Vosnæs Pynt
Første fiskeplads nord for byen (Århus) er Vosnæs Pynt. På trods af at der en lille gåtur fra P-muligheden, er det ofte et meget besøgt sted, især i week-ender.

Man kan komme til Vosnæs på 2 måder.: Vil man til den sydlige pynt, parkeres ved markvejen efter avlsgården, og man går derefter stik syd til og ender på selve pynten.
Vil man til den nordøstlige spids, parkeres på P-pladsen ved Gl. Løgten Strand, og man følger stien mod syd til man kommer til spidsen.

Ved den sydlige spids kan der vadefiskes, hvis man går til højre ud for spidsen, og ved den revle der ligger lidt længere mod øst. Ellers er det ikke muligt at vade ret langt ud, idet der bliver hurtigt dybt.
Den største havørred jeg har hørt om blive fanget fra Vosnæs, blev fanget direkte fra stranden af et par unge knægte i gummistøvler (ca. 5 kg.)

Min personlige bedste fiskedag ved Vosnæs var en forårsdag i højvande og pålandsvind, hvor jeg og en kammerat vadefiskede fra en sydlige spids. Vi fik 3 + 4 havørred på land, og mistede ligeså mange. På samme tid stod en fisker 100 meter længere mod øst og mærkede intet. Mærkeligt.


50 cm; 1,50 kg. Hundshøj, april 2000.


© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Kontakt troutbum@troutbum.dk