Kalø Vig slotsruin
En historisk, malerisk og afvekslende fiskeplads.
Jeg må se at få taget nogle flotte stemningsbilleder fra ruinen

Fra P-pladsen ved restauranten er der et stykke at gå ud til selve ruinen. Det overrasker hver gang, hvor lang tid det egentlig tager.

Jeg har med rødt angivet de steder, jeg selv har fisket:
Øst for dæmningen er der et lavvandet område med ålegræs, hvor der skal vades temmelig langt.

Ud for selve ruinen fisker man mod dybere vand - sejlrenden til Nappedam.

Vest for dæmningen ligger Slotsvig. I midten er der 2-3 meter dybt, og der kan vades meget langt ud. Ved lavvande bliver fiskene næsten "fanget" i Slotsvig, idet bunden hæver sig på strækket mellem halvøen med ruinen og skoven.
Ved lavvande er det faktisk muligt at vade på tværs.

Er der lavvande, kan der også fiskes fra dette stræk ud mod Kalø Vig.


Udsigt fra Nappedam-strækket mod ruinen


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk