"Mine" fiskepladser

Der findes tusindvis af kilometer kystlinje i Danmark, og intet sted i landet er der mere end 50 km til nærmeste kyst. Der er masser af fiskemuligheder!

Mange opsøger de kendte pladser, ikke mindst når nyt fiskevand skal afsøges - så kommer bøger og internet flittigt i brug inden afgang. Men det er uden tvivl interessant også at opsøge ubeskrevne/ukendte pladser. Ikke mindst hvis du gerne vil have fiskeriet for dig selv.
Selvom en plads er kendt for at holde fisk, er det måske ikke så spændende at være den tiende fisker der afsøger vandet dén dag, eller at gnubbe albuer med 9 andre fiskere...

Pladsbeskrivelserne her på siden omfatter udelukkende pladser hvor jeg selv har fisket. De kan være inspiration for dig, der gerne vil afsøge nye områder, og som søger oplysninger om gode steder at starte - men det bør ikke afholde dig fra at følge din intuition og opsøge "nyt vand".

Jeg har skrevet om nogle af mine fiskepladser, både her på Djursland og omkring Århus og på Als, som er de fiskevande jeg kender bedst og oftest besøger. Her kan du læse om de enkelte pladser samt finde en kørselsvejledning.

Enkelte af fiskepladserne er yderligere beskrevet med små videosekvenser. Det er et fortgående arbejde som opdateres efterhånden som fiskepladserne frekventeres og anvendelige optagelser skydes.

 Djursland
Dragsmur V Fornæs
Havknude Hestehave
Isgård Jernhatten
Kalø Vig Slotsruin Knebel Vig
Sangstrup Klint Sletterhage
Vosnæs Pynt  
 Østjylland i øvrigt
Alrø Fløjstrup Skov
Mariendal  
 Als
Gammelmark Havnbjerg Strand
Nørreskov / Bostedhoved Position 1
Sandvig Skelde Kobbel
Vesterskov  

 

 Se fiskepladserne på Google Maps
Du kan se billeder fra nogle af mine fiskepladser på Panoramia/Google Earth her:
Billeder af fiskepladserne.

Billederne viser lidt om forholdene på kysten - er der f.eks. sten eller er der sand - og i nogle tilfælde kan de også fortælle lidt om vandet.
  

Søgte du andre fiskepladser?


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk