24. december 2014: Nytårs(kyst)torsk
Jeg har været led og ked af at have været syg stort set siden juleaften. Derfor har jeg ikke været på kysten på trods af fridage og godt fiskevejr. Øv bøv.

Men på årets sidste fisketur fik jeg held med kysttorskene - i løbet af cirka 1½ time lige efter solopggang fik jeg 7 pæne torsk på land. Efter de første seks genudsatte jeg den syvende, selvom den var stor nok.
De to største vejede et kilo, og tilsammen gav de seks torsk 1,2 kg filet. Det er kærkomment med sådan en bifangst, fordi det viser at kysttorsken er ved at vende tilbage til Djursland, og fordi det er en dejlig spise.


Seks dejlige nytårstorsk fra kysten juleaftensdag 


Igen var det små gummidyr fra Berkley, der tog stikket hjem

Januar bliver stille rent fiskemæssigt - er da ved at være rask, men forude venter et par uger i henholdsvis Østrig og Norge.
Uden fiskestang

 

 21. december 2014: Julehavørred
Søndag drog jeg sammen med Jesper på togt i det norddjurske. Grumset vand på de første pladser betød at vi tilbragte lidt mere tid i bilen end planlagt, og først tredje plads fandt nåde for vort blik. Her fik vi et par timer til at gå i godt selskab med marsvin og havørred - ikke i uanede mængder, men alligevel nok til at det blev en god dag.
Jesper mistede en havørred da krogen knækkede, og jeg fik en havørred på 49 cm på land.


Decemberørred

Det var en lille og fin sølvblank julehavørred med løse skæl og havlus, der lyste dejligt op på en grå decemberdag med spredt støvregn.
 

 10. december 2014: På tur med nye venner


Nye venner: Fenwick Wild Wings 11', 5-20 g, og Berkley Powerbait Ripple Shad

Jeg håber på en mild vinter med mange fiskedage, især efter at jeg har stiftet bekendtskab med mine nye venner.
Efter første indtryk at dømme, er der grobund for et langt og spændende bekendtskab


Stille vand med overraskelser
 

 24. november 2014: En opfordring til Fiskerikontrollen
I går beskrev Troels Holstein Kaa på sin facebookside hvordan han var vadet ind i en umærket ruse tæt på kysten. I diskussionen, der fulgte, fulgte Frank Indianeren trop med et foto af en fyr, der i waders røgter et umærket garn i fredningsbæltet ret ud for et vandløb.
Og når det kommer til stykket, kan vi lystfiskere diske op med dusinvis af historier om umærkede og ulovlige garn. Det er hver gang dybt frustrerende at opleve.


Farvet havørred i umærket ruse. Fotoet, der startede denne debat.
Foto: Troels Holstein Kaa

Men det fik mig til at tænke, at der burde findes en app, hvor man kunne tage et foto og på stedet sende det til Fiskerikontrollen, og som samtidig angav GPS-koordinaterne for garnet. Sådan á la Whatsapp.


En fyr er vadet ud for at røgte et umærket, ulovligt garn. Foto: Frank Indianeren

Det behøvede jeg for så vidt ikke at tænke længe over, førend jeg besluttede at lade handling følge ord, og sendte en mail til Fiskerikontrollen med forslaget.

Herunder min mail til Fiskerikontrollen, og deres positive repons:

Til Fiskerikontrollen

Jeg vil gerne foreslå, at Fiskerikontrollen får lavet en app til mobil (android og ios), som kan bruges af lystfiskere til at indberette ulovlige garn.

Med dagens teknologiske muligheder har rigtig mange lystfiskere en mobil med kamera og geotagging med på fisketuren, og det ville med sådan en app være let at indberette de ulovlige garn, vi desværre oplever alt for mange af.

Det kunne jo foregå sådan her:
Tage et foto -> åbne appen -> indtaste tekst (f.eks. at der er flere garn, at de er umærkede eller andet relevant information) -> vælge "send til Fiskerikontrollen", der nu modtager foto med tidsstempel og GPS-koordinater, samt kontaktinformationer på afsenderen.

Man kunne også inkludere afkrydsningsfelter for yderligere informationer, som Fiskerikontrollen specifikt er interesseret i, for eksempel om garnet er mærket eller ej.

I "luksusudgaven" af en sådan app fra Fiskerikontrollen ville man også kunne inkludere fredningsbælter, fredningstider og mindstemål. Det ville for eksempel være cool, hvis man kunne se om man var indenfor eller udenfor et fredningsbælte ved hjælp af appen og mobilens GPS.

Med venlig hilsen

Hej Carsten

Tak for dit forslag om en ”ulovlig-garn-app”.

Vi har igennem længere tid haft mulighed for at modtage oplysninger om ulovligt fiskeri på vores hjemmeside: http://www.anmeldelse.fd.dk/  Oplysningerne der modtages her, opsamles i NaturErhvervstyrelsens FiskeriMoniteringsCenter, og indgår ved planlægning af hvor/hvornår der vil blive foretaget kontrollerer af det rekreative fiskeri.

Den ”luksusudgave” som du beskriver, har vi faktisk allerede. Det er ikke en egentlig app, men hjemmeside tilpasset mobil-visning (primært tiltænkt Android og ios): http://m.fisketegn.dk/

Her kan man købe fisketegn, fredningsbælterne er angivet (og du kan se om du er inden-/udenfor) og der er Fiskeleksikon (med fredningstider og mindstmål).

Spørgsmålet om mobil-versionen vil kunne udvides med funktionen til anmeldelse af ulovlige redskaber, og om den bør tilbydes som en egentlig app, vil jeg give videre til vores Center for IT, som er ved at planlægge opdatering af m.fisketegn.dk

 

Med venlig hilsen

 

Det er jo dejligt, at man i mobiludgaven allerede nu kan se, om man er inden- eller udenfor et fredningsbælte. Det vidste jeg ikke. Det skal jeg teste i kajakken, hvor det kan være svært at vurdere afstanden til kysten, og hvor fredningsbæltet ved et udløb er halvcirkelformet 500 m ud.

Jeg håber, at deres Center for IT vil lave app'en - eller at en anden gør - for jeg tror nu, at det ville øge effektiviteten og antallet af anmeldelserne, hvis man med en app og ganske få tryk kunne indsende meget præcis dokumentation.
 

 23. november 2014: Computertørke slut
Så har jeg prøvet det med; de seneste uger har jeg ikke været i stand til at arbejde fra et af mine diskdrev på computeren - ikke uden seriøs risiko for nedsmeltning á la kinasyndrom, i hvert fald. Løsningen viste sig hurtigt at være en ny harddisk, men derfra og til at implementere det, er der et stykke!
 
Et tydeligt tegn på, at man skal være obs på sin harddisk Der var ingen vej udenom, selvom jeg kviede mig ved det

Men det er nu lykkedes mig - med kyndig fjernstyring - at skifte min gamle harddisk ud med en ny, og samtidig beholde alle de filer og programmer, der lå på den gamle. Jeg havde backup af datafilerne et tredje sted, så det var især det med at få mine programmer til at køre videre, jeg var nervøs over. Og glad for at lykkedes.

Så nu kan jeg opdatere hjemmesiden igen, og ikke kun min facebookprofil.
Pfew.

Det kan med andre godt betale sig at scrolle lidt ned, for med denne opdatering er der røget et par ophobede dagbogsnotater med...
 

 14. november 2014: Østenvind, østenvind, østenvind...
 


Jeg synes udsigten fra stranden har været som ovenfor rigtig meget af november...

Når jeg sidder her og tænker tilbage på november ved kysten, så tænker jeg rigtig meget på østenvind. Der har været mange dage med vind fra den "forkerte retning", og pænt meget gang i den.

Jeg har til gengæld udnyttet muligheden for at fiske igennem med min nye Fenwick Aetos og forskellige gennemløbere og blink, for at danne mig et indtryk af stangens kasteegenskaber. Det får lige sit eget særlige afsnit.

En enkelt havørred fik jeg på land d. 14., hvor billederne herover og til højre er taget.
Fisken blev genudsat efter et hurtigt foto.

Dagene med mindre vind og dermed mindre bølger har typisk været arbejdsdage, og da de lyse timer samtidig er svndet kraftigt ind, så har jeg siden holdt en minde fiskepause. Lidt underligt at have så meget tid til at lave andre ting end at fiske...

Jeg har for eksempel læst en bog...
 


Kvikfoto af en genudsat havørred lige omkring målet

 5. november 2014: Av, den var ikk' go'
For et par uger siden havde jeg glemt min kop til termokanden, det fandt jeg en løsning på. I dag var det værre

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har oplevet, men til dem, der endnu ikke har, vil jeg bare sige, at det altså er en ret underlig og nærmest tom fornemmelse man får i maven i det mikrosekund, der går fra man erkender at bilnøglen stadig befinder sig i bagagerummet til man erkender, at det er for sent at bremse bagsmækkens vej mod låsepalen!


Derinde er tasken. I tasken er nøglen...

For f... mand, hvor er det en åndssvag ting at gøre
Heldigvis var både stang og blink kommet med ud, så jeg kunne fordrive tiden fornuftigt mens jeg ventede på den tilkaldte hjælp
 

 3. november: I kajakken ved Gjerrild Nordstrand
I starten af november var jeg en tur i kajakken i, for mig, nyt fiskevand. Jeg ville undersøge mulighederne ved Gjerrild Nordstrand, og det først, der slog mig vra, at det i hvert fald var let at parkere og sætte kajakken i vandet. Forbi campingpladsen, hlet nede ved vandet drejede jeg til højre og fandt en lille parkeringslads, hvor der også lå et par joller. Flad sandstrand cirka 30 meter, og man var i vandet.


Kort og let vej fra parkering til vandet

Jeg havde valgt pladsen fordi der var sydlig vind, men desværre blæste det op i løbet af et par timer, så det blev knap så hyggeligt, som jeg havde håbet. Mit GoPro kamera kom ikke brug selvom jeg havde det med, for vandet var for uroligt til at jeg kunne lave den film, jeg havde planlagt.


Der var mægtig meget sand, og ikke så meget bevoksning. I hvert fald i den afstand fra kysten,
 jeg turde tage ud på, al den stund jeg var alene og det blæste kraftigt op fra syd

Så det blev til et par træk langs kysten for at lede efter havørred - som jeg ikke fandt - og derefter nogle drev udefter, på jagt på pighvar, som jeg heller ikke fandt nogle af.


Et billede på evalueringen af de manglende fangster

Jeg tror ikke det er en plads, jeg vil bruge til decideret havørredfiskeri fra kajak, dertil var der for meget sand og for lidt bevoksning/sten (der fanges dog store havørreder fra kysten her af og til). Men til fladfisk fra kajak tror jeg det kan være meget godt.
Jeg endte med at opfatte turen som en research-tur, og som sådan var den en succes.
 

 27. oktober 2014: Hurra for informationssamfundet
 


Find én fejl...

Det er ikke længe siden - et par uger, tror jeg faktisk - at jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde ville logge på Facebook mens jeg var på fisketur. Well, i mellemtiden har jeg så fået sådan en smart mobil, der kan det hele og lidt til, og så har det vist sig at det nogen gange kan være meget godt at have den med på tur.

Se nu for eksempel i dag, da jeg trodsede vinden og tog til kysten et hurtigt smut efter arbejde.
Det var sgu godt nok lidt vildt dernede, men hvad pokker, jeg havde jo kaffe med, så jeg ville under alle omstændigheder nyde den bedre dér, end hjemme i stuen lød det soleklare resonnement inden afgang.

Hvor fedt er det så at opdage, at jeg har glemt at skrue koppen på inden termokanden kom i tasken!

Grebet af en impuls tog jeg et foto og delte min lidelse med (potentielt) hele verden.
Og det skulle vise sig at være en rigtig god ide, for Henrik Skjerk kommenterede med en historie om, hvordan han en gang har brugt låget fra hans bombardarør til at drikke kaffe af - og sådan et havde jeg jo i tasken!

Det var nu alligevel bedre end en muslingeskal, som en venlig sjæl også foreslog (tak, Frank ).

Eftermiddagskaffen blev reddet af informationssamfundet!

 

 25. oktober 2014: Wind und Welle gibt Forelle
Jeg har et par dage haft fornøjelsen af at vise Djurslands kyster frem for Chris fra Tyskland, der inden ferien heroppe stadig havde sin første havørred over mål til gode. Det har været lærerigt også for mig, der dels oplevede egne kyster på en ny måde, fordi jeg pludselig skulle formidle dem, dels er blevet beriget med det tyske ordsprog i titlen til dette indlæg.

Jeg ved ikke om vi har et tilsvarende udtryk på dansk, men det er jo kendt - og sandt - at det ofte giver flere og større fangster at fiske i vand, hvor der er "gang i den", hvilket da også var baggrunden for dagens pladsvalg. Og så er det jo ekstra godt, når det hele flasker sig i den sidste ende, og Chris kan tage hjem med en super god oplevelse i bagagen: en blank havørred på anslået 50 cm kom på land til fotografering inden genudsætning - på Chris' sidste fiskedag i denne omgang.


Chris "El Mollo" med blank havørred anslået 50 cm

Som videoen herunder viser, startede dagen med pænt store dønninger fra det seneste døgns syd- og østenvind. De lagde sig en smule sidst på dagen, men ikke helt. Vandet var heldigvis ikke for uklart eller fyldt med tang.

 

 

 
 

"Wind und Welle gibt Forelle"

 

´

 20. - 22.  oktober 2014: Masser af vand og døde fisk
De seneste dage på kysten har der været en del døde fisk - desværre ikke fordi, vi havde fanget dem. De var der bare.
Noget har jeg forklaring på, andet ikke. For eksempel lå der ved Udbyhøj en bunke døde skrubber, nogle med hovedet skåret af, andre uden hovede og indvolde (og uden foto). De overholdt mindstemålet, så hvorfor de var efterladt i græsset ved jeg ikke. Men at de er døde for en lystfiskers hånd turde være klart.

Ved Glatved fandt vi denne torsk, der sikkert er selvdød. Men læg lige mærke til størrelsen!


Ilandskyllet torsk på næsten 70 cm fra Glatved

Jeg har fanget enkelte torsk over 40 cm fra kysten i år, og det synes jeg er et godt tegn på at bestanden i Kattegat har det bedre, men denne strandvasker er et pænt stykke over 60 cm. Selvom man kan se, den har været død et stykke tid, må den være død relativt tæt på kysten, så det vil jeg tage som et yderligere bestyrket tegn.

Tidligere samme dag havde vi fundet bogstaveligt talt hundredvis, måske tusindvis, af små døde fisk i strandkanten.


Hork i tusindvis lå skyllet op på stranden nord og syd for Havmølleåen

Med hjælp fra facebookvenner har jeg fundet ud af, at fisken er en hork.
Men hvorfor lå der så mange af dem døde på stranden?
Måske er de døde af saltvandsforgiftning i forbindelse med at en meget høj vandstand har givet salt vand i åen?
Hm. Jeg håber det bare er det.

Jeg har i øvrigt oplevet det samme for nogle år siden, så vidt jeg husker også dengang i forbindelse med meget høj vandstand.

I går var det så vand, der var overflod af. Østenvind er træls, hvis der er for meget af den, så vi var krøbet i læ i Ebeltoft Vig, hvor det viste sig, at vandstanden var betydeligt højere end normalt.
Hvor man normalt vader 30 meter ud i vandet, kunne man i går nærmest ikke komme mere end 5 meter, og så var det endda en god ide at lede efter en sten at stå på.

Ebeltoft vig ved høj og ved lav vandstand

Billederne herover er fra samme strækning og viser tydeligt, at der var ekstemt meget vand i går.
DMI's vandstandsmåling ved Grenå sagde +2 m, og det tror jeg på.

Bortset fra, at vi ikke har fanget nogle af de helt store havørreder, har det været et par hyggelige dage, hvor jeg har haft fornøjelsen af at vise Djursland frem fra sin bedste side til Chris fra Tyskland, der forinden havde sin første havørred over mål til gode. Den fik han, og derudover sej og et par gode kontakter til større fisk.
Han kommer helt sikkert igen :-)

Chris har oplevet Djursland fra sin bedste side, og fik dertil flex med havørred og sej

 
 

 11. - 12. + 14. oktober 2014: Masser af flex


Kreta, 8. oktober 2014: Det er da OK...                                     Djursland 11. oktober 2014: Men det her er bedre

Midt i kystens spændende efterårsfiskeri skulle jeg tilbringe en uge på Kreta. Ikke værst, ville mange sikkert mene - også selvom jeg var af sted i arbejdssammenhæng - men i mine øjne er ovenstående billedkommentar nu ikke engang overdrevet.

Selvom overskriften antyder at jeg har haft mange kontakter, er det ikke havørred over målet, der har været flest af. Derimod har jeg haft held til at ramme ind i nogle store stimer af sej. Det er sikkert de samme sej, som i foråret huserede på samme kyster i størrelse 20-25 cm, men nu er de vel at mærke vokset til størrelse +40 cm. Meget sjovere at fange, og ganske velegnede som spisefisk.

Således oplevede jeg en rent festfyrværkeri af sejfangster sidste lørdag, og nåede at sætte et par stykker ud, inden jeg betemte mig for at hjemtage sej med et privat mindstemål på 40 cm. Da jeg havde 10 stk liggende, stoppede jeg!


4 sej på +40 cm, Djursland 11. oktober 2014

Midt i sejstimen valgte en havørred at hugge til, så det ser ud til at de godt kan gå sammen.

Senere på ugen havde jeg en meget sjov oplevelse med håndfanget pighvar; jeg var på vej mod land efter at have vadet langt ude, da jeg så en sten, der lignede en pighvar vildt meget. Da mine støvler nærmede sig og den snurrede to gange rundt om sig selv, reviderede jeg min opfattelse til at det var en pighvar, der lignede en sten vildt meget.


Håndfanget pighvar, Djursland 14. oktober 2014

Dybden var cirka 40 cm, så jeg tog stangen i tænderne og med møje og besvær fik jeg smøget fleecetrøjens ærmer op inden under mine vadejakke, hvorefter jeg med et snuptag kunne håndfange pighvarren.
Den var ikke voldsomt stor, men det var nu sjovt alligevel

 September 2014: Masser af "lige-ved-og-næsten"
September måned har været nøjagtig så spændende som jeg håbede, da fiskeriet endelig kom i gang igen efter den varme sommer. Men knap så fangstrig, som jeg havde forventet. Jeg føler mig decideret uheldig med at have været så tæt på at fange en af de større havørreder så mange gange i træk, uden at det er lykkedes.
Valget står mellem en depression og at fiske videre - jeg vælger stædigt det sidste

Af samme grund har det været sparsomt med odateringer her på siden, for jeg synes nu alligevel ikke det er sjovt at skrive om de fisk, jeg ikke fanger, som om de fisk, jeg fanger. I hvert fald ikke hvis det gentager sig alt for ofte.

Derfor skriver jeg ikke om den aften i havnen, da mit flåd med levende tobis forsvandt efterfulgt af et langvarigt og hidsigt udløb. På en aften, da hornfisk og makrel hidltil havde været de eneste besøgende, var det her tydeligt forskelligt. Tredje gang der var pause i udløbet, strammede jeg linen op og mærkede de umiskendelige tunge ryk i den anden af linen - i ca. 20 sekunder... Derefter kunne jeg hive flåd og krog hjem fra den modsatte mole 90 meter borte. Hm.

Jeg vil heller ikke skrive om de to aftener i træk, Hatten og jeg ændrede den oprindeligt tænkte fiskeplads i sidste øjeblik - med nulture til følge, blot for i begge tilfælde at høre fra andre fiskere, at de da havde fanget godt med havørreder på netop de pladser, som vi havde valgt ikke at tage til. Hm. Hm.

Ej heller om den morgen, jeg fiskede fra 5.30 til 9.30 med to mistede fisk som resultat (hvoraf den ene i 5 sekunder føltes pænt stor), kraftigt overhalet af min medfisker, der ankom til pladsen kl. 7.30 og gik kl. 9, og som fangede 3 fine havørreder, mens han stod 40 meter til venstre for mig. Hm. Hm. Hm.

Jeg vil slet ikke fortælle om den morgen, der var aldeles tom for fisk både over og under vandet - lige indtil det øjeblik, jeg var nødt til at gå, fordi jeg skulle på arbejde - lige netop da valgte to havørreder i 4-kilos klassen at springe helt fri af vandet 50 meter nede! Jeg var jo nødt (du forstå mig, kære arbejdsgiver) til at forsøge bare lidt. Resolut kastede jeg tasken fra mig og lagde nogle kast derud, hvor de havde været. 50 meter længere nede sprang endnu en fisk i samme størrelse, og da jeg nåede derned, sprang endnu en 3-4 kilos havørred yderligere 50 meter nede... og jeg var tvunget til at vende om og samle tasken op og tage den lange vej på arbejde. Hmmmm.

Der har været flere gange end de nævnte, hvor jeg det ganske enkelt er uretfærdigt, at jeg ikke fik fisk med hjem. Men som sagt - det er ikke så sjovt at skrive om, så jeg undlader.

Eftersom jeg med andre ord stort set ikke har skrevet noget om september endnu, er der plads til at vise lidt frem af det, som jeg rent faktisk har fanget:


Havørred på 45 cm med løse skæl. Sjov fangst med mange spring fri af vandet på vejen ind.
Jeg har været plaget af hold i ryggen, og det har betydet at jeg har holdt igen med at fiske med bombarda og Gulp - til gengæld har jeg haft mere tid sammen med min 9' spinnestang og det lettere blinkfiskeri.

Og to havørreder over mål på land er det trods alt blevet til for mig denne september måned; den første var en meget fin, blank havørred på 45 cm med løse skæl, der trods sin lidenhed var ganske sjov at fange; den var fri af vandet mange gange på vej ind, inden den måtte overgive sig.
Den huggede på Ken Holmsted Sørensens (Møns Fiskeguide) udgave af Sømmet, hvilket ikke er så underligt, da det vrimler med tobis derude for tiden.

Det har jeg blandt andet ved selvsyn konstateret ved at jeg har fanget en hel del af slagsen som bifangst på samme blink. Kongetobiser, vel at mærke, men når de er der, er der grund til at tro at der også er sandgrævling (tobis), som de jo går i stimer sammen med. For sjov skyld lagde jeg den ene kongetobis ned i en spand med en sandgrævling, så man tydeligt kan se forskellen i størrelse (herunder).

September var også den måned, hvor jeg fik set både min hidtil største og min hidtil mindste hornfisk. Den største kan jeg ikke vise foto af; den blev fanget - og mistet - af en medfisker, men inden den slap fri af krogen (på netkanten), nåede vi at se den i sin fulde og voldsomme størrelse. Jeg skal have læst op på danmarksrekorden i hornfisk, for jeg tror, det her var en kandidat til titlen. Og den kommer vel igen til næste år. Så er det med at være klar med gaffen.

Den mindste ses på foto herunder til højre. Den var ikke meget større end en kongetobis, og længe troede jeg også det var små flokke af dem, der fulgte blinket på vej ind. Først da én bed på, opdagede jeg min fejltagelse. Jeg plejer ikke at fange dem så små, men det er måske fordi de er svære at kroge på Gulp tobis, som jeg plejer at fiske med?


Man kan godt blive glad, når man fanger makrel :-)

Gæt hvem der er Kongetobisen her

Min hidtil mindste hornfisk

Nederst endnu en havørred, der har taget Kens blink. Jeg troede egentlig vandet var for beskidt til at fiske i, og det var da også lidt besværligt med al den tang, som pålandsvind og bølger skubbede sammen. Men fiskene er derude, så nogle gange kan det betale sig at udstå besværlighederne og fiske videre.

Derudover har jeg fanget makreller og sej, og minsandten om det ikke er blevet til et par torsk over 40 cm - det synes jeg er lovende, for man kan jo håbe på at det er et tegn på at torskebestanden i Kattegat er på til at retablere sig?

Jeg håber. Og fisker videre. Tilpas mange lige-ved-og-næsten-oplevelser skal udløse en WOUW-tur. Før eller siden. Det siger min retfærdighedssans mig, og den tror jeg på.


Lettere farvet havørred på 45 cm, huggede i kraftigt farvet og grumset vand

 

 Sommer 2014: Ufrivillig pause fulgt af spændende start på efterårsfiskeriet
Det har for mit vedkommende været en i fiskemæssig forstand stille sommer, først og fremmest på grund af et hold i ryggen. Det er der ikke så meget at gøre ved, men måske kan jeg trøste mig lidt med, at det stort set er faldet sammen med de høje vandtemperaturer, der nok har gjort sit til at holde havørreden fra kysten. Jeg fik for eksempel målt vandtemperaturen til 21,5 grader over 9 meter vand.

Jeg er så småt ved at komme i gang igen, og det passer jo godt med at det er havørreden også. Jeg har kendskab til flotte havørreder fanget godt fordelt på hele Djursland fra Kobberhage til Gjerrild inden for de seneste uger, så det er da på høje tid, at min ryg tillader lidt fiskeri.

Indtil videre er det blevet til nogle ture med levende tobis - som jo er meget skånsomt overfor ryggen, et par enkelte ture med gennemløber samt et dyk på jagt efter multer.

Ugens ture med stang har indtil videre ikke givet gevinst udover hornfisk (som godt nok er store og fede lige nu), torsk, sej og fjæsing. Næe, højdepunktet kom under multejagten:

Sammen med Hatten afsøgte jeg et område, hvor vi før har haft succes med multer, men bændeltangen, hvor vi tidligere har fundet multe, har lidt voldsomt under den varme sommer og er allerede nærmest visnet. Det virkede omsonst at jagte multer i området, så jeg rettede efter et stykke tid i stedet blikket nedad for at se om jeg kunne spotte nogle pighvar. Det kunne jeg, endda også en som var stor nok til panden, og dertil en rødspætte på 40 cm. Dejligt.

Sidst på turen, da jeg svømmede mod lavere vand, løftede jeg blikket for at orientere mig, og blev totalt overrumplet af, at der svømmede en kæmpestor havørred blot 2 meter foran mig!

Den havde halen vendt mod mig, og havde derfor ikke set mig. Jeg havde få sekunder til at udtænke en plan for at komme på skudhold, og lad mig sige det med samme: det mislykkedes. I min overforsigtighed fik jeg skudt for tidligt, og spyddet ramte i en alt for spids vinkel, så det ganske enkelt prellede af på fiskens side. Den store havørred vendte nærmest uanfægtet rundt og kiggede på mig, hvorefter den fortrak i sindigt tempo.

Jeg ærgrede mig, men på den anden side er det jo også godt at vide, at den stadig er derude. Når alt kommer til alt vil jeg hellere fange havørred på stang, og nu så jeg jo hvilken vej den svømmede...

Min vurdering af havørredens størrelse er, at den har vejet en 5-6 kg. Det er vel at mærke et forsigtigt skøn, baseret på min erfaring for, at fisk ser lidt større ud i vandet end over det.

 


Fiskeri med levende tobis er dejligt
skånsomt overfor ryggen


Claus fremviser dagens første dobbelthug

 
Inden det hele gik op i rygsmerter og piller nåede jeg et par gange at få fornøjelsen af at jagte makrel fra kajakken. Det gav heldigvis lidt til fryseren.

På billedet til venstre fra en af disse ture ses Claus - jeg må lære en gang at mestre det samme cool look som han der fremviser

Med efteråret om hjørnet og mere havørredvenlige havtemperaturer håber jeg, at jeg langt om længe kan komme ordentlig i gang igen. Der er i hvert fald fisk nok derude at fiske efter, ser det ud til.


Sååå store er de.....

Okay, måske knap så store.....
 7. juni 2014: Min største havørred fra kajak
Egentlig ville Kagemand og jeg forsøge at finde makreller, sej og torsk på dybt vand et stykke fra kysten, men efter et par timer frugtesløst fiskeri skiftede vi plan. Vi kunne godt nok se mange stimer tobis på vores lod, men de større fisk holdt tilsyneladende pause fra spiseriet.
Vi lagde kursen om, og gik kystnært for at dørge efter havørred og hvad der ellers måtte vise sig.

Det var egentlig ikke fordi vi fik voldsomt mange flere kontakter ud af det, men dem vi fik, var der ikke noget i vejen med. Ah well, Kagemand vil jo nok gerne bytte sine (sej og hornfisk) med en enkelt af mine to hug :-)


Ny PR fra kajak: Havørred på 63 cm og 3.3 kg

Vi dørgede over 4 meter vand med woblere, og dagens agn viste sig at være Rapala Max Rap i naturtro tobis farver. Første havørred havørred i kajakken var en fin tyk fisk på 53 cm og 1.5 kg. Under fight og senere frigørelse af de tre trekroge fra netmaskerne drev jeg temmelig langt sydover på grund af den stærke strøm. Det var udmærket, viste det sig, for nogenlunde samme sted og kort efter jeg havde genoptaget sejladsen, huggede den næste havørred.


Dagens første ørred fik det store smil frem

Dagens doublet - 1.5 hhv. 3.3 kg havørred

Kagemand fik ingen havørred i dag, men til
gengæld flest arter i kajakken - sej og hornfisk.
Tror nu gerne han ville have byttet...

Den var noget større men heldigvis solidt kroget, så der var tid til at spinne den anden wobler ind og kalde på assistance. Jeg havde glemt mit net, så Kagemand assisterede med at nette en flot fisk på 63 cm og 3.3 kg - min hidtil største havørred fra kajak.

Vandtemperaturen svingede mellem 11,2 og 15.4 grader, så det er stadig tørdragttemperaturer. Det var det så ikke oven vande, skulle jeg hilse og sige. Især den sidste del af turen, hvor vinden havde lagt sig helt, svedte jeg bravt.
Der er vist ikke andet at sige end at det var en dejlig dag på vandet :-)

 Maj 2014: Mit bidrag til majudgaven af Fiskeavisen
Jeg har længe arbejdet på at perfektionere mit stingerrig til fiskeri med bombarda og Gulp efter havørred, og nu er jeg kommet så langt, at jeg er parat til at skrive sådan mere officielt om det. Det er blevet til en artikel i Fiskeavisen, som bringes i denne måned.


Læs uddrag fra artikler her

Rigget - og det er her især stingerkrogen, jeg tænker på - er blevet til på baggrund af nogle tanker og ideer, der ligger ret tæt på baggrunden for udviklingen af release-tacklet (til blink og gennemløbere), som Jens Bursell og Rasmus Ovesen beskriver i bogen Havørred - Refleksioner på kysten. De dokumenterer heri, at releasetacklet har en kraftig forøget krogningsevne, hvilket også er min erfaring med mit eget stingerrig til Gulp.

Således vil jeg mene, at 90-95% af de fisk, jeg i dag fanger på bombarda og Gulp, er kroget på den bagerste krog - og det er min erfaring at krogningsraten er forøget, uden at jeg dog kan bakke det op med tørre tal. Et forsigtigt skøn vil være på den gode side af 50% flere fisk kroget.

Det er jo ikke nyt at fiske med stingerrig - det nye er selve den måde, jeg har udformet krogen på - perfekt til Gulp

Herunder: udpluk af fangster, hvor Gulp stingerrig gjorde forskellen


 

 Fjord til Fjord Cup 2014: Lige ved og næsten
Det er nu 2 uger siden, Fjord til Fjord Cup 2014 løb af stablen. Det er den tid, det har taget mig at komme mig over, at jeg var så tæt og alligevel så langt fra en podieplads, som man næsten kan komme. Det kan jeg naturligvis spinde en lang ende over, men det skal jeg spare jer for. Jeg vil forsøge at gøre det kort...

Jeg springer fredag over, og går direkte til lørdag. Her fiskede jeg sammen med Hatten på yderkysten fra solopgang til kl. 10, hvor vi valgte at skifte plads på grund af for meget tang, der kom ind med pålandsvinden og højvandet. Et par timer senere blev andenpladsen fanget ikke langt derfra, under nøjagtig de forhold, vi forlod. Første hmmm.

På pladsen vi skfitede til, skete der først ikke meget, lidt snere heller ikke så meget, så Hatten tog hjem for at spise aftensmad. Jeg holdt ud, og mens Hatten var væk, fangede jeg havørred. Og minsandten, om ikke der sprang en podiefisk (+3 kg) blot 50 meter til venstre for, hvor jeg stod. Trods ihærdigt fiskeri fik jeg ikke kontakt til den. De havørreder jeg fik, blev genudsat, da jeg ikke så nogen grund til at køre ind med fisk uden for den sandsynlige Top 10 placering. Men altså: 50 meter! Weekendens andet hmmm.

Søndag morgen på yderkysten igen, denne gang med væsentligt mindre tang i vandet. Perfekte forhold. Ingen kontakter. Da jeg således havde bombarderet det fisketomme hav (mon dog!) i 3 timer, trak et hold fiskere bag mig - og fangede vinderfisken 50 meter til højre for mig! Weekendens tredje hmmm, men denne gang nærmere et HMMMM!

     
  En aldeles kedelig film, hvor der ikke sker en skid - andet end at den viser en aldeles
fortryllende stund, som man måske skal være lystfisker, for at kunne forstå at værdsætte?
 

Well well, lige ved og næsten, slår ingen mand af hesten. Selvom det føltes anderledes, var jeg nøjagtig lige så langt fra en podieplads, som de foregående år. Men det var bestemt en god weekend, og jeg glæder mig allerede til næste år, hvis ellers præsten kan finde ud af at time Sofus' konfirmation korrekt.
Også den afsluttende prisoverrækning og lodtrækning i Trige er hyggelig - og jeg er sikker på, at udtrækkerens hånd i år mere end én gang har strejfet kortet med mit navn på...

 

 Hvorfor skifte noget, der dur?
Det er nu en lidt trist fornemmelse, hver gang et hjul, som man har haft længe og været rigtig glad for, begynder at virke lidt træt i lejerne. Den tid er nu kommet for mit trofaste Abu Sorön STX 40. Men det har godt nok også været med på mange ture, og det har været det bedste hjul, jeg har haft. Også selvom det ikke er det dyreste. Det kan siges enkelt: jeg har været vildt tilfreds med det.

Og så er der jo kun én ting at gøre:


Hvis man synes at det nye hjul minder om det gamle, er det fordi der er en god grund til det :-)

Jeg glæder mig til at prøve den nyeste udvikling af Fireline, der er blevet gjort mere glat og efter sigende skulle kaste ca. 15% længere end tidligere. Jeg har valgt at spole Fireline Crystal 0,12 på et hjul, som jeg vil bruge til blink og gennemløbere i den lettere skala og lette bombardaflåd, og 0,17 på et hjul, som jeg primært vil bruge til 40 g bombarda og tunge gennemløbere.
 

 17. april 2014: Vind og fangst
En ganske hård vind tog imod os i morges - men det skal da ikke forhindre os i at fange fisk...
Denne gang var det Hatten, der var den heldige.


Stemningsbillede fra i morges: Havørred på 45 cm i god kondition
 

 Første halvdel af april 2014: Havørreder og andet godt fra havet
Jeg må er erkende at det ikke er let at indhente de seneste fisketure med dagbogen - jeg er vist nødt til at springe en masse small talk over, og gå direkte til pointerne for at det ikke skal blive alt for lang læsning.

Tag nu for eksempel et par dage ved Rolsøgård i starten af april; vi fisker helst ved yderkysten, men valgte af magelighed at fiske i fralandsvind i bugten, og to dage i træk fandt vi fiskene på det samme spot. Vi så dem aldrig over vandet, men gang på gang fik vi en af de små fisk i tale. Der var tydeligvis tale om en stime, der trak op og ned ad kysten, og dermed vendte tilbage til os med mellemrum.
De fleste var under mål, men et par enkelte havde på længde og drøjde nok til at tælle som aftensmad.

Gulp børsteorm var for meget for disse fisk på en solrig dag med stille vand i fralandsvind

Et par efterfølgende ture til yderkysten gav masser af frustrationer, men ingen havørreder. Derimod masser af de utallige sej, der huserer for tiden. Indtil pludselig...

Jeg udnyttede en pause mellem to aftaler, da jeg kunne se at jeg netop ville kunne nå en times effektivt fiskeri imellem to møder. Og modsat de foregående dage, hvor jeg havde masser af fisketid og ingen havørred, fik jeg nu "masser" af havørred og havde alt for lidt fisketid. To fint konditionerede fisk på 42 cm hhv. 45 cm faldt for Gulp Nightcrawler. Og for to af mine kollegaer faldt det i god jord - jeg tror det passede dem fint, at jeg ikke selv havde plads i fryseren :-)

Disse to krabater blev fanget på en ganske kort smuttur til kysten.

Men det skulle blive bedre endnu. Jeg havde haft en fornemmelse af, at en times fiskeri mere ville have givet større fisk, så dagen efter var jeg af sted igen. Det viste sig, at det var tre timer, der skulle til, men så var den der også. Udover sej havde jeg ingen fisk på land ikke førend i sidste kast - hvilket i parentes bemærket var tæt på at koste mig at komme til tiden til skole-hjemsamtalen i Sofus' skole!


Jeg havde pakket sammen taget rygsækken på, og fiskede bare for en ordens skyld mens jeg
gik tilbage til bilen, da denne gode fisk valgte at lade sig narre på dagens allersidste kast

Fisken målte 60 cm og vejede 2.250 kg. Jeg havde  samme dag - netop med henblik på at lave plads i min betrængte fryser - taget noget fisk op, som Sofus og jeg skulle have samme aften, og det var et held, for det skabte plads nok til at denne fangst lige kunne være der. Herligt, for den opfylder netop kravene til størrelse der betyder, at den kan serveres som gæstemad til et planlagt besøg. Det kan næsten ikke være bedre.

I denne opsummering af highlights fra første halvdel af april, har jeg udeladt historier, som nok kunne fortælles, men som ikke indeholdt havørred på land. En enkelt skal dog lige med her.

For se, hvad jeg fangede på en af de dage, hvor jeg ellers ikke fik trukket meget spændende op af dybet:


Hvad mon det er?

Da jeg først fik øje på den langt ude, troede jeg det var en UV-jæger på afveje. Tættere på tænkte jeg på en ombordfalden person. Lidt tættere på tænkte jeg i min fantasi mere på at der kunne ligge en million kroner fra et røveri, som nogen havde smidt over bord...

Men mit sidste bud - når jeg nu fik den på land og uden resultat undersøgt den for eventuelle skjulte millioner - er, at det er en mand-over-bord øvelse, der i sidste ende har vist deltagerne, hvor svært det er at bjærge en ombordfalden i bølgegang og  vind.
 

 30. og 31. marts 2014: Tågesejlads med kajakken
Jeg har forsømt at opdatere dagbogen den seneste uges tid eller mere, og det bliver hurtigt et problem, når jeg har fisket stort set hver dag, mange af dem sammen med Hatten. Vi har fanget fisk, og ikke kun havørreder. Jeg er vist nødt til at dele historierne op i bidder, så: mere følger senere...


Dagen startede blå, men den disede horisont kunne måske have advaret os om, hvad vi havde i vente

30. marts var Hatten og jeg for eksempel ude med kajakken ved Kalø Slotsruin. Dagen så blå og fin ud til en start, men der gik ikke længe førend en tæt tåge lagde sig over området.
Det var helt vildt at opleve hvor hurtigt det gik fra blå til grå, og hvor lidt man under sådanne forhold er i stand til at orientere sig i en kajak.
Det var ikke det værste sted det kunne ske, for lyset fra solen og lyden fra biler gav retningen, men det var nu alligevel lidt spooky.

Jeg oplevede her på første hånd, hvordan man helt og aldeles mister retningssansen og perspektivet i tæt tåge.
Det sidste blev eksemplificeret ved at det, jeg troede var husene i Rønde flere kilometer væk pludselig viste sig at være sten på stranden - og blot 30 meter væk!

Det helt og aldeles rolige vand blev afspejlet af helt og aldeles rolige havørreder. Hvis de var der, så sov de sikkert, for vi mærkede ikke et eneste nap. Monotonien blev afbrudt af to sæler, der nysgerrigt fulgte os, det var alt det tegn på liv vi så.


Det var lidt spooky og meget ensomt at
sidde på vandet under disse forhold


Modbelyst foto af morgenfrisk kajak

Mandag morgen tog vi igen kajakken, denne gang på yderkysten.

Der var anderledes gang i den herude, men det var sej, sej og atter sej, der gang på viste sig i og over overfladen i mindre stimer. Et par gange så jeg nogle meget store hvirvler, som i min fantasi var storørred der blev lokket af sejene, eller af de stimer af tobis, der febrilsk sprang ud af vandet på flugt fra samme - eller fra storørred?

Men fange dem - det kunne vi ikke.
Ærgerligt, for mens jeg sad derude tænkte jeg mange gange på, at det virkede som et perfekt vejr og et perfekt sted til at fiske fra kajak.

Vi burde have fanget havørred denne morgen og formiddag. Hmm.

Vi skiftede plads til Gjerrild, hvor der var mere vind og ingen tåge. Dog fiskede vi nu fra land.

Første og anden fisk på land var ulk, men tredje gang var det en fin havørred på 43 cm, der kom med hjem og blev til aftensmad.

Desværre fik jeg kun et totalt uskarpt billede, så det vil jeg spare jer for. Men et billede af den første ulk blev meget godt, det skal da lige med her.

Til gengæld fik jeg taget et par billeder af havørreden, da den senere gjorde god figur på køkkenbordet.

Jeg kiggede mig lidt rundt efter opskrifter med fiskesuppe, og valget faldt på en opskrift fra Skagensfood. Jeg valgte blot at nøjes med en slags fisk.

Det blev en rigtig lækker fiskesuppe, nok til to dage. Jeg kan varmt anbefale denne opskrift.


Ja ja, så kan man da også skrive ulk på årets fangstjournal


Ingredienser til dagens ret, fiskesuppe fra Skagenfood

Jeg blev sgu meget godt tilfreds med
resultatet af min første fiskesuppe
 29. marts: Lavvande, og konkurrence for kajakfiskere
Jeg får fisket en hel del sammen med Hatten i disse dage. Så meget, at der næsten ikke er tid til at opdatere hjemmesiden med beretninger fra turene. Vores årlige forårstur er i år henlagt til egne kyster. Det er dejligt endelig at være "rigtigt" i gang igen :-)
Første lille afsnit om ugens fiskeri følger her:

For eksempel var vi ved Fornæs i mandags. Det var en af de mest lavvandede dage, jeg har oplevet på de kanter, og det gav rig mulighed for at kigge revene ud og mere præcist finde ud af hvor, hvor mange og hvor dybe hullerne egentlig er.
Der var denne dag også lidt lavvande med hensyn til fangster for vores vedkommende, så efter et par timer eller mere skiftede vi plads.

Man kan godt sige, at vi sammen med pladsen skiftede totalt spor; vi gik over til at fiske med levende tobis fra molen.

Der skete længe ikke det store, og da flåddet endelig dykkede var det slet ikke den storørrede, vi håbede på, men en - ganske pæn - forslugen skrubbe på 40 cm, der havde bevæget sig op i vandsøjlen for at gå til biddet. Propfyldt af sandorm, men altså ikke kræsen.

Og så fandt jeg da lige ud af, at jeg skal have mig en større pande...

Og for dem, der ikke lige selv har opdaget det, vil jeg gøre opmærksom på et nyt spændende initiativ som Hobie og Dennis BomBom har sat i søen: en fiskekonkurrence for kajakfiskere:


Klik på billedet for at læse mere om konkurrencen

 24. marts 2014: Første dag i kajakken i år
 

For en gangs skyld var der både vindstille og solskin på en fridag - og så fik jeg omsider kajakken i vandet igen, for første gang i denne sæson.


Inden afgang var himmelen blå, og alt var godt...

Jeg havde sat næsen op efter storfisk - ved jo, at der fanges mange flotte havørreder ved Djursland for tiden, og jeg havde et bredt arsenal af garanterede havørreddræbere ombord - men det skulle ikke blive til mig i denne omgang.

Og som om det ikke var nok, så valgte den eneste sky, der var på himmelen (og som godt nok var stor), at placere sig midt mellem solen og mig. Et par kilometer op ad kysten, og et par kilometer ned ad kysten kunne jeg se at solen skinnede, men lige der, hvor jeg var - ja, der var skygge. Ikke hele tiden, men det meste af den.


... men ikke ret længe efter afgang så himmelen sådan ud

Skidt med det, jeg fik 5 timer på vandet, og på trods af at de var fiskeløse (så dem blot, mærkede dem ikke), så var det skønt endelig at være på vandet igen.
 

 20. marts 2014: Blæst og 2,1 kg aftensmad
Jeg er så småt ved at være på plads med de indvendige renoveringer af min nye bolig, og det giver omsider plads i kalenderen til at komme til kysten. Et par småture har jeg haft de seneste dage - hvor jeg har set fiskene, men uden at kunne lokke dem til hug.
I dag var det anderledes; jeg så ingen fisk, men det forløsende hug kom alligevel, og efter et par nervepirrende minutter kunne jeg kane 2,1 kg aftensmad på land.


Havørred på 60 cm og 2,1 kg

Egentlig startede jeg fiskeriet på en anden plads, men vinden var lidt for sydlig og lidt for hård, så der var rigtig meget farve i vandet og det virkede ikke umiddelbart indbydende. Jeg fortrød ikke en hurtig beslutning om at flytte mig længere nordpå til Fornæs.
Godt nok havde jeg ikke mit net med, for det var jo i udgangspunktet ikke nødvendigt. Med omtalte pladsskift var det dog anderledes, og jeg følte mig en anelse nøgen uden. Men der skulle jo fiskes, så jeg besluttede at tage ét problem ad gangen.

Problemet opstod i samme øjeblik jeg fik bid og indså, at det var en fisk jeg gerne ville beholde. Så var der pludselig meget langt ind, da jeg skulle gå baglæns med løs bremse, og samtidig havde tankerne på den lumske bund med uforudsete huller alle vegne.
Som billedet fortæller gik alt til held, og aftensmaden kom i hus. Plus lidt til fryseren.
Det er sgu' skønt at være lystfisker :-)


Lidt for sydlig vind havde farvet vandet lidt for meget til
at jeg ville bruge formiddagen her

Det gik op for mig, at min nye fryser er alt for lille...
det er ikke kun af lyst, jeg valgte at dele fisken op i fileter

 

 17. februar 2014: Årets første kysttur gav årets første havørred
Jeg listede lige så stille forbi motorsaven, øksen og huggeblokken, og håbede at de ikke opdagede, at jeg skulkede fra de hjemlige opgaver:

Årets første kysttur blev lagt i læsiden og på en solskinsdag - medbragt kaffe og chokolade fuldendte oplægget til en dejlig dag ved kysten. Og når havørreden også ville lege med, kunne det næsten ikke blive bedre.
Det skulle da lige være størrelsen...

Min nabofisker kastede til en "stor" havørred, der sprang i lystigt forårshumør (uden at få kontakt til den), og selv fik jeg kontakt til to havørreder. Den ene mistet, den anden genudsat. Den var i forbavsende god kondition, men kun lige omkring målet, og jeg lod tvivlen komme fisken til gode - med et par gode tanker til min karma

Skøn forårsagtig februardag. Og en dejlig start på sæsonen.


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk