December 2013: Godt Nytår
2014 nærmer sig hastigt, og for mig er nytåret denne gang i særlig grad forbundet med nye tider. Mens "alle" andre nyder den milde vinter på kysterne og ved geddevandet, sysler jeg indendørs med etablering i "mit" nye hus. Selvom jeg for tiden stort set ikke får fisket, nyder jeg det alligevel. Der er en vis tilfredsstillelse ved at bygge rede, og jeg ved, at jo mere jeg får lavet nu, jo mere fisketid får jeg til foråret - så det er tid, der på mange måder er givet godt ud.
 

Min nye bolig i sommerdragt

Hatten giver en hånd med

Der skal være et værelse til børnene - sådan så der
ud da vi startede om formiddagen...

... og sådan så der ud, da vi sluttede om aftenen.

Godt nytår til alle
 

 December 2013: Flytning stjæler fisketid
Det er et noget anderledes efterår og en noget anderledes december, jeg oplever i år. Mest markant fordi jeg er flyttet "hjemmefra" og således har været husvild i en periode. Det ændrer sig per 1. januar; jeg har underskrevet lejekontrakten og venter nu bare at få lov til at flytte ind. Af naturlige årsager har fiskeri ikke været topprioritet i denne periode, der har budt på følelsesmæssig turbulens og praktiske omstændigheder, jeg skulle forholde mig til.

Alt vender selvfølgelig tilbage til normal gænge igen, og det skulle naturligvis helst være til det bedre. Det er der da også meget der tyder på at det bliver, og i den forbindelse er det da her værd at nævne, at min nye bopæl ligger så tæt som 1700 m i luftlinje fra en af mine foretrukne havørredpynter. At det samtidig er cykelafstand til børnene gør kun det hele bedre, ja tæt på perfekt.

Der forestår en del pakning mm. resten af måneden, og derefter etablering med hvad deraf følger i starten af det nye år. Jeg ved således allerede nu, at det bliver en vinter med mindre fiskeri end der kunne have været, men når det nu skal være, så er vinteren i forevejen den periode, hvor jeg fisker mindst, så på mange måder flasker det sig alt sammen.

Et par enkelte ture har der dog sneget sig ind, selvom jeg ikke har haft overskud til at skrive om det. Så lad mig her vise min seneste fangst fra netop den pynt, der fremover bliver det fiskevand, der ligger tættest på min bolig:


Denne havørred kom på land under novembers sidste krampetrækninger

Stormen har ændret en hel del på kysten, sidst jeg var dernede gik jeg på et tykt tæppe af sand, hvor der plejer kun at være store sten.
Desværre var jeg der uden kamera, så jeg vil se om jeg kan få passet en tur ind en af dagene for at tage et billede af det fænomen - for det var sgu lidt weird og meget sjovt på samme tid.
 

 9.-10. november: Blæst inde - og blæst af banen
Jeg måtte endnu en gang sande, at jeg ikke har fået knækket koden til geddefiskeri. Weekendens kajakfiskeri efter gedder blev temmelig fangstfattig for mit vedkommende, hvilket nok også til dels skyldes den kraftige vind, der holdt mig inde hele lørdag.
I alt blev det kun til 5 timers fiskeri søndag.


Den voldsomme vind holdt halvdelen af fiskerne inde hele lørdag

Den decimerede fisketid kan nu ikke være hele forklaringen, for det lykkedes de fleste af de andre at få både gedder, aborrer og en enkelt regnbueørred i kajakken/båden. Så alt i alt kan jeg konkudere weekenden med at konstatere at jeg både blev blæst inde og blæst af banen.


Finn nåede ud inden vinden tog fat lørdag, og brillerede ved at fange en regnbueørred efter 30 meters dørgning

Heldigvis er det altid vildt hyggeligt at være på fisketur med gutterne, for ellers så det da skidt ud
 

 8. november: Er det nu, det sker?
Er ved at pakke til to dages geddefiskeri fra kajakken. Og højt på ønskelisten for weekendens fiskeri står at fange en gedde, som helst skal være ny PR.

Det er ikke så svært som det lyder, for indtil videre er min største gedde på 2½ kg.
På den anden side, så er det måske netop så svært som det lyder - for indtil nu har jeg aldrig fanget en gedde over 2½ kg.

Hm, hvad skal man tænke om det?
Ingenting, man skal bare tage ned og gøre det - vi ses, og god weekend :-)
 

 5. november 2013: Mange kontakter og enkelte fisk
Efteråret har budt på omskiftelser i privatlivet, der har flyttet fokus en anelse fra fiskeriet, så det er blevet til færre ture, end jeg har haft lyst til. Jeg er dog kommet af sted nogle gange, og seneste tur var en velsignelse ikke blot fordi det for en gangs skyld var et fantastisk dejligt vejr og en lun dag, men også fordi der var masser af kontakt.

Jeg havde 2 stænger med, en UL-stang som jeg ville fiske med på et stræk ud mod en pynt, og min bombardastang, som jeg så ville skifte til, når jeg var nået derud.
I de første 10 kast havde jeg 5 kontakter på min (originale) Djurswobler (12 g); for Søren hvor er det svært at give et ordentligt tilslag med en 3-15g stang!
Det er ny stang, og jeg er ikke vant til den bløde klinge, men det er sjovt nok, og jeg skal nok komme efter det med lidt øvelse.

Fiskede selvfølgelig et stykke tid på pladsen inden jeg fortsatte mit forehavende og gik videre mod mit bestemmelsesmål.
Vel ankommen skiftede jeg til bombarda og Gulp tobis, og fik nærmest med det samme kontakt igen. Og bommer igen. Jeg må sande, at det er let at blive rusten, når der går for lang tid mellem turene.


En Gulp tobis var for fristende for denne lille sag. Er det en stenbider?

Men, men - dét her fiskeri har jeg da ldit øvelse i, så de næste kontakter blev til fast fisk. En enkelt var over målet og blev på land, selvom den set i bagklogskabens lys måske var rigelig tynd. Tror den skal indgå i mine kommende eksperimenter med rygeovn.

Så også flere gange havørred springe, og en enkelt gang skete det med en pæn fisk kun 5 meter ude lige foran mig imens jeg stod med UL-stangen i hånden med en spinner monteret. Jeg kastede med det samme, og BUM - fast fisk!
Feeeeed fornemmelse - lige indtil jeg fornemmede at "noget" var galt, og lidt senere kunne kane en af de allestedsnærværende småsej op på stranden. Hmm...
Joe, selvfølgelig var jeg glad for endelig at kroge en fisk på den lette stang, men en anelse antiklimaks var der nu over det :-)
 

 31. oktober 2013: Nyt forum for kajakfiskere
Flere ugers forberedelse fik deres forløsning i går, da vi endelig kunne gå live med et nyt forum for kajakfiskere:
www.danskekajakfiskere.dk/Forum/index.php


Det nye forum er kommet flyvende fra start

Vi glæder os til at komme rigtigt i gang med i fællesskab med landets kajakfiskere at skabe et naturligt mødested, der kan inspirere, informere og underholde os alle, og være et fælles udgangspunkt for flere og sjovere fisketure.

Dennis BomBom til VM i Hobie kajakfiskeri

Hvis du interesserer dig for kajakfiskeri, så kan du jo kigge med over skulderen når Dennis BomBom som den første dansker deltager i Hobie's World Championship. Det afholdes i disse dage i Australien, og kan følges her: http://www.hobiefishingworlds.com/


Kæmpe K&B herfra til Dennis :-)

I skrivende stund, torsdag morgen, førstedagen for konkurrencen, kan jeg afsløre at Dennis allerede har fanget den første fisk
 

 25. oktober 2013: Hvad er en blogger uden kamera?
Så skete det (igen); som det utaknemmelige bæst jeg er, har jeg druknet mit trofaste kamera.
Ah well, det var selvfølgelig ikke med vilje, men det tror jeg kameraet er ligeglad med. Det er under alle omstændigheder dødt. Meget ærgerligt, jeg har været rigtig glad for det.

Jeg må sande, at til mit brug er det nødvendigt med et vandtæt kamera. Så nu ligger der et Olympus TG-1 foran mig. Foreløbig kan jeg konstatere at det nye kamera ikke kan zoome så godt, og at det ikke ligeså nemt at se skærmen med solbriller på. Men som sagt er det vandtæt, så vi er ude i en noget-for-noget situation her.

Jeg ville jo helst have døbt kameraet med et fangstfoto, men så godt gik det ikke, da jeg forleden havde det med på sin første fisketur. Til gengæld var vejret flot, og jeg fik taget et par billeder, så jeg kan begynde at lære det at kende.
Et foto med fokus på stangen og et foto af flåddet på vandet viste sig at vær epænt skarpe, og velegnede til lidt photoshop arbejde. Resultatet ses herunder.


Hvis man klikker på billederne, kan de ses i større størrelse,
og så er det da egentlig meget fint, at flåd og stang begge ses skarpt.

Nu må vi se om jeg ender med at være ligeså glad for det nye kamera som jeg var for det gamle.

En af grundene til at det er absolut nødvendigt at have et ordentligt kamera, når man blogger, synes jeg fremgår af det seneste fangstfoto, som jeg kan bringe her.


Saki vogter nidkært over fangsten, så man skulle tro han selv havde fanget den

Jeg forstår, at kameramobiler bliver bedre og bedre, og smartphones smartere og smartere. Men så langt er jeg så ikke nået i min udvikling på mobilmarkedet. Det kan være det også kommer en dag, men jeg synes jeg har fået ny teknik nok for et stykke tid.

Næe, nu er der i stedet startet en proces der skal ende med en beslutning om hvilke waders, jeg skal have. Tror de ender med at være i den dyre ende, for jeg er hamrende træt af waders, der ikke holder mere end en en halv eller en enkelt sæson. Hrmpf.
 

 2. oktober 2013: Opsummering
Der er sket meget siden seneste opdatering her på siden, og det meste har ikke så meget med fiskeri at gøre - og dog. Måske med fortsat fortegn, idet en flytning har vist sig at være et temmelig forstyrrende element i forhold til mine fritidsaktivitet. Det er heldigvis en ovegangsperiode, så jeg glæder mig til igen at få mere tid til at vedligeholde denne side, og ikke mindst samle råstof til den ved kysten og i kajakken.

Lige nu er jeg så på vej til Paris, så nedenfor er et kort rids af et par af den seneste måneds tildragelser:

Septemberfisk:

En tur i starten af september, der også fungerede som research for en kommende artikel i Fiskeavisen, gav en september eftermiddag denne fine fisk.

Et par andre ture af samme slags har givet lignende fangster, men historierne gemmer jeg af naturlige årsager lidt endnu

Møn:

For fjerde gang i år var jeg i september på Møn for at fiske havørred. Det helt store sus i form af storørred udeblev, men det gode selskab og den skønne natur rådede bod på det, så det alligevel må siges at have været en rigtig dejlig tur.

Vi boede denne gang på Søndergård, der lejes ud af Møns Klint Resort. Det var en indkvartering der på alle måder kan anbefales!

Møns Klint Resort tilbyder i øvrigt hytter og huse til (stort set) alle størrelser selskaber, så det kan i høj grad anbefales at undersøge deres muligheder næste gang fiskeferien med familien, vennerne eller klubben skal planlægges.

Men alt det kan du læse meget mere detaljeret om i denne måneds udgave af Fiskeavisen.

Så skal der læses:

Jeg har længe glædet mig til denne udgivelse fra Jens Bursell og Rasmus Ovesen (Fisk og Fri's forlag). I dag ankom den, så nu skal der læses.

Forvent en anmeldelse her på siden inden længe.

 

 13. august 2013: Havørred blandt makrel
Der er masser af makrel ved kysten for tiden, dem har jeg blandt andet haft fornøjelse af at fange fra kajak. Men de er så rigeligt indenfor kastelængde af kystfiskeren også, hvad enten det er med flue eller med spin. Sjovt og spændende er det at følge stimerne der suser omkring få meter fra hvor man står.

Så dem ville jeg fange nogle af i går, og det lykkedes da også. Jeg havde ingen forventning om at fange havørred i det sommervarme vand, så det må vel næsten betragtes som en bifangst, da en 1,25 kgs havørred dristede sig til at smage på min Gulp tobis.

En herlig dansk sommeraften blev det

 


En ordentlig håndfuld. I renset stand er der 3,37 kg fisk

 30. juli 2013: En blandet fornøjelse på havet
Frank Indianeren og jeg havde en plan; vi ville ud - helt ud. Ud og fange fladfisk i "hullet", og meget gerne et par pighvar, som der absolut var chance for.
Prognosen sagde svag nordlig vind og lidt småregn. Virkeligheden var, at netop da vi satte kajakkerne i vandet, rullede tunge, mørke skyer ind over os sydfra, med torden og lyn spruttende omkring sig.
Vi ventede en halv times tid, til uvejret var drevet forbi, og vinden og vandet var roligt igen.

tog vi ud. Helt ud. Næsten ud til enden af tredje bundgarn, og det er altså langt. Der var dejligt.

Men vi blev overhalet af virkeligheden igen: én gang nåede jeg at få forfanget ned til bunden, da regnen kom væltende, og med sig bragte den en heftig vind.
I løbet af få øjeblikke var der skum på bølger på ½ m og højere, og vinden trak os hurtigt mod nord. Næste stop Norge?
Det bragte foruroligende mindelser frem fra min tur sidste år hjem fra Æbelø.

Vi rebede alt så hurtigt vi kunne og satte kursen mod land. Det gik væsentligt langsommere imod vinden, men for at være helt ærligt var det også lidt sjovt. Især da vi begge kunne mærke, at vores kajakker lå stabilt på trods af de vanskelige vilkår, og da vi kunne se at det trods alt gik fremad ved at tælle bundgarnspælene, som stille forsvandt bag os.

Da vi kom i læ på lavt vand lagde vinden sig så pludseligt som den var kommet. Nu valgte vi dog at blive tæt på land, alene fordi tiden var ved at rende fra os.
Et drev over lavt vand gav en undermålsskrubbe, ikke ligefrem det resultat jeg på forhånd havde drømt om.

Men alt i alt en tur der gav os nogle brugbare erfaringer:
1) Min Hobie Outback holder tæt! (Frank har lånt den mens han er "in between kayaks")
2) Både en Outback og en NW Mariner kan holde til en hel del vind og bølger, uden at de føles usikre og ustabile.
3) Selvom vejrprognosen lover svag vind og byger, kan der altså godt være hård vind forbundet med bygerne.

På trods af det pauvre udbytte var det en tur, jeg vil glæde mig til at gentage. Selskabet og lokaliteten, altså - vejret skal være bedre :shock:
Hvem ved, måske har frank så fået sin egen Outback? Han så i hvert fald ganske fornøjet ud, mens han skubbede sig frem i vandet som en legesyg sæl
 

Frank blev lun på min Outback, og det ses

Hvem skulle tro, at det stille vand for få øjeblikke
siden  var et frådende kaos?
 Juli 2013: Billeder fra en kajakfiskedag med (verdens?)rekord
For et par uger siden var jeg på dybt vand med kajakken sammen med Anders. Ideen var at fange fisk derude, hvor der er langt til bunden og dønningerne er sjovere end Piraten i Djurs Sommerland. Det første glippede, men det sidste gav sus i maven.
Sådan rent fiskemæssigt kan det dog godt diskuteres, om det er værd at ligge så tæt på befærdede sejlruter? Vi havde nok  at gøre med at vende kajakken rigtigt i forhold til dønninger, så det i en vis grad tog fokus fra selve fiskeriet.


Det var en god lang fisketur på over 8 timer fra start til slut. Vi lagde den sidste halvdel af turen tættere på kysten og sluttede af på lavt vand på jagt efter havørred. Det gav Anders en enkelt havørred lidt over målet samt en makrel.
Jeg tog mig så af torsk på op til 30 cm. For det var herinde, vi traf dem.

Turens højdepunkter er indfanget i nedenstående collage: Anders udviste conduite, og havde medbragt en aldeles glimrende kage der fyldte godt op i sukkerdepoterne. Hvornår skal vi afsted igen, Anders?
Min opgave var at sørge for aftensmaden, så naturligvis stod menuen på boller i karry tilberedt over Trangia. Det er heller ikke dårligt, midt på en 8 timers fisketur!

Solnedgangsbilledet antyder det; det er fedt at være på fisketur, også fra kajak!

Men selv vil jeg mene, at det tredje billede viser turens absolutte højdepunkt - det lykkedes nemlig Anders at knække to (2!) stænger indenfor en halv time! Det må absolut være en slags rekord.
Anders vil måske mene (men han har ikke ret), at det var sjovere, da jeg i mørket - vi sluttede kl. 1.30 - blev overrumplet af en 30 fods sejlbåd, der pludselig lå for svaj lige foran mig, hvilket medførte et aldeles højlydt og ængsteligt udråb fra min side. Sådan lidt á la F*CK!

Lidt mærkelig oplevelse, da jeg havde set lanternen i masten længe, men fejlagtigt vurderet at lyset stammede fra en båd på indersiden af molen. Selve båden var helt og aldeles usynlig for mig mod den mørke baggrund indtil allersidste øjeblik. Måske er det en god ide at have en god lommelygte med på natture i kajakken, og så lyse fremad en gang imellem?

PS: Fra nu af hedder Anders: Kagemand
 

 13. juli 2012: Guf til rygeovnen
Netop hjemvendt fra familieferien tog jeg en aftentur ved kysten. Jeg så masser af småfisk der sprang rundt derude, men ikke noget større. Henimod midnat dukkede der alligevel lidt guf til rygeovnen op. En havørred på 44 cm og en makrel på 43,5 cm faldt for min Gulp tobis og kom med hjem i fryseren. De havde begge tobis i maven, så det er ikke så sært, de lod sig overliste.


To meget fine fisk til rygeovnen
 

 3. juli 2013: 2.25 kg på levende tobis
Forleden var en af de rigtig gode dage. Vi havde på fisketuren medbragt kaffe, kage udover levende tobis som vi ville fiske under flåd.
Der gik dog et stykke tid, før det var muligt at tage hul på kaffe og kage, for det viste sig at der var mere end godt bud efter vores agnfisk.

Vi var nærmest ikke færdige med at organisere os, da der var hug første gang. Der var vel kun gået omkring 5 minutter efter at det første flåd var lagt ud. Fisken var ganske pæn, og jeg nåede at få pænt meget adrenalin ud i kroppen inden den lå sikkert på land, og kunne vejes og måles til 57 cm og 2.25 kg.


Fuldfed havørred med kondition på 1.21. Den faldt for en levende tobis

I løbet af den næste times tid fik vi yderligere to havørreder på land. De var mindre, omkring 45 cm, men blev genudsat. Derudover havde vi en følger af en af de store, der var fulgt efter da tobisen blev halet ind til et nyt kast, og vendte lige for snuden af os. Lidt senere skete det, der ikke må ske:

Jeg havde hug igen og proppen forsvandt - spændingen blev bygget op mens jeg ventede på at sætte krogen - da jeg gjorde,mærkede jeg, at der var pænt meget vægt bag - og så... så gik knuden til krogen op!

Pinligt. Det sker ikke igen foreløbig, jeg har lige fået genopfrisket vigtigheden af at tjekke sine knuder - på den hårde måde.

Da vi ikke havde flere levende tobis tilbage, døde havørredfiskeriet ud. Vi havde stadig nogle døde, der ikke havde overlevet strabadserne i spanden, og dem fiskede vi så også under flåd. Det gav 4 meget store og meget tykke hornfisk. I den gode sags tjeneste blev de foræret til en nabofisker, der endnu aldrig havde smagt hornfisk. Bare han nu ikke får det indtryk, at de fire fisk er udtryk for en almindelig størrelse.
 

 30. juni 2013: Truet med jagtgevær
Efter en mindre operation i benet er jeg så småt ved at være fuldt sødygtig, og søndag var jeg ude med kajakken igen.
Anders og jeg fiskede fra kl. 17 til kl. 23 og havde en skøn aften, men ikke de store fangster.
Vi deltes ligeligt om opgaverne, forstået på den måde at jeg havde 3 gange så meget grej med som Anders, og han fangede 3 gange så mange fisk som jeg :-)
Desværre var det fjæsing og torsk, vi snakker om her.

Turen blev for mit vedkommende til dels overskygget af en episode med en kystfisker. Han kom til pladsen da vi lå 5-10 meter fra land og kastefiskede på en plads, hvor vi tidligere havde set havørred springe, og hvor vi havde haft nogle kontante hug uden fast fisk. Efter at have dørget i 2 timer, var det også tiltrængt med en forandring.


Fredfyldt fiskeri på en stille sommeraften

Truet med jagtgevær

Da kystfiskeren ankom stillede han sig 50 meter nord for os og fiskede et stykke tid. Derefter passerede han os med følgende svada:
NN: "Underlig sport! Hvorfor bliver I ikke bare på kysten, når I alligevel fisker herinde. I kan jo fiske helt derude."
Svar: "Vi gør da begge dele".
NN: "I har hørt om ham eneboeren, der bor oppe i skoven, ikke?"
Svar: "Næ".
NN: "Han går og rundt og skyder efter folk".
Svar: "Nej, ham har vi godt nok ikke hørt om"
NN: "Det kommer I til!"

Herefter gik han med bestemte skridt videre.

Der gik et stykke tid, før det gik op for mig hvad det egentlig er, manden havde sagt. Jeg fik opbygget en vrede, for hvad fanden bilder han sig ind? Jeg kan da godt regne ud at det er tomme trusler - vel egentlig en tom indirekte trussel - men han kan da ikke vide, om en af os har PTSD efter indsats i Afghanistan eller lignende, og hvordan sådan en trussel vil påvirke os.

Siger han det for at skræmme os væk? Fra en plads, hvor vi kom først (flere timer før ham, faktisk).
Er han misundelig over at vi har taget "hans" plads, eller over at vi har større rækkevidde end ham?
Ville han have reageret anderledes hvis vi havde stået i waders i stedet for at sidde i kajakker?

Havde han spurgt: "Jeg undrer mig over hvorfor I sidder i kajakken så tæt på land, når I næsten lige så godt kunne stå på land og dække det samme område?", så havde han fået at vide, at
- vi holder en pause fra dørgefiskeriet, og forventer at genoptage det senere
- lige nu fisker vi hvor vi har haft de mest lovende kontakter
- vi skifter mellem at fiske tæt på land og 2 kastelængder eller længere ude
- det er ikke unormalt at vi skifter fisketeknik på en tur, så vi både dørger, kastefisker og flådfisker undervejs
- vi naturligvis respekterer hans radius og sejler i en bue uden omkring hvor han kaster
- osv.

Da vi genoptog dørgningen gik kystfiskeren fluks hen og stillede sig hvor vi havde været, og hver gang vi kom forbi kastede han længdekast i vores retning. Var han på land når vi nærmede os, gik han ud, så han var sikker på at kunne nå det.
Det virkede oplagt som om han var tøsesur og ude på at genere os så meget som muligt.

Og når man så tænker på, at han faktisk burde være glad for at vi var i kajakker i stedet for i waders. Havde vi været i waders, kunne vi jo sagtens have valgt at blive på ét sted, men det er ikke så oplagt når man sidder i en kajak, så han kunne være rimelig sikker på at vi ville flytte os fra hans udsete plads før eller siden.

Kystfiskerens opførsel er på ingen måder OK, og jeg fortryder, at jeg ikke gik på land og konfronterede ham med det. Det vil jeg gøre næste gang. Dialog må være vejen frem, og i hvert fald bedre end trusler og aggressivitet.

Det vil være min ambition, men jeg erkender blankt, at det vil blive svært for mig ikke at blive pissesur, hvis det skulle ske igen.
  

 14. juni 2013: Først skete der ikke en skid - med SÅ!
Havørred blandt multer

Opildnet af gårsdagens gode fisketur og velvidende, at lørdag og søndag er booket fuldt op af arbejde, tog jeg til kysten igen i aften. Og det var en rigtig god ide!

Først skete der godt nok ikke en skid. Jeg fiskede, holdt lidt pause, og fiskede igen. Fandt kameraet frem og tog lidt video, bare for sjov, af skyer og bølger. Hygge og tidsfordriv.
Lige indtil en stime fisk kom brusende hen imod mig. Makreller, tænkte jeg og kastede ind i stimen. Klonk, klonk, klonk sagde det ,da blinket bumlede hen over jætte store rygge på den stime multer, der med tumult over afbrydelsen afslørede sig.

Havde jeg fluestangen med?
Nej da.

Den næste time eller så fiskede jeg hen over multestimen, der over hovedet ikke viste tegn på at ville flytte sig fra min plads. Jævnligt ramte jeg en af dem på vejen ind med blinket. De spjættede lidt, brokkede sig vel, men blev.
En gang imellem videofilmede jeg tumulten, og en enkelt gang gik jeg ud til den så jeg næsten kunne røre multerne!

Multer er sky, det ved enhver, men de er åbenbart selektive med hvad de er sky overfor. En lystfisker bevæbnet med videokamea er tilsyneladende ikke nogen større trussel.

På et tidspunkt ser jeg stimen langt ude i strømskellet, og synes det er lidt underligt de pludselig er helt derude. Jeg kaster for sjov ud i stimen, tønkte jeg måske kunne være heldig at kroge en i halen.
Jeg indrømmer gerne, at jeg på dette tidspunkt har overvejet kastenet, kæmpestore trekroge og rykfiskeri, endog en kæp med et søm i, for det er da lidt provokerende at de store fisk er så tæt på og dog så langt væk.

Da falder hugget, og stimen springer forskrækket rundt. Eller halekrogningen falder, tror jeg først. Jeg fighter i hvert fald fisken meget forsigtigt, for hvis det er en multe, der er kroget i halen, så vil have den alligevel.

Men det er mindsandten en havørred, viser det sig. Og det er mindst lige så dejligt, især da den modsat gårsdagens næsten-fangst bliver liggende på stranden, da bølgen ruller væk.


Min datter har ønsket sig snart at få gravad ørred, så denne fine fisk på 52 cm kom betimeligt

Herligt, herligt. Lidt video, et par billeder, og så i gang igen. For der må være flere.
Og ja, for lidt senere falder giganthugget!

Jeg ville elske at kunne bringe et fangstfoto mere, men for p..., for f..., og s...'s også: da hugget falder strammer jeg linen op og lader cirkelkrogen sætte sig. Tror jeg. Stangen står spændt i en bue, og knarren hvæser mens linen ruller af. Så viser fisken sig.
Den er taget helt ude i kastet og svømmer op som et marsvin, der skal trække luft.
Jeg vurderer hurtigt, at det er en fisk på omkring 4 kilo - da spytter den blinket ud.

Jamen, jeg ryster stadig i knæene.
Jeg ved godt, hvad jeg skal i morgen. Nå for den, da skal jeg jo på arbejde.
Jamen, så ved jeg godt, hvad jeg skal på søndag. Ups, der skal jeg arbejde igen.
Altså, det jeg mener er, at jeg ved godt, hvad jeg skal på mandag!

Og hvis optagelserne kan bruges, kommer der jo nok en "Først skete der ikke en skid - men SÅ! The Movie".
 

 13. juni 2013: Bedre end landskamp
Skøn aften på Djurskysten;
Pålandsvind, gang i vandet, tang i hvert andet kast og to havørreder. Og selvom den ene var under mål, og den, der var over mål, noget selvisk besluttede at spytte krogen ud, da den lå tørlagt på stranden, for med tilbagelænet ro at svømme ud med den næste bølge, kun med hånlatter tilovers for mit alt for sene antrit og måbende, ærgerlige udtryk - så var det bedre end at se landskamp.
Meget bedre

 
 7. juni 2013: De første kystnære makreller
Jeg betaler af på en april måned, hvor jeg stort set ikke arbejdede. Men selvom jeg knokler en vis legemsdel ud af bukserne for tiden, så skal der jo også ind imellem være plads til en fisketur.

Onsdag aften bød på masser af hornfisk, og da mørket faldt på og hornfiskene aftog i antal, havde Hatten og jeg samtidig hug af makrel kun 3 meter fra bredden. Vi så godt stimen komme jagende langs med kysten, og vi fik det begge timet sådan at vores tobiser var placeret netop rigtigt i forhold til deres rute, da de kom forbi.


Kl. 23 på en lys dansk sommeraften: Hvor blev makrellerne af?

Herefter fulgte 10 sekunders fight med et par krasbørstige fætre, inden de fik rystet sig løs og kunne indhente deres stime.
Vi så ikke mere til dem den aften. Og det var ikke fordi det var for mørkt: fotoet herover er taget kl. 23, og det indikerer at det var en af de lyse danske sommeraftener, vi var ude i.
Jeg synes det er fedt med lyse danske sommeraftener
 

 20. maj 2013: Kajak, hornfisk og havørred
Dagen i dag blev tilbragt i godt selskab på vandet. Anders og jeg fiskede fra kajakkerne fra kl. 9.30 til 20, så det er nok ikke så mærkeligt hvis jeg synes at kontorstolen under mig gynger lidt lige nu.

Vi havde en fantastisk dejlig tur med lidt for enhver smag. Vi dørgede, fiskede med flåd og spinnefiskede med blink og med bombarda. Vi så marsvin og større havørreder i overfladen, og vi fik selskab i kajakkerne af hornfisk og en enkelt havørred.
Altsammen akkompagneret af høj sol, en svag pålandsvind, kaffe og wienerbrød. En god pinsedag :-)

Storfangeren i dag var Anders, der var alene om at få en havørred i hus. Hans første over mål fra kajak, så det er ikke så ringe endda:


Anders med sin første havørred over mål fra kajak

 

 15. maj 2013: Flygt, multe - fluerne kommer
En af sommerens store udfordringer bliver for mit vedkommende at forsøge at fange en multe på flue fra kajakken. Det er er mere end 10 år siden, jeg senest havde en fluestang i hånden, og jeg har aldrig rigtig fået taget på det. Og har heller ikke forsøgt ret mange gange. Så er det jo godt vi har Djurs Fluefiskerforening.

Så i onsdags sad jeg på græsplænen ved Koling Skole og forsøgte om jeg kunne få ram på nogle græssende multer - og fik instruktion i fluekastets optimering.

   

Desværre fik jeg også prøvet en "rigtig" kystfluestang, en af dem man drømmer om. Det prøver jeg at abstrahere fra, jeg skulle jo nødig gå hen og få gode ideer.
 

 Maj 2013: Farligt fiskeri
Advarsel: havørredfiskeri på Møn kan være stærkt vanedannende!

I sidste uge tog Hatten og jeg på en smuttur til Møn. Egentlig skulle den have stået på geddefiskeri, men det forsinkede forår med deraf følgende fattige fangster på vores "forårstur" til Møn i midten af april, betød at vi omprioriterede. Håbet var, at der var kommet mere gang i havørrederne dernede.

Udover at få besøgt nogle nye pladser, så vi er endu bedre rustet til næste tur, fik vi væsentligt mere kontakt til fisk. Hug, mistede fisk, følgere, springende og ringende havørreder i overfladen og et dejligt forårsvejr - alt det fik vi, men desværre for os begge mistede vi begge de fisk, det lykkedes at kroge, inden vi fik dem på land.

Særligt én oplevelse på denne tur har sat sig fast i hukommelsen: på en aftentur ved Brubhoved så jeg en stor havørred i overfladen, som jeg dog ikke fik kontakt til. Jeg fik min vilje næste morgen, så ved solopgang var vi ved samme plads for at genoptage jagten. Videoen herunder er et stemningsbillede fra den morgen.
Kort efter at videoen er optaget, gik jeg ud på en sten og fiskede til de fisk, der igen og igen viste sig overfladen. Blandt andet så jeg en tobis springe ud af vandet tre gange hurtigt efter hinanden, lige hvor jeg havde kastet ud, så det lignede at den var på vild flugt fra en jagende havørred. Jeg spandt hurtigt ind i håbet om at mit blink kunne lokke i stedet for den rigtige tobis.
Det lykkedes ikke, i stedet så jeg en kæmpe ryg lave en vending i overfladen 5 meter til højre for mit blink. Havørreden har sikkert fået sin tobis. Men for pokker, hvor var den stor...
Det er den største havørred jeg endnu har set, samtidig med at jeg har en fiskestang i hånden. Jeg vil anslå den til at være pænt over 5 kg, sandsynligvis 6-7 kg, baseret på en sammenligning med de fisk på 4,5 kg, som er de største jeg indtil videre har fanget.

   
  Vi fanger ingen fisk på videoen, men videoen fanger morgenstemningen.
Minutter efter jeg slukkede for kameraet, så jeg en vending i overfladen
af en havørred, der var klart over 5 kg.
 

Jeg blev så befippet over synet, at jeg var tæt på at falde ned af stenen. Og det siger sig selv, at jeg den næste time ikke flyttede mig af stedet, men med dirrende knæ konstant kastede mit blink ud. Det hjalp lige lidt, for uanset hvor og hvordan jeg fiskede, ville ingen havørred lade sig narre denne morgen.

Det er derfor på sin plads at komme med en advarsel: tag ikke til Møn for at fiske efter havørred, med mindre du er indforstået med risikoen for at blive afhængig! For det er godt nok svært at sove om natten når man ved, hvor der svømmer sådan en karl rundt og venter på det rigtige blink.
 

 21. april: Frustrerende...
Der er uden tvivl kommet gang i kysten, også fraregnet de undslupne regnbuer fra Grenå. For mit vedkommende har det været et ambivalent weekendfiskeri: fiskene er der, men dem jeg fik kroget, smuttede alle inden de kom på land.
Har haft havørredkontakt 3 gange, en på Gulp tobis og to på gennemløber. Tilmed blanke fisk, der lod sig se i overfladen mens de rullede rundt og ruskede sig fri af krogholdet. Dertil en stor følger, der gik med blinket helt ind til land i den store brune brændingsbølge, men drejede fra i sidste øjeblik inden bølgen knækkede.

Det er altså flot at se en stor fisk i bølgen, meget bedre end TV :-)
Det er absolut en af de situationer, hvor et GoPro kamera monteret i panden ville have været perfekt. Det havde jeg ikke, så jeg nøjedes med bagefter at filme lidt stemningsvideo af en dag med pålandsvind, store brændingsbølger, fisk i vandet, overraskende få gange med tang på krogen... men også uden gevinst til mig.

Når jeg nu ikke kan bringe et foto af en sølvblank havørred, så får I i stedet et foto af en grådig skrubbe, som jeg fik op i kajakken i sidste uge.

Jeg blev lidt overrasket over at skrubben gik efter en wobler, der ikke er meget mindre end den selv. Den skal nok blive stor engang.


En grådig skrubbe har forivret sig på min wobler

 

 

 
 

20 stemningssekunder fra yderkysten søndag eftermiddag

 
 16. april: Udsigt til havgus og regnbuer
Et nærstudie af ugens prognose fra DMI viste mig, at i dag var et godt valg for at tage på morgenfiskeri - troede jeg. Vinden var tilpas svag og skyerne tilpas få til at jeg i mine drømme så en fredfyldt morgen og formiddag for mig, hvor jeg skiftevis ville fange fisk og ligge og sole mig på den lune strand med huen nede over øjnene. Så jeg tog en rask beslutning og pakkede, så jeg kunne være klar til at drage af sted kl. 5.30.
Da jeg ankom til fiskevandet kunne jeg til min ærgrelse konstatere meget lav vandstand, og kombineret med en hel del havgus var det ikke min yndlingssituation.

Det blev da heller ikke til noget nap denne morgen. Jeg gav det chancen i tre en halv time, men da der var endnu koldere og endnu mindre sigtbarhed kl. 9.30 end der var kl. 6, synes jeg ligesom ikke rigtig det var så sjovt længere.


Der gik lidt tid, inden solen viste sig første gang denne morgen
 - og så var det kun kortvarigt.
Inden jeg fik set mig om var den igen gemt bag havgusen

Tre timer senere var det gået fra slemt til værre.
Med havgusen kom kulden, og da fiskene ikke lod til at være
i bidehumør, holdt jeg ligesom op med at være i fiskehumør

Jeg tog i stedet ind til Grenå Havn for at sludre og drikke kaffe med en fiskekammerat, mens han forsøgte at få nogle af de undslupne regnbuer i tale. Der var mange fiskere og en hel speciel stemning på havnen, og rundt omkring så jeg store plastikposer fyldt med mindre og en anelse større regnbuer. Mens jeg så på, blev der fanget bedst i åen, men der blev også fanget inde i havnebassinet.
Og overalt var der mennesker at snakke og udveksle historier med. En anden fiskekammerat dukkede pludselig også op af tågen, og alt i alt udviklede det sig til en rigtig hyggelig formiddag på havnen.


Lasse kigger på havgusen, der for et øjeblik er trukket væk
og skjuler det meste af fabrikken, den indhyller

Jeg fiskede ikke selv særlig målrettet og energisk efter fiskene, følte at mit kystoptimerede grej var lidt overdimensioneret. Havde jeg haft andet grej i bagagerummet, havde jeg nok givet det et ærligt forsøg, for det var svært ikke at blive fanget ind af stemningen blandt de forsamlede lystfiskere. På mine relativt få kast krogede jeg en enkelt, som dog afkrogede sig selv på vejen op fra vandet mod havnemolen.

Havgusen vekslede mellem at indhylle os i tåge og trække længere væk, men helt forsvandt den ikke, i de timer jeg var på havnen. Først da jeg var mødt på arbejde oplevede jeg en solklar dag.

Lad os håbe at nyheden om udslippet i Grenå Havn og mulighederne for at få lidt flex på klingen breder sig, så så mange som muligt kan blive fisket op inden de går op i åen og truer smoltudsætningerne, som efter sigende er på trapperne.

 10. april: Møn gav os tæsk
Nu har jeg fået sundet mig lidt oven på endnu en fantastisk tur til Møn. Seks dage med fiskeri stort set fra solopgang til solnedgang de fem af dem, har givet masser af frisk luft, flotte naturoplevelser, våde ærmer og vand i ansigtet. Fangstmæssigt var det en skuffelse, idet resultatet hurtigt kan gøres op til én havørred, anslået 2 kg, mistet på netkanten. Man kan roligt sige, at Møn denne gang gav os kamp til stregen, og måske oven i købet gav os tæsk.

For så vidt var tonen slået an allerede da vi ankom - i bagagen var bl.a. den seneste prognose fra DMI, og der stod østenvind over hele linjen.
"Østenvind slår alt fiskeri på Møn ihjel", sagde en lokal lystfisker, vi snakkede med på den allerførste plads vi besøgte.
Ikke lovende, omend heldigvis heller ikke helt sandt.

Udover at vinden kom fra den "forkerte" retning, var der sne og is og nattefrost - en hel del mere, end dét vi kom fra. Første morgens fiskeri bød for eksempel på is i topøjet. Nogle pladser kunne vi ikke komme til, fordi vejene var spærret af sne, nogle pladser kunne vi ikke fiske fordi der lå is på vandet - ikke det fedeste, når det nu er en forårstur, vi har planlagt.


Der var stadig is på den nordvendte side af stenene

Hytten inkluderede frit fiskeri i søen.
Det skulle så have været isfiskeri

Når jeg alligevel kommer hjem med en god fornemmelse, hænger det snævert sammen med at Møn er et fantastisk sted at fiske. Jeg er vild med at fiske på fiskepladserne dernede, de store sten og den rå natur, samt selvfølgelig de majestætiske klinter, der hver gang jeg står under dem og fisker giver et sug i maven, gør bare noget ved mig.

Som da vi trodsede enhver fornuft og fiskede et par timer i solnedgangen ved Brunhoved i temmelig store dønninger: de gode sten lå på den anden side af den værste brænding, og det var et eventyr i sig selv at komme derud. Da først den rette sten var fundet, var der både de lejlighedsvise (hver tiende eller så) kæmpestore dønninger, der overskyllede det meste af kroppen og sprøjtede resten godt til, samt den voldsomme understrøm, når vandet skulle retur, at tage sig i agt for. Det var vildt, og det var fedt.
Som at have sex, da jeg var 22 år, tænkte jeg bagefter: vådt, klistret, svedigt, intenst, sanseligt, altslugende, i betænkelig grad nærmende sig en nær-døds-oplevelse.
Men altså uforløst.

Ah well, det er muligvis en lille overdrivelse, måske var ovenstående følelse lige så meget et resultat af, at det var den femte aften i træk på herretur. I den slags situationer kan tankerne have en tendens til at vandre frit, at tage sine egne veje, så at sige :-)


Ahh - man kan bruge isen som stangholder...

"Hmm... hvor dælen er de fisk?..."

En positiv sidegevinst er, at vi i vor søgen efter fiskbart vand og havørred fik set en lang række pladser, vi ikke nåede at se sidst vi var på Møn. Selvom flere af dem ikke kunne fiskes da vi var der, har det betydet at vi sådan cirka har fordoblet antallet af pladser, som vi har set og dermed kan forholde os kvalificeret til, når vi næste gang tager til Møn.
For derom skal ingen tvivl herske: vi vil have revanche!

Og næste gang vil vi uden tvivl igen lade os huse af Møns Klint Resort - Fiskerhytten, vi havde lejet, var super til formålet. På grund af afbud udnyttede vi ikke kapaciteten (6-8 prs.), men det er uden sammenligning den bedste indkvartering, vi endnu har haft på en af vores fiskeferier.
 

 1.-5. april: retur til Møn
Sidste år var jeg for første gang på Møn for at fiske. Det stod lysende klart, at det ikke ville blive sidste, og sandt nok: på mandag går turen atter sydover sammen med Hatten.

Datoen har været fastlagt længe, så vi har håbet vejrgudernes gunst. De har ikke efterkommet vores ønsker ubetinget, for vejret er knap så forårsagtigt som vi havde forestillet os og håbet på, og vinden mere østlig end optimalt. Men det afholder os ikke fra at tage af sted.

Med genbrug fra sidste års fangst, kan jeg her bringe et foto der viser, hvad der er, der lokker os:


Det er snyd: billedet her er fra Møn 2012 - nu vil vi ned og have en endnu større

Ambitionen er, at vi som det mindste begge fanger havørred over 3 kg som sidste år, men helst at vi begge kommer over 4 kg. Tiden får vise om vi kan leve op til den. Stænger, hjul, gennemløbere, bombardaflåd og Gulp ligger allerede og venter i bilen, så nu må det egentlig godt bare snart blive mandag - vi vil retur til Møn.
 

 25. marts 2013: Pimp 2
Det er blevet til mere forberedelse end egentligt fiskeri de seneste uger. Lad mig bare sige, at jeg er ved at være godt træt af østenvind og temperaturer under 0. Men lidt godt kommer der jo så ud af noget skidt;

Lakken på ræling og høj stangholder er tør, og montering godt i gang. Mangler stadig at lave lidt på høj stangholder, og at montere diverse dimser på rælingen, men tendensen er klar:

 Marts 2013: Pimp din kajak
Jeg har været lidt ramt af ondt i halsen og lignende, så kombineret med et koldt og blæsende vejr har fiskelysten ikke været den største den seneste uge. I stedet har jeg bl.a. brugt tiden på at starte forårsklargøringen af kajakken - at få nogle af de ideer, jeg har fostret i vinterens løb, ført ud i livet.

En af dem er at sætte en ræling på kajakken. Den er vel dybest set ikke nødvendig, men jeg tror det kan komme til at se lidt sejt ud - og derudover vil den være god til at fastgøre ting til bagsmækken, såsom flag/lanterne, elastikker, pontoner... Nu mangler blot lakering for at den er "good to go".

Næste skridt bliver at lave en forhøjet "accessory plate" til ekkolod og diverse sager i samme materiale. Delene er klar, mangler bare at blive samlet. Og lakeret.

Nu får det hele dog lige en pause mens jeg tager et smut til Alperne og en anden slags kulde og sne - dernede kan man i det mindste bruge det til noget "fornuftigt" ;-)
 

 1. marts 2013: Fangst på årets første forårsdag
Den første forårsdag bød på dejligt vejr, pæne temperaturer og tilmed fangst.

I dagens anledning var Hatten og jeg på en rundtur, hvor vi først besøgte to pladser som vi kun hurtigt fiskede igennem, inden vi fiskede lidt mere intensivt på den tredje. Det var der en god grund til:

På pladsen inderst i Bugten oplevede jeg på allerførste kast at kroge en fin havørred på 42 cm. Den var hverken slank eller tyk, nærmest sådan lidt imellem - men jeg havde jo sat næsen op efter noget lidt større, så jeg genudsatte den og forventer at det kommer tilbage senere som god karma.


Fangsten blev genudsat, så jeg nøjes med at vise et
stemningsbillede fra en solrig forårsdag på kysten

Det blev bare ikke i går, for det viste sig at der ikke var flere af de hugvillige fisk indenfor vores rækkevidde. En fuldgod erstatning fik vi indkøbt ved den lokale bager, hvis sortiment udi meget lidt ernæringskorrekte sager varmede godt og dejligt i vores trods alt lidt halvkolde kroppe. Således opmuntrede tog vi endnu en hurtig affiskning på dagens fjerde plads, men også her var vi selv tilsyneladende de eneste levende væsener, der havde lyst til lækkerier.

Men for p..., hvor er det dejligt med en solrig og lun forårsdag dag på kysten, fisk eller ikke fisk. Jeg fornemmer vintertrætheden lette!
 

 Februar 2013: Småture og sysler
Februar har ikke været helt umulig at fiske i, og nogle af de bedre dage er faldet sammen med fridage, så selvom det ikke umiddelbart afspejles i dagbogen, så har jeg haft både kortere og længere ture de seneste uger. Dog alle uden at fange andet end frisk luft og godt humør. Det skal man selvfølgelig ikke kimse af, men jeg må da indrømme at jeg snart trænger til at få lidt flex på linen.

Én af dagene valgte jeg sammen med Hatten at tage turen til Mariager Fjord for netop at komme tættere på den oplevelse. Vi havde så valgt en dag, hvor isen var lige neteop for tyk til at det var til at vade igennem og nå ud til åbent vand. Dagen før var der isfrit, men vind og nattefrost kan åbenbart hurtigt ændre forholdene. Vi tog konsekvensen og den lange tur hjem og fiskede på "egne" kyster i stedet, berøvet 2 timers fisketid men en oplevelse rigere.


Hatten vender om: Det ligner grødis, men isen viste sig at være mere hårdfør end som så

En anden dag startede jeg tidligt ud ved de nordlige kyster og arbejdede mig hjemad mod de nærmere med et par stop på vejen. Det blev til flere pladser og en hel del kilometer kyst, men resultatet er vist åbenlyst.
Ingen fisk, men til gengæld fik jeg testet en ny måde at lave mit Gulp stinger-rig på; det virker fuldt tilfredsstillende.


Så er der dækket bord til vintersysler

Ny Gulp stinger-rig med crimps i stedet for knuder

Som det fremgår har jeg forsøgsvis lavet et par rig, hvor jeg i stedet for en knude har brugt nogle "crimps" til at klemme linen sammen med. På den negative side koster det lidt mere per rig, på den positive side har jeg fuld kontrol over længden på lineløkken og placeringen af den i forhold til bagerste krog.

Turen viste at agnen (det var Gulp sandorm) opfører sig som jeg gerne vil have det, og rigget er derfor godkendt til fortsat testning i de kommende måneder. Det er en hurtigere og mere præcis måde at binde rigget på - hvis det også kan fange fisk, og hvis linens brudstyrke er bibeholdt tilstrækkeligt til at lande de store, vil det udkonkurrere mit tidligere Gulp stinger-rig, præsenteret her.

Torsdag og fredag har jeg fri, og minsandten om ikke det ser ud som om det kunne blive til to dejlige fiskedage:

Madpakken er smurt, så jeg håber at DMI går hele vejen denne gang og kommer i mål med prognosen!
 

 2. februar 2013: Masser af sol, ingen fisk
Lørdag bød på masser af sol og svag vind, temperaturer et stykke over 0. Dejligt, det har jeg glædet mig længe til.
Jeg valgte at tage til kysten og fiske i læ og solskin, og var et eller andet sted forundret over ikke at møde andre fiskere.


Fredelig fiskedag i høj solskin

På den anden side, de var nok taget derhen, hvor fiskene var.
 

 21. januar 2013: Årets første havørred
Det milde vejr spillede perfekt sammen med en fridag fra jobbet - dagen blev tilbragt ved kysten.
Planen var lagt fra starten, jeg ville fiske en plads hurtigt igennem, og så skifte plads så jeg ville komme til at fiske flere pladser. Hvis der var fisk, var det mit håb at de ville være sultne og gå til biddet første gang de så min agn.

Det gik meget godt på første plads. I sidste kast inden jeg havde besluttet at skifte, var der liv. En ilter lille sag hoppede og sprællede lystigt, men forgæves, inden jeg fik den kanet op på sikker grund. 42 cm er ikke meget, men nok. Årets første havørred var på land.

Jeg blev på stedet lidt længere end planlagt, men holdt mig overordnet til min plan - og skiftede herefter til næste plads.

Her lykkedes det mig at smide bombardaflåd og Gulp langt, langt ud. Desværre uden selv at have fat i den lange ende, for linen knækkede da jeg ikke var kvik nok til at slippe den med fingeren under kastet. Træls.
Der var lang vej ind for at skifte til ny bombarda, og endnu længere ud igen, så jeg fortsatte min rundtur.

Tredje og fjerde plads var relativt begivenhedsløse - ingen hug - så nu spekulerer jeg så på, om jeg alligevel skulle være blevet på den første plads? Det finder jeg aldrig ud af.

Well, det har trods alt været en dejlig og en lun dag ved kysten, og hjemme var det en fornøjelse at kunne servere årets første hjemmefangede havørred for familien.


Først var det en fisk, så to fileter


... og så var det forret

 19. januar 2013: Linen bestod frosttesten
På trods af at jeg er hamrende kuldskær og fisker absolut bedst i plusgrader, så lod jeg mig lokke med til kysten i dag - der er jo ikke tegn på at frosten slipper sit tag i os foreløbig, og lidt frisk luft skal jo til.
Og desuden kunne jeg teste Nanofil linen i frostvejr, og se om den holder hvad den lover.


Hatten i aktion - godt klædt på til lejligheden

Turen var forlagt til Århus Bugten, men fiskene var måske alle svømmet et andet sted hen.
Det korte af det lange er, at vi på trods af relativt intensivt fiskeri på et langt stræk (et eller andet skulle vi jo gøre for at holde varmen)hverken så eller mærkede noget til at der skulle være fisk derude.

Til gengæld fik jeg sikkerhed for at Nanofil-linen lever op til producentens ord om ikke at suge vand.

Som det fremgår af fotoet til højre så var det koldt nok til at det vand, der fulgte med linen op, hurtigt frøs til is og lagde sig i øjerne.

Det til trods oplevede jeg ikke nogen forringelse eller forandring i linens egenskaber, så den er herfra godkendt til vinterfiskeri.


Is i øjerne
 

 Januar 2013: Nyt udseende på Troutbum.dk
 
Hvis du læser det her, har du allerede opdaget det;

Jeg benytter mig af de lange nætter og kolde dage til at få gjort noget ved hjemmesiden. Besøgende mærker det velsagtens mest på udseendet, der er frisket op og forhåbentlig fremstår mere overskueligt end før.

På indholdssiden laver jeg nogle nye opdelinger af sider og undersider, og tilretter visse steder med opdateret tekst.

Jeg udskifter siderne løbende, så i en overgangsperiode vil besøgende opleve både nye og "gamle" sider.

Jeg håber det bliver kortvarigt, selvom jeg er lidt ambivalent i den følelse - jeg vil jo egentlig hellere ud og fiske!

Men det er nu godt at få gjort noget ved det her også, det har været på vej længe.
 

 4. og 5. januar 2013: Fisk på land, fisk i vand, fisk i ovn
 
Det er egentlig besynderligt, så overrasket man kan blive over at se en fisk
 - især taget i betragtning, at man er på fisketur! Sådan var det ikke desto mindre i går, hvor jeg tog til kysten efter arbejde.

Alt åndede fred og ro længe (bortset fra vinden, der piskede om ørerne på mig). Jeg fiskede og havde det glimrende og fredfyldt, da jeg anede en mørk skygge tæt på land foran mine fødder. "Hvad er det?" nåede jeg at tænke, og da jeg stoppede indpinningen i det samme, strøg en lille havørred i fuld fart hen imod mig og fluen, der nu lå på bunden. Fisken snappede i fluen og bølgen rullede tilbage, og der lå den så med kun bugen i vand.
Der gik et kort sekund, så kom næste bølge rullende, og væk var fisken.

Jeg var overrumplet, og nåede slet ikke at reagere. Og det var vel også det samme, eftersom fisken var ca. 30 cm.
På mange måder er jeg glad for, at den ikke var større. Dels fordi det ville have været dumt ikke at sanse at forsøge at kroge en stor fisk, der snapper efter fluen, dels fordi jeg kom til at tænke på de spækhuggere, jeg engang i en naturfilm på TV har set svømme helt op på stranden for at mæske sig i ... var det albatrosser?

Havørreden var ingen spækhugger, og jeg er ingen albatros, så jeg tog behørigt et skridt baglæns i fortsat ophøjet ro og lagde det næste kast lidt længere til venstre. Og det næste. Og det næste....


Tæt tåge og stille, stille vejr. Og stille fiskeri

Det er egentlig besynderligt, så hurtigt man forventer at se en fisk.
I dag gik turen atter til kysten, hvor den heftige vind var skiftet ud med kraftig tåge. Stille, stille vejr - måske for stille?

Det afholdt ikke Hatten og jeg i at tage af sted med høje forventninger. Vi havde udset os en plads langt fra P-pladser, så vi gik rask til og var da også alene om buddet derude. Knap ankommet så vi den første havørred springe. Ingen af os var spor overraskede, det var jo derfor vi var kommet.
Skal vi fiske lidt efter den? spurgte Hatten.
Det gjorde vi, og kort efter sprang en større havørred. Den fiskede vi så efter i stedet for, så vi lagde det næste kast et stykke til højre. Og det næste. Og det næste....


Når de ikke kan se, må de føe: Her et forsøg på at skabe
lidt turbulens omkring Gulp'en for at lokke rovdyr til

Men så er det jo godt at vi har en fryser!

Vel hjemkommet fra dagens udflugt, var det tid til at kaste sig over en anden fisk, der ikke længere havde chancen for at undslå sig:
Dagens menu bestod af ovnbagt pighvar med pesto, kartofler og østershat-sauce, skyllet ned med Chardonnay.
Det har ikke været den værste lørdag man kan forestille sig :-)


Ovnbagt pighvar med olivenpesto. Mums.
 

 1. januar 2013: Kajakfiskeri i Fiskeavisen
Efteråret bød blandt meget andet fiskeri på nogle gode fiskedage og lange samtaler med Dennis BomBom, som fisker efter især gedder fra sin kajak - og som har ret stor succes med det.
Det er der blevet en tresiders artikel ud af, som man kan læse i januar udgaven af Fiskeavisen.

Som en appetitvækker er her en af Dennis' videoer: en lille opsamlingsvideo fra geddefiskeriet 2012.
Det er når man ser en film som denne, eller en af de mange andre videoer Dennis har lagt ud på Youtube, at man får virkelig megen lyst til selv at fange en gedde fra kajakken.

 


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk