Jeg har brugt forskellige metoder for at lede efter det eller de steder i mine Goretex waders, hvor vandet kommer ind, men én metode har jeg fundet er den absolut bedste for mig:

Sådan finder du hullet i dine Goretex waders:

1. Først vendes vrangen på waderserne ud, og derefter fyldes de med vand.
Her er det nødvendigt med lidt hjælp, gerne af nogle med lidt armkræfter - der kan være rigtig meget vand i sådan nogle waders, og dermed megen vægt. Om nødvendigt kan man fylde et ben ad gangen.

Når benet er fyldt op med vand, kan man med det blotte øje se, hvor vandet pibler ind.

2. Når hullet eller hullerne er lokaliseret, markeres de med en sprittusch, så man kan huske hvor de er.

3. Når de er tørrre igen, lappes de efter behov med lapper beregnet til Goretex waders. Der fulgte nogle med mine, da jeg købte dem.
En anden metode er at smøre indersiden med for eksempel Liguisole.
Se mere på videoen fra Go-Fishing nedenfor.
 


Beviset: teenagere kan bruges til noget fornuftigt!


To huller er her markeret med sprittuschen


Her er de to huller - plus et par mere - blevet lappet


 
Go-Fishing har lavet nedenstående videoinstruktion i lapning af waders, herunder også hvordan man lokaliserer hullet. Selvom det ikke lykkedes for mig at finde hullerne ved at spraye sprit på indersiden, som det vises i videoen, er det værd at forsøge. For lykkes det, er det jo en langt nemmere løsning.

 Som sagt har jeg selv haft problemer med at se hullet efter at have sprayet sprit på.

   

© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk