille og missede med øjnene.
Efter lidt palaver med de andre fik jeg ringet til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Hvad gør man med en musvåge, der ikke gør noget?
Rådet vi fik, var at sætte en kasse over den, så den kunne sidde helt stille i 2 timer. Måske havde den blot hjernerystelse, og var groggy. Hvis den fløj, når vi fjernede kassen, var det jo fint, hvis ikke, skulle vi ringe igen.


Den stadig groggy fugl blev blot siddende
 

Heller ikke da den blev holdt op,
reagerede musvågen synderligt

Første del var let nok, men da jeg efter to timer i kajakken gik på land for at se til fuglen, var den allerede fløjet.
Eller det håber jeg da, for kassen var tom.

Nogle at de forbipasserende har jo nok sluppet den fri, hvilket man jo ikke kan fortænke dem i. Især hvis den har basket lidt med vingerne og gjort opmærksom på sig selv.

Efter blandt andet disse oplevelser, der begge er med til at give fisketurene kolorit, er jeg ved at klar til det, det hele drejer sig om:

I morgen har jeg tænkt mig at fange en havørred :-)


I denne kasse sad musvågen og kom til sig selv
15. april 2012: Masser af havørred, men...
... de, der vil fanges, er bare alt for små.

Det er nogenlunde konklusionen ovenpå tre dage i træk, hvor jeg sammen med "Hatten" har været ved kysten. Vi har set masser af fisk, både springende og ringende, alle tre dage. Og vi har fået havørred på land, og genudsat samme med formaninger om at spise sig store og stærke inden næste gang vi mødes. Vi har også set enkelte større fisk springe, men jeg tror såmænd de venter på "næste igen" weekends kystkonkurrence, Fjord til Fjord, hvor de har chancen for at blive opgraderet til "vinderfisk". Jeg hjælper dem gerne :-)

Kan man ikke vente til d. 27. april, er der en god mulighed for at øve sig på Møn. Jeg blev opmærksom på denne spændende fiskekonkurrence på forårsturen til Møn for 14 dage siden: http://www.moensklintresort.dk/?site=1&side=25&id=74

Jeg kan desværre ikke deltage, men jeg vil spændt følge med i resultatet, for ud fra de havørreder, vi stiftede bekendtskab med, skulle man mene at der er basis for en virkelig flot vinderfisk.

 
Søndag var der også tid til endnu en fisketur i kajakken. Det gode er, at jeg fik testet og godkendt mit ankersystem. Ved at fire ankeret fremad eller bagud ved siden af kajakken, kan jeg regulere hvordan jeg vil ligge i forhold til vinden, når jeg kastefisker. Det virker.
Og mit stangholdersystem begynder at se mere færdigt ud. Jeg tror jeg har fundet frem til nogle gode proportioner, og er begyndt at lave lidt finish på den. Det pynter. Vi får se om jeg nogensinde bliver færdig :-)

Det knap så gode er, at turen var blottet for fisk. Et marsvin blæste luft ud midt imellem vore kajakker, og den momentane panik der opstod med frygten for om den kunne finde på at spise woblere, var det nærmeste vi kom på hug.
Men det bedste kommer til sidst: Bockwurst á la trangia smager fortrinligt - og sådan nogle havde Claus sørget for!

 


En pause er godt - og med Bockwust bedre
 

Udsigt mod trollingbåd - hvem mon er chicken?
 

Med zoom ser man tydeligt, at trollingbåden nærmest
er på vej indenom Claus i kajakken. Da det kom til
stykket, veg de dog på udvendig side.
Men han ser nu også lidt farlig ud...
8. april 2012: Søndagsture uden fisk
Var søndag formiddag ude i kajakken igen. Roede 2½ time med 2 woblere uden at mærke eller se fisk. Vadefiskerne på strækket havde heller ingen meldinger om fangst.

Eftermiddagsaftalen med Hatten og Ormesvingeren gav heller ingen fangst. Turen blev kortere end planlagt, for det var blæst kraftigt op, og vinden var mere hård end DMI havde forudset - oven i købet fra syd. Det blev til ligeså meget kaffe og snak som fiskeri, så det er ikke så underligt at vi ikke fangede noget. Havde et enkelt hug, men det var så det.
 

Påsken 2012: Havørred og årets første fisketur i kajakken
Påsken har i år budt på ligeså meget arbejde som fri, men det er alligevel blevet til nogle fisketure, de fleste sammen med Hatten. En enkelt havørred er kommet med hjem, mens en del mindre samt en slank 55'er og en slank 65'er er sat ud igen til senere afhentning. Jeg satser på at de er at finde cirka samme sted om et par måneder i en helt anden kondition.
 

"Hatten" i solopgangslys i et gyldent øjeblik

Påskehavørred

 
Der har også været tid til at få kajakken i vandet på årets første kajakfisketur. Sammen med Claus roede jeg op og ned ad kysten i 4½ time, så mine arme til sidst var ved at falde af. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at vi - uvist af hvilken grund - sluttede af med at ro med vinden et godt stykke forbi landgangsstedet, samtidig med at den hidtil så besindige vind tabte tålmodigheden og besluttede sig for at give den gas. På vejen tilbage opdagede jeg hvorfor det ikke er så smart, men hvis jeg er heldig har jeg lært af det...

Kajakfiskeriet gav ikke den forventede storørred, men til gengæld fik vi lige lov at hilse på en skrubbe, der minsandten havde taget en wobler. Så har man set det med.

Samtidig gav det anledning til nye overvejelser om hvordan min stangholdermontage skal udformes mere hensigtsmæssigt - nu skal der også være plads til fangstnet, og den forrreste stang er en anelse udenfor behagelig rækkevidde.
Så det var OK, at der kom en dag som i dag, hvor vinden blæste og bølgerne stod meterhøjt - værkstedet kaldte, og jeg er nu klar til næste fisketur i kajakken med "Prototype version III".
  

 

Skrubben, der tog en wobler på 6-8 m vand

Claus kæmper sig ind til land efter 4½ time på vandet

På trods af skarp opmærksomhed på stangens
bevægelser, udeblev hugget fra storørreden.
Forholdene virkede ellers perfekte.

 

22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn
Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler og bøger er fremhævet som et suverænt fiskevand efter havørred - store, blanke østersøhavørred vel at mærke. Desværre blev holdet kraftigt decimeret på grund af uheldige omstændigheder, så da det kom til stykket havde kun Hatten og jeg mulighed for at komme af sted. Og lad det være sagt med det samme: det er ikke sidste gang vi fisker på Møn, og det kan kun gå for langsomt med at komme derned igen!

Jeg tror at alle, der læser dette, kender Møn og dens unikke natur, også selvom man ikke selv har været på øen. Naturen på Møn er storslået, og det er ikke uden grund at den er kendt vidt og bredt både indenfor og udenfor landets grænser. Møn er et besøg værd også uden tanke for fiskeriet. Men læg dertil noget superb havørredvand med mange spændende og forskelligartede pladser - og fisk, der trækker ind fra østersøen med maverne fulde af tobis og sild - og du har en cocktail, der virkelig fyrer op under de vildeste drømme for en havørredfisker.

Vi var indlogeret på Møns Klint Resort, en campingplads der især udmærker sig ved at ligge meget centralt i forhold til de mange kystpladser på øens østlige del. Den har selvfølgelig alle facilliteter, der er vigtige for lystfiskeren, ikke mindst lokalkendskab og føling med fiskeriet på øen for tiden. Det sidste drog vi stor nytte af, for vi var begge førstegangsfiksere på Møn. Og selvom vi havde gjort hjemmearbejdet ved at læse hvad vi kunne finde om Møns fiskepladser (bl.a. den lokale fiskeguide Ken Sørensens informative artikel i Fisk & Fri), var vi taknemmelige over at få inspiration til hvor vi skulle begynde vores udforskning af Møns fiskemuligheder.


Møns Fyr på sydøstlige side af Møn er en
af de "hotte" pladser

Kysten ved Møns Fyr er præget af mange store sten
 og stenrev, der strækker sig langt ud.

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede fiskeriet i Busene Have, med intentionen om at gå så langt som muligt hen under klinten, inden vi vendte om, for på denne måde at lære en smule af den side af øen at kende. Men vi var ikke kommet længere end til Møns Fyr, førend den første havørred huggede. Jeg ved jo godt at havørreden på Møn æder sig tyk og stor i tobis, og derfor ofte fanges på gennemløbere - men jeg tænkte at når det kommer til stykket er de jo nok ikke så forskellige fra havørrederne på Djursland at de vil sige nej tak til en "lækker" Gulp orm. Så det var på sådan en, at fisken huggede.
Jeg havde netop kastet langt, og ramte vandet lige lovlig tæt på en stor sten, der stak op over vandet. Dem er der mange af ved Møns Fyr, store sten altså, hvilket i nogen grad minder mig om Stenshuvud i Skåne og giver en plads, som jeg personlig vældig godt kan lide at fiske på.
Jeg ville styre Gulpen uden om den store sten og spandt lidt hurtigt ind, da hugget faldt. Kontant. Der var ikke noget med at overveje at give den tid til at sluge ormen, stangen var bøjet fra første færd og jeg gav omgående et forsigtigt tilslag for at sikre mig bedst muligt, at krogen var sat. Herefter fulgte en fight, hvor fisken var alt mulig andet end forsigtig. Den tog mange udløb og lavede opvisning i luftakrobatik, som de jo kan gøre, og jeg havde stort besvær med at styre den uden om de mange sten, der lå faretruende i vejen mellem mig og fisken. Men alt lykkedes, og til sidst lagde en træt havørred sig om på siden og lod sig føre i nettet - til stor lettelse for mig, og til klapsalver fra de to tyske turister, der havde fulgt fighten fra start til slut. En noget særpræget fornemmelse, men ikke særpræget nok til at det dæmpede mit jubeludbrud, da netmaskerne langt om længe lukkede sig om den blanke havørred.


Min første havørred fra Møn var en realitet, og vel sikret på land blev den målt og vejet til 3,3 kg og 66 cm

Det siger sig selv, at vi ikke kom så langt den dag som vi havde troet, inden vi startede. Men vi kom da videre. Så langt som til Gråryg fiskede vi, og undervejs fik vi luret flere af de mange stenrev af, som vi givet ville ofre mere opmærksomhed senere på turen. Det blev dog ikke til flere fangster denne første dag.


Det er spektakulært at fiske med den høje Møns Klint
i baggrunden. Her føler man tydeligt, at naturen er stor

Og som det fremgår, er der også her rev,
der strækker sig langt ud i vandet

Anden dag vidste vi hvor vi ville stå, så samtidig med solen fandt vi frem til Skilterevet lidt ovenfor Møns Fyr. Hatten var ikke længe om at råbe gevalt, da han allerede i første kast havde en følger, der ud fra hvirvlen at dømme har været rimelig stor. Og måske var det den, han to timer senere fik kroget på en lille brun rejeflue - netop da jeg var gået til næste rev og derfor gik glip af oplevelsen. Da jeg intetanende gik tilbage, fik jeg på lang afstand øje på Hatten, der stod med fisken højt hævet.
"Når han kan løfte den højt, så kan den da ikke være større end min", nåede jeg at tænke.
Men adrenalinen må stadig have kogt i Hatten, for deri tog jeg fejl; den skinnende blanke og flotte havørred vejede 3,6 kg og målte 67 cm.


"Hatten" fremviser en Møn ørred på 3,6 kg og 67 cm

Hatten berettede om en fight, der var mindst lige så drabelig som min. Så hvis vi ikke rigtig havde troet på det før, så var vi i hvert fald overbeviste nu: havørrederne på Møn er værd at rejse efter.
Vi har spekuleret over, om gennemsnitsstørrelsen på havørreder fra Møn er større end på havørreder fra vores eget hjemmevand, og er nået frem til, at det er den nok. På Møn er der er ikke nogen vandløb, som havørreden trækker op i for at gyde, så der er ikke nogen smolt eller helt unge havørreder. Og de fisk vi fangede har højst sandsynligt haft deres "gang" i Østersøen hvor de bl.a. har levet af tobis og sild, inden de trak ind på lavt vand for at smovse sig i rejer og andet godt. Alt andet lige er det gode betingelser for en havørred at vokse i.

En lang fiskedag gav os ikke flere kontakter, og den tredje dag delte vi op i to etaper: Skilterevet (selvfølgelig) og senere Brunhoved, der lidt mere ligner det vand vi er vant til, men som i vores bevidsthed havde den ekstra dimension, at der måske ventede en rigtig stor fisk på os derude. Det blev dog ved små nap, lidt ringe i overfladen og en enkelt gang en pænt stor rygfinne, der skar sig igennem vandoverfladen.


Vandtemperaturen på 5 grader var velegnet til at holde
fangsten frisk, her i skyggen af en af de mange store sten

Det gav kontakt til fisk at starte fiskeriet
allerede inden solopgang

På den måde adskilte fiskeriet sig ikke væsentligt fra det, vi kender. Vi mødte fiskere der, som os, havde fisket en hel dag, uden at få fisk på land - og vi mødte fiskere, der fortalte at de havde landet 9 stykker på et par timer. Held - og lokalkendskab - spiller her, som alle steder, en stor rolle for fikseturens udfald. Vores egen erfaring efter blot et lille indblik i Møns havørredfiskeri er, at det allerede her i marts godt kan betale sig at være på pladsen før solopgang, selvom man skulle tro, at man lige så godt kan vente med at fiske til solen har varmet det kystnære vand lidt op.

Det hænger muligvis sammen med at vi oplevede en hel del havgus, de 3½ dage vi var der. Det var sådan set kun den første halvanden dag, solen rigtig havde en chance for at nå at varme vandet op. Men lokalkundskaben fortæller, at det visse dage i det tidlige forår, når solen formår at få magt som den har agt, kan få fiskeriet i de kystnære områder til at eksplodere, når de store ørreder trækker ind på det opvarmede lave vand mellem revene.


Tidlig morgenfiskeri ved Skilterevet, som det så ud
inden jeg lukkede øjnene et kort øjeblik...

I løbet af blot den tid det tog at lukke øjnene og
åbne dem igen (ca. 20 min), havde havgusen dækket alt

På turens sidste morgen fik jeg hilst på endnu en 3+ kg havørred, dog uden at vores bekendtskab endte lykkeligt - well, det er måske lidt ensidigt bedømt, for ved nærmere eftertanke tror jeg, at havørreden synes noget andet... i hvert fald svømmer den stadig rundt derude, og min største trøst ved det, er visheden om at den er blevet endnu større og endnu flottere næste gang jeg kommer til Møn. For som sagt i starten af dette indlæg: det er ikke sidste gang jeg er på Møn for at fiske efter havørred. Dels har jeg et uafsluttet kapitel med ovennævnte slambert, dels har jeg kun oplevet en brøkdel af Møns fiskepladser, hvilket er helt utilstrækkeligt.
Hvor er det uretfærdigt, at vi kun har ét liv til alt det fiskeri, vi gerne vil nå.


  
   


God whisky, god rødvin, godt selskab - skål og på gensyn
  

18. + 19. marts: Synkronmorgenrejsning
18. marts:
Alle kender synkronsvømning (ikke det?), men hvor mange kender synkronmorgenrejsning?
Sammen med Hatten havde jeg den fornøjelse at indvie d. 18. marts ved fiskevandet, da vi udøvede denne særegne disciplin.

Solen stod aldrig rigtig op den dag, i hvert fald fik vi ikke øje på den bag det grå slør der var trukket for himlen, men vandet lå blankt og gråt foran os og udbød således en dejlig fristelse, hvori vi ikke kunne modstå at dyppe vores orm... Hattens var naturlig, min var med gummi.
Nuvel, da det teoretiske tidspunkt for solopgang oprandt, stod vi som sagt begge to og falbød vores orm. Til glæde og en vis frustration turnerede en flok lækkerbiskener rundt ikke langt ude. De lod os glimtvis vide at de var der, når de fristede os med deres glinsende kroppe og svansende haler. Men som det faldt sig, var alle som vi kom i nærkontakt med, for unge, og vi afviste dydigt deres tilbud og fortsatte jagten på den rette.
Nu er vi jo begge to halvgamle mænd, og alt for lange forspil kan være trættende for sådan nogle som os, så efter et par timer sad vi og sundede os med en kop kaffe, mens vi funderede over situationen.
Bedst som vi sad og stort set havde affundet og med selv at være blevet afvist af de attråede, blev overfladen brudt af ... ja, af hvad?
"Det er nok en lille én" sagde jeg, og tog endnu en slurk af min efterhånden lunkne kaffe.
"Jae, den er nok også lille" sagde Hatten.
Tænkepause.
"Eller også var det blot rygfinnen af en stor én?" sagde han så.

Og her er det så at det sker: med en forsinket reaktionshastighed (hvilket jeg vil indskyde sømmer sig for mænd i vores alder) rejste vi os i en skøn duet af samtidighed - fuldstændig synkront. Det var smukt!
Uden et blik på hverandre tog vi resolut fast om hver vores kæp, gik i takt og uden tøven med raske skridt til strandkanten, og endnu en gang strøg ormene ud i det blå (grå) for med lidt held at lokke en af de skønne til den ønskede orale virksomhed.

Og jo, det lykkedes at krone anstrengelserne med en enkelt scoring over lavalder. Men så er det også sagt. Det er egentlig godt gjort, hvad man lader sig nøje med, og alligevel gemmer i den særlige plads i ens sjæl, der rummer dejlige stunder. Herfra kan den (som nu!) hentes frem og nydes i selskab med et glas god whisky - eller to...


Frøkenen her var med sine 42 cm netop nået over lavalderen

Solopgangen var som sagt godt gemt bag et gråt tæppe af skyer. De to billeder herunder er fra netop solopgangsøjeblikket og igen et par timer senere. Det er svært at se afgørende forskel.


Solopgang...(?)

Formiddag...(øeh)

19. marts:
Solopgangsfiskeri endnu en gang - men denne gang udeblev eventyret. I stedet lykkedes det over middag, på en anden plads, at overliste endnu en mindre havørred.


Endnu engang en havørred på 42 cm

En tur til tandlægen gav et afbræk inden dagens sidste etape, der dog var en lidt tam fornemmelse. Jeg må nok indrømme, at tre dage i træk med fiskeri fra solopgang sætter sig sine spor i min B-menneskekrop, så det var ikke svært at overtale mig selv til at tro, at der nok ikke var særlig mange ret store fisk lige der, og lige da.

Og der er da i hvert fald dén sandhed i ovenstående påstand, at den ikke er modbevist!
  

9. marts: Forberedelser...
Den seneste uge har budt på et par enkelte ture, dog uden fisk over mål. Det er der ikke så meget at skrive om.

Imens er forberedelserne til forårets kajakfiskeri startet. Jeg har store ambitioner om at jeg i år skal fange min første havørred fra kajak, og til det formål er jeg ved at lægge en strategi. Et af elementerne i min strategi er at finde frem til egnede emner til trolling/dørgning fra kajakken. Gulp Tobis/børsteorm er oplagt, for det bruger jeg meget i forvejen,og derudover har jeg anskaffet mig nogle woblere jeg håber kan klare opgaven.

Jeg har valgt at satse på Strike Pro flydende woblere i 7,5, 9 og 11 cm. De angives til en dybdegang på 0,3 til 1 meter, hvilket lyder fornuftigt på det lave vand jeg vil afsøge fra kajak - men jeg vil nu anse den angivelse som behæftet med usikkerhed. For er det testet med "kajak-hastighed"???

Jeg synes at to trekroge er lidt for mange at jonglere med i en kajak med en levende fisk som med(mod-?)spiller, så jeg vil ændre krogmonteringen. Til højre ses mine tre første forsøgsmonteringer. Nu venter jeg bare på klart skib så jeg kan på søen og teste hvordan de så går i vandet.


Wobler monteret med henholdsvis trekrog, enkeltkrog
og trekrog i en linetjavs

2. marts: 1,8 kg sølvtøj
Tålmodighed betaler sig nogen gange - og i hvert fald i dag, hvor dagens eneste kontakt kom efter 5 timers fiskeri. Men så var det til gengæld også en af den slags, man husker.


Havørred på 1,8 kg og 57 cm

Det var en af den slags fisk, der overhovedet ikke havde tænkt sig at overgive sig frivilligt... Den gav først en opvisning med en serie høje spring fri af vandet, og derefter tog den udløb hver gang det lykkedes mig at få den listet nogenlunde tæt på mit net. Det gentog sig en hel del gange, og jeg nåede at blive godt nervøs for krogholdet, inden fisken med et sidste spring tilsyneladende havde opbrugt sin energi og lod sig føre relativt roligt ind over netkanten.

Det var med andre ord en fisk, der gav mig kamp til stregen - og den slags er det jo bedst at besejre.
Syre i armene og knæ der dirrede af adrenalinsus kunne ikke afholde mig fra at fiske videre, men der var ikke flere fisk derude til mig i dag. Det gør nu ikke noget, jeg synes jeg har fået en pæn start på forårsfiskeriet.


Fisken blev taget på en Gulp børsteorm

Nu bliver min datter glad:
hendes yndlingsørred er honningmarineret

  

26. februar: 4,9 kg!
Med dagens fangst er fiskesæsonen da for alvor skudt i gang: Med en havørred på 74 cm og 4,9 kg er der sat en ny personlig rekord.


. Den ekstra stinger-krog gjorde udslaget, da denne havørred på 74 cm og 4,9 kg skulle kroges

Havørrreden var lettere farvet og havde kæbekrog, men havde en imponerende konditionsfaktor på 1,2.
Fisken fulgte to gange med ind på 20 cm vand for blot at vende om, da jeg stoppede indspindingen, inden den besluttede sig for at tage chancen og gå til biddet. Og i dette tilfælde viste det sig at det var velvalgt at fiske Nightcrawleren med stinger-krog, for det var dén, der sad solidt forankret i gabet på fisken.

Den blev således kronen på værket i en weekend, der udover to fine fisk bød på rig høst af D-vitaminer. Februar har sandelig også sine lyse stunder en gang imellem
 

24. februar 2012: Årets første havørred kom på land
Så kom årets første havørred på land: et sandhedsvidne på, at det ikke er størrelsen, men "gørelsen" der tæller - tænk at sådan en lille fisk kan udløse sådan en stor jubel!


Årets første havørred var 45 cm

Tasken er pakket og madpakken smurt - i morgen skal jeg ud og lede efter dens storebror!


Hjemme afsløredes det hvad havørreden
skulle ind på det lave vand efter

En fluefisker ville nok kunne imitere disse små størrelser,
men heldigvis var havørreden grådig nok til at gå efter
en større måltid også
Februar 2012: Det lysner...
Starten af januar gav mig store forhåbninger om en mild vinter med masser af fisketid, men så vendte vinden, og kulden kom ind fra øst. Jeg er ikke så god til det med at fiske i pålandsvind i frostvejr, men til gengæld har det givet mig tid til lidt andre sysler.

Én af dem har været at forberede nogle stinger-rig, så de er klar når vinden vender igen. Mere om det her på siden om fiskeri med bombarda.

Nu begynder det heldigvis at se bedre ud for kuldskære fiskere som mig... jeg har været af sted tre gange i denne uge, og der står fisketur i kalenderen både fredag og lørdag igen. Nu mangler jeg bare, at fiskene også indfinder sig, så skulle alt være på plads
   


stinger-rig med fire forskellige løsninger til endekrog;
øverst trekrog m. ståltråd, derefter trekrog, derefter Ryder krog
og nederst dobbelt ryder krog.
Januar 2012: Nu er det snart min tur, drenge
Hvor er det skønt at vinteren er så mild - december og januar har foreløbig budt på en masse dage med fiskevejr, og mange af dem har jeg brugt på kysten, både på korte ture og på dagsture.
Indtil videre uden det store held sådan rent fangstmæssigt - jeg har talt, og siden jeg senest havde fisk på land, har jeg haft 16(!) kontakter til fisk, uden at de er blevet ordentlig kroget. På sin vis ikke nogen flatterende statistik, men jeg trøster mig med at det antyder, at vi kan forvente et noget bedre fiskeår end 2011, hvor der i den grad forekom langt mellem snapsene. I år kan isvinter i hvert fald ikke gøres skyldig for manglende fangster.

På en tur i sidste uge havde jeg således seks hug og en følger, hvilket mine fiskekammerater selvfølgelig skulle vide. De har kvitteret flot med på de efterfølgende ture at demonstrere hvordan dén ged skal barberes - så kan jeg lære det!

Og det har jeg så tænkt mig at vise at jeg har, så jeg glæder mig til snart på disse sider endnu en gang at kunne præsentere en havørred som jeg selv har fanget :-)


Madpakken's havørred 14. januar


Hatten's havørred, 14. januar

Ormesvingerens kvartet, 10. januar

© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk